Det kan godt løbe mig koldt ned ad ryggen at høre historier om børnemishandling og misbrug af børn. Jeg er selv et børnehjemsbarn årgang -57, der hurtigt og lykkeligvis blev adopteret af mine forældre. Hvis jeg var blevet hængende, ku’ jeg måske ha’ oplevet det samme.
Der er flere steder og institutioner i verden, hvor børn er blevet groft og perfidt udnyttet og misbrugt. Det ene er i en række katolske og protestantiske børneinstitutioner. Det andet er i østblokkens børneanstalter.
Der er en fællesnævner. Den hedder ‘individets udslettelse i systemet’. I kirkelig kontekst er dette tankesæt repræsenteret ved henholdsvis jesuitterne og calvinisterne (Calvin var i øvrigt selv jesuit). Fælles for både den katolske og den protestantiske gren – og begge har haft MEGET stor indflydelse på vores skolesystemer og syn på børn, opdragelse og disciplin – er grundideen om, at børn er sjæleløse væsener, non-individer, manipulerbare størrelser, ler der kan formes efter forgodtbefindende.
Jesuitten vil sige: ‘Giv mig det 4-års barn, og jeg skal give dig den voksne’. Calvinisten vil sige ‘Barnet er ligesom de fleste voksne mennesker uden sjæl. De er syndere, de er får, der har brug for en hyrde.’
Pædofili har været udtalt i begge kredse. Det er ikke så sært. De står begge på hver deres måde inde for et psykopatisk tankesæt. Når man ikke ser mennesket som et individ, et væsen med en sjæl, så er det ganske OK at behandle det efter forgodtbefindende. Ligesom et dyr. Hvilket i øvrigt uddyber forståelsen af disse folks verdenssyn: dyr kan også behandles efter forgodtbefindende! Husk de romaner, du har læst og film, du har set om stjernepsykopater / seriemordere. Når forhandleren hos politiet skal forsøge at kommunikere med stjernespykopaten / seriemorderen for at forhindre yderligere overgreb, skal han/hun forsøge at gøre vedkommendes offer til et individ, et navn, en personlighed, en sjæl, et særligt kendetegn, et levende væsen … osv. Altså en provokering af psykopatens undertrykte og manglende empati.
Et lignende misbrug af mennesker og børn fandt sted i de store totalitære systemer. Både kommunismen og nazismen / fascismen var i virkeligheden ikke politiske systemer, men kulte. En kult har mere tilfælles med religioner og sekter end med politiske partier og ideologier.
Den synes åbenbart at være et træk ved kulte, at man ikke behandler børn som individer. I sataniske kulte gør man unævnelige ting ved børn. Alene i USA forsvinder der hvert år en halv million børn, og kun 1/10-del findes igen af forklarlige årsager. Hvad sker der med resten?
Tidligere chef for FBI i Los Angeles, nu afdøde Ted Gunderson, kom ved et tilfælde på sporet af en stribe sager om satanisk børnemishandling med rituel kontekst. Da det gik op for ham, at disse sager trak spor helt ind i hans egen organisation og videre ud blandt politikere og dernæst helt ind i regeringsgrupper i Washington, deriblandt toppolitikere, der er kendt i hele verden, stødte han forståeligt nok på temmelig stor modstand. Han fortsatte efter at være gået på pension med at forfølge disse sager, men måtte konstatere, at de systematisk blev blokeret og saboteret.
Den forrige pave, en af verdens mest indflydelsesrige mænd, havde en fortid som Kardinal Ratzinger, hvor han sendte breve ud til alle biskopper med pålæg om at hemmeligholde alle sager om pædofili, indtil de var forældede, og misbrugerne ikke længere kunne retsforfølges. Der er intet, der tyder på, at den nuværende jesuitterpave er bedre, tværtimod. At denne militante dødskult med rødder tilbage til babylonisk dæmonisme, der bruger ordet ‘Jesus’ i deres titel, har overtaget kirken, er et særdeles ilde varsel for tiden. Den Store Hore har meldt sin ankomst.
Jeg trækker disse linier for at påpege, at de store aktører på verdensbanen er medspillere i det, som vi oplever som lokale tilfælde af misbrug. Der er større ting på spil.
Børnehjem er en form for fængsler for børn, der på underlig vis straffes for noget, deres forældre har gjort. Eller også har deres forældre ikke gjort noget som helst, men børnene straffes alligevel for det. Intentionen er måske ikke fra starten at straffe nogen, men selve systemet synes at tiltrække misbrugere. Misbrugere forklæder sig altid som velgørere.
Misbrugerne udgør et mindretal, en undtagelse. Men de har en særlig evne til at skjule sig blandt alle de velmenende og empatiske medarbejdere i de sociale institutioner. De har bare en anden agenda.
Hvis man virkelig skulle trænge til bunds i pædofiliens og dermed også menneskeofringens oldgamle, okkult-sorte væsen, skulle vi skrive binds-tykke afhandlinger. Men her skal blot siges, at dette uvæsen er urgammelt, det tåler helst ikke dagens lys, det trives i de fineste og mest respektable kredse, men det SKAL hives frem i lyset og konfronteres !!
Vi tror, vi har afskaffet den slags, at vi er oplyste mennesker, at magisk tænkning tilhører eventyr og børneværelser. Intet kan være fjernere fra sandheden. Det er en udbredt praksis på højeste niveau i vores samfunds styresystemer. Men indtil videre har det for udøverne af denne praksis været tilstrækkeligt at latterliggøre, mistænkeliggøre og dæmonisere alle tiltag til at forklare dette tankesæt. Det er ikke længere tilstrækkeligt.
modsigelsen - the contradiction 