Prolog
Month: November 2011
Klima … hedder det ikke miljø?
Det er interessant, at man er nødt til – surprise, surprise – at læse Berlingske Tidende for at læse nogetsomhelst om Climatgate, nu i version 2.0. Og her gik jeg som gammel venstrefløjer naivt at troede, at de såkaldte ‘progresive’ medier skulle være de første til at afsløre storindustriens og den globale elites svindelnumre (OK, jeg krukker bare, det troede jeg så ikke … )
Vi taler om Climatgate, altså hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og ‘giftstoffet’ CO2 – hele mega-spinn-tricket, som der nu tjenes kassen på via en enorm industri. Eller som James Follett rammende kalder det: Den globale opvarmnings-kirke.
Det må skyldes, at en række journalister er blevet en del af den internationale industri / religion (religion har altid været en effektiv måde at lænse folk for penge), der har vokset sig op omkring denne svindel, som ganske mangler solid videnskabelig underbygning. Teaterstykket er bygget op omkring to henholdsvis East Anglia Universitety i England og Penn State University i USA i samarbejde med IPCC.
Det er pinligt og sørgeligt, at den såkaldte kritiske venstrefløj er nemmere at narre og mere bagstræberisk end den såkaldte reaktionære højrefløj, hvor der tilsyneladende er en del, der har gennemskuet tricket. 70’er-begreberne passer ikke længere, men det har man ikke opdaget. Man skal blot vifte med en af de politisk korrekte emner, så hopper venstrefløjen på den med samlede ben, for den er opdraget til at reagere på paroler, der smager rigtigt. På samme måde ser man nu venstrefjøjen kaste sig hovedløst i den degenererende og korrupte EU-projekt for tiden, men der er voksende – og berettiget, realistisk modstand mod det blandt såkaldte højrefløjsvælgere. EU er et af hovedorganerne for den enorme korruption, der har vokset sig op om CO2-kvoter.
I udlandet ser man den samme trend. En Obama overhaler for tiden Bush-administrationens krigsliderlidighed indenom med 200 kilometer i timen. Den amerikanske venstrefløj blev taget ved næsen, big time!
Og var det ikke demokraten og løgneren, Al Gore, manden der forfalskede videnskabeligt materiale, så det underbyggede det korporatistiske svindelnummer om global opvarmning. 31.000 videnskabsfolk underskrev en protestskrivelse, der på det kraftigste frabad sig at blive citeret for at ‘Videnskaben’ nu var enige om, det global opvarmning var et menneskeskabt fænomen, og at CO2 var et giftstop, der forurenede. Hvor blev den skrivelse af i medierne?
Al Gore ‘kom lige til’ at bytte rundt på timingen i den parallelkurve med opvarmning og CO2, som han jonglerede med i sit oppulente verdenstournerende powerpointshow.. Den kurve, Al Gore stjal og manipulerede viste oprindeligt, at CO2-indholdet i luften er 800 år BAGEFTER den globale opvarmning og er derfor et RESULTAT af samme!
Hvornår tør medierne generelt beskæftige sig med det politisk ukorrekte felt af svindel, der er foregået på dette felt, i IPCC, på East Anglia Universitetets klimaafdeling? Er det ikke deres fornemste arbejde at gøre det job? Hvornår ser vi en journalist med nosser, hjerne, retfærdighedssans og uafhængighed nok til at vove sig ind på dette emne?
Det bliver fx. ikke den såkaldt progressive avis Informations Jørgen Steen Nielsen, for han er alt for indfedtet i gastågerne. Det hedder teknisk set ‘investeret interesse’, manden lever af at beskrive emnet. Og hvad gør manden så? Det samme som sine ligeså ignorante kolleger: downloader den strøm af info, der nedkommer fra mediekværnen, der har ham og de andre som foderkvæg. Intet kommer for tiden igennem denne kværn, som ikke er udtænkt til at ankomme. Og faktisk tror jeg på sin vis, man godt kan kalde CO2 – en af planetens livsnødvendige og essentielle forudsætninger for liv – for et giftstof. Det har som emne og begreb forurenet vores bevidsthed, vores viden om naturen, vores miljødebat OG vores hæderlighed.
Og så har det perverteret vores forståelse af, hvorfor afbrændingen af fossilt brændstof er en af største svøber for menneskeheden – nogensinde! Menneskabt global opvarmning er opfundet af de selvsamme mennesker, der ikke ønsker en seriøs debat og dybdegående forståelse af dette betændte emne.
https://sites.google.com/site/paradigme2010/facts-…
http://www.corbettreport.com/corbett-report-radio-…
http://climatedepot.com
http://joannenova.com.au
http://www.climatereview.net
http://www.youtube.com/watch?v=Rx5GnsL_ETU
eller hvis du bare er til elevatorversionen og et godt grin:
http://www.corbettreport.com/interview-419-marc-morano
Jamen, nu har vi fået en klimaminister!
At vi i DK har fået en sådan tingest er i sig selv grotesk. Ordet klima er blevet det substitut-ord, et stykke orwellske nysprog, der forhindrer os i nogensinde at bruge de ord, der i virkeligheden skulle bruges. Never mention the war! Klimaævlet er en del af tabuiseringen og udmanøvreringen af ægte miljø-problematik og ægte forståelse af, hvad det egentlige problem er med afbrændingen af fossile brændstoffer.
Fokus er flyttet over på klimaløgnen, og al nødvendig samtale om henholdsvis miljø og den mentale, videnskabelig, politiske, sociale og financielle olieforurening af verden er hermed forurenet og stort set forstummet.
Men jagtens på olie nu er ved at eskalere 3. verdenskrig frem hos de korrupte, kyniske ledere af de afdankede og afdankende Imperier, sidder alle idioterne fra minister til blogskribent og onanerer med latterlige heppekors-pseudo-diskussioner om, hvorvidt koprutter skal beskattes.
Ingen, INGEN af de diskuterende parter har på NOGET tidspunkt seriøst studeret videnskaben bag postulatet om CO2 som et giftstof og global opvarmning som forårsaget af mennesker – og koprutter – seriøst. ALLE har ukritisk slugt svindleren Ra’s Al Ghul aka Rascal Al Gore’s udsagn om, at al diskussion nu ophørte, for nu var HELE videnskaben enige om, at det var sådan. Hvilket han så fik en nobelpris for. Det var samtidig med, at præsident Osama fik nobeprisen for at escalere Bush-administrationens krige i retning af 3. verdenskrig! Kan man tale om et mønster her?
Og så startede en ny beskatning, ligeså korrupt som den katolske kirkes, den romerske kults ‘beskatning’ af synd i middelalderen. På mange punkter er det identisk med urfænomenet. Vi er bange for djævelen = det onde ‘derude’ = naturen, vi har syndet = det er vores skyld ‘derinde’, vi må sone vores synd og betale aflad = vi skal beskattes igen-igen-igen.
Og nu har vi så fået en klima-svindel-minister. Og Vorherre er gået på lokum.
Angrebspagten NATO
Mon ikke der er et stykke virkelighed, som denne lektor ved navn Peter Viggo Jakobsen i sin iver efter at holde hånden over og bagatellisere NATO’s provokationer har glemt eller bevidst undlader at nævne?
Punkt 1:
NATO er ikke længere en forsvarspagt men en angrebspagt. Vi ser denne organisation føre USA’s angrebskrige for verdensdominans for tiden: Irak, Afghanistan, Libyen. I værste amerikansk stil, dvs. uden selv at blive angrebet. De er i gang med optakten til at intervenere i Syrien og har importeret terroristgrupper – som i Libyen – for at gøre det beskidte arbejde. De backer sammen med USA et eventuelt israelsk angreb på Iran op, hvor lignende terroristgrupper med amerikansk og engelsk støtte har forsøgt at underminere styret. I baggrunden lurer Saudiarabien, der yder væsentlig financiel støtte med sine sorte oliemilliarder.
Punkt 2:
Det er NATO, der er en del af en angrebskrig i Afghanistan med al den propaganda, det involverer. I krigssituationer som disse forurenes det offentlige rum, medierne og vores samtaleformer med systematisk løgn og propaganda.
Det bliver med NATO’s hjælp at 3. verdenskrig eskalerer. Den er allerede startet, og når først Rusland og Kina kommer på banen, er det sket. 2. verdenskrig startede, uden at man havde defineret det som en verdenskrig med invasionen af Polen og Tjekkoslovakiet. 3. verdenskrig er startet på samme måde.
Man starter ikke bare en verdenskrig, uden at have haft den på tegnebrættet i meget lang tid. Et omdiskuteret dokument omtaler det. Allerede i 1871 blev tre verdenskrige nøje beskrevet af Albert Pike (en af USA’s mest citerede og beundrede og indflydelsesrige frimurer) i et brev til en ordensbroder Gioseppe Mazzini (manden der oprettede den italienske mafia). De to første krige har som bekendt allerede fundet sted, og Pike’s beskrivelse passer i ganske uhyggelig grad på dem. Ydermere passer hans beskrivelse på, hvad vi allerede ved og kan se om 3. Verdenskrig ligeså godt. Læs selv og vurdér.
Formålet med de 3 verdenskrige er ifølge beskrivelsen at overtage kontrollen af verden, som vi kender den. Hverken mere eller mindre. Pikes brev var udstillet i British Museum Library i London til 1977. Det befinder sig med al sandsynlighed stadig i museet, som til gengæld i dag benægter dets eksistens, selvom det er blevet set og læst af mange mennesker, før det blev fjernet.
‘Den 1. Verdenskrig skal bringes i stand for at tillade ‘de oplyste’ at omstyrte Czarerne i Rusland og omskabe landet til en befæstning af ateistisk kommunisme. De modsætninger mellem det brittiske og germanske imperium, der bliver skabt vha. agenturer af ‘oplyste’, vil blive brugt til at frembringe denne krig. I slutningen af krigen vil kommunismen blive skabt for at ødelægge andre regeringer og for at svække religionerne’
‘Den 2. Verdenskrig skal skabes ved at udnytte fordelene ved modsætningerne mellem fascisterne og de politiske zionister. Denne krig skal bringes i stand, således at nazismen ødelægges og den politiske zionisme bliver stærk nok til at institutionalisere en selvstændig stat, Israel, i Palestina. I løbet af 2. Verdenskrig skal den internationale kommunisme blive stærk nok til at afballancere kristendommen, som så vil blive holdt i skak til den tid, hvor vi har brug for den til den endelige sociale kataklysme.’
‘Den 3. Verdenskrig skal skabes ved at udnytte fordelene ved modsætningerne mellem de politiske zionister og lederne af den islamiske verden. Krigen skal udføres på en sådan måde, at Islam (den muslimske arabiske verden) og den politiske zionisme (staten Israel) ved fælles anstrengelse vil udslette hinanden.
I mellemtiden vil andre nationer være henvist til at kæmpe til et punkt af fuldstændig fysisk, moralsk, spirituel og økonomisk udmattelse. … Vi vil slippe nihilisterne og ateisterne løs, vi vil fremprovokere en formidabel social kataklysme, som i al sin rædsel klart vil demonstrere for nationerne, hvad virkningen er af absolut ateisme, vildskab og de blodigste omvæltninger.
Dernæst vil borgere overalt, der er tvunget til at forsvare sig selv mod verdens minoriteter af revolutionære, udslette disse civilisationens ødelæggere, og flertallet, der er desillusioneret i overfor kristendom, og hvis gudssøgende ånd herefter vil være uden mål og retning, ængstelige efter et ideal, men uden at vide, hvorhen de skal vende deres beundring og tilbedelse, modtage det sande lys gennem den universelle manifestation og rene lære af Lucifer, der endelig er bragt frem i offentligt skue.
Denne manifestation vil resultere i den generelle reaktionære bevægelse, der efterfølger ødelæggelsen af kristendommen og ateismen, begge overvundet og udslettet på samme tid.’
Mange spørgsmål rejser sig, og mange emner byder sig til – spor man kunne skrive videre på, og som er ganske grundig beskrevet, hvis man søger disse beskrivelser og gør sit hjemmearbejde. Udover det helt grundlæggende: hvordan kan en ledende amerikansk frimurer med tætte forbindelser til europæisk politisk bagland og internationale hemmelige selskaber i 1871 beskrive scenariet for de næste 130 år så præcist? Et hint her kunne være: husk, at stort set alle ledende politikere og bankfolk i de sidste 300 år har været medlem af en af disse loger, som Pike og Mazzini har siddet i toppen af. Husk dernæst, at alle krige i samme periode har været bankfolkenes krige.
Der er en uddybning af det spor, der beskriver den egentlige russiske revolution:
http://www.youtube.com/watch?v=Hq8_EkupU5A
Lina beskriver bla., hvem Lenin, Marx og Trotski egentlig var, og hvem der financierede dem.
Der er en uddybning af forløberne og de egentlige ideologer bag de europæiske revolutioner, den franske og den russiske, tyskeren Adam Weisshaupt, og de grupper af ‘oplyste’, der nævnes i Albert Pikes brev.
Der er et dybdegående historisk spor, der trevler op, hvem khazarerne var. I den historie har vi både oprindelsen til zionismen, nazismen, kommunismen, centralbanksystemet, og den våde drøm om den Ny Verdensorden.
Der er en hel vifte af links til hjemmearbejde. Egentlig behøver jeg ikke at lægge dem her, for hvis man oprigtigt og passioneret og uden ophør stiller de ‘trivielle’, grammatiske spørgsmål: hvad, hvor, hvem og hvornår?, bliver man uvægerligt ført videre til det logiske spørgsmål: hvorfor? Tilbage er der så retorikkens spørgsmål: hvordan?
Der er bare ingen genveje. Det er den egentlige betydning af ordet trivielt. Først grammatik, så logik og så retorik. Desværre bytter videnskab, medier og politikere rundt på rækkefølgen, og derfor er vi havnet i uvidenhedens suppedas.
Jeg kan som springbræt til selvstudium og eftertanke anbefale en af de skarpeste bloggere ‘på markedet’, en ung mand, der underskriver sig som StormCloudGathering:
http://www.youtube.com/user/StormCloudsGathering
eller:
http://www.waitingforthestorm.com
Krigen, der ikke fandt sted
I en artikel i Information bringes en bearbejdet udgave af en artikel fra netop .
Hvor er det befriende for en stund at læse en velinformeret skribent, der ikke blot copy-paster det shit, der i forvejen flyder rundt i æteren.
Hvor er det godt, at der endelig er nået en stump af virkeligheden ind i de medier, hvis vanlige skribenter, og – må man desværre også konstatere – hvis læsere ofte er ligeså hurtige som BT’s læserbrevsskribenter, når de er allermest butt-nakkede, til at hoppe på selv den værste gang informationskrigs-propaganda. Venstrefløjen er blevet uhyggelig nem at narre. Har de ikke altid været det? Jo og nej og ikke altid. Men på det seneste helt klart: JO!
Hverken det læsende eller skrivende publikum – og det gælder både til højre og venstre – har fattet ret meget af det geniale medietrick, det info-krigs-mesterværk, der er udført i forbindelse med Libyen-krigen, og endnu mindre OMFANGET af det. INTET er som vi har fået at vide, fået at vide, fået at vide, gentaget-gentaget-gentaget, copy-paste-paste-paste… Info-krigen er ligeså totalitær som den krig, den baner vejen for.
Hvor kunne det være endnu mere befriende, hvis blot ét af de større danske medier ville tage hul på den hårdt tiltrængte historie om, hvordan de SELV – medierne – bliver forført og bedraget, gang på gang.
The Grand Old Man in the Philosophers chair |
Og tak til Jonas Sekyere for at minde om, hvor suverænt et blik Baudrillard har for det 20 århundredes store illusionsnummer: simulakret, den simulerede virkelighed, der er overalt omkring os:
Under de historiske begivenheder, vi i daglig tale benævner Golfkrigen, skrev den franske filosof Jean Baudrillard et essay med titlen Golfkrigen fandt ikke sted. Baudrillards pointe var, at den FN-autoriserede mission i Den Persiske Golf ikke var en rigtig krig, selv om den blev portrætteret som en. De handlinger, man normalt forbinder med en krig, fandt aldrig sted. Konflikten blev i stedet overvåget på kort og radar, den amerikansk ledede koalition var aldrig udsat for reel fare, ligesom der ikke på noget tidspunkt var tvivl om dens endelige sejr.
Baudrillard kaldte det en »aseksuel kirurgisk krig, et spørgsmål om krigsmageri hvori fjenden kun fremtræder som et computeriseret mål.« Som han provokerende bemærkede, var det mere sikkert for amerikanske soldater at gå i krig end at blive hjemme i USA, for ifølge statistikken ville flere dø i den amerikanske trafik end i Operation Desert Storm.
Alt er blevet forlorent plastik og spejlinger i en poleret glasrude. Vesterlandet har mistet grebet om virkeligheden, og vi hengiver os nu liderligt stønnende til pirrende medieskabte fatamorgasmer.
Karaktermordet på Gadaffi (fandt det virkelige mord nogensinde sted, eller var det også simuleret?) var forberedt i næsten 40 år. Jeg sad forleden og lyttede til en BBC-udsendelse fra 1972 på det nye, fuldstændig fremragende website http://thefilmarchived.blogspot.com/ med 1000-vis af uvurderlige og førhen utilgængelige film- og TV-klip – nogle er endda vha. loven om aktindsigt blevet fravristet deres status som ‘klassificerede’.
Allerede dengang kørte man i England propaganda mod Gadaffi, og minsandten om man ikke dengang beskyldte ham for at finansiere IRA! Yea, right! Siden har man beskyldt ham for alt ondt i verden. 40 års konstant-konstant-konstant imperial propaganda sætter sig sine spor. Vi hører det og hører det igen og hører det igen. Til sidst tror vi på det.
Gadaffi var en hård mand og en diktator i ‘folkets republik’ Libyen. Han var, hvad han var, og han havde indædte fjender i og udenfor sit land. Men han var samtidig en særdeles visionær, modig og godgørende diktator. En yderst sjælden type. Hans skarpe profil i både Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga var en konstant torn i øjet på det 20. og 21. århundredes anglo-amerikanske imperialister. De regnede ham med rette for upålidelig – læs: ikke en af deres røvslikkende undersåtter.
Det har så betydet, at vi i 40 år er blevet fodret med én lang optakt til et karaktermord, nu efterfulgt af et folkemord i Libyen.
Hvordan var en ‘ond-ond’ diktator godgørende, visionær og modig?
Hvis du vil vide mere om, hvad der EGENTLIG skete bag gardinerne i Libyen, og i hvilken verdenspolitisk sammenhæng dette underlige scenarie skal ses, så læs her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
og her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html
Du kan selvfølgelig også vælge at gå rundt i fortsat uvidenhed om, hvad der sker i verden for tiden, og i så fald IKKE læse her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
eller her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html
Men siden, du er havnet på dette website, og allerede har læst dette blog-indlæg, så er du nok alligevel ikke så nem at narre.
Uanset hvad du vælger, så lad det være, som den whiskydrikkende irlænder Dave Allen sagde i sine sit-down-comedies (man kan vel ikke kalde en komiker, der fyrede vittigheder af fra en barstol for stand-up’er):
May your God go with you!
Mobning i skolegården
En avisoverskrift siger: USA og Israel vælger krigen. Kommentatoren er Fathi El-Abed. Han rammer hovedet på sømmet, når han siger, at det vil ske, at de gør det, at det er planlagt, at det falder præcist indenfor deres mønster. Men når det sker, bør vi nok også forstå, hvorfor det sker. At det sker, hersker der nok ingen tvivl om, hvis man har øjne og ører, der kan se og høre.
USA, Israel, England, Frankrig (NATO) og Saudiarabien er skolegårdens mobbere og bøller. Ofrene er dem, der er anderledes. Lad os starte med at spørge: hvordan er de anderledes?
De er anderledes på en ganske særlig måde, som ALDRIG bliver nævnt i medier og mainstream. De er anderledes af samme grund som overfaldene på Irak, Sydsudan og Libyen. Af samme grund som Bush-doktrinen udnævnte 5 lande til ‘ondskabens akse’: Libyen, Irak, Iran, Sudan og Nordkorea. Årsagen er, at disse lande er de sidste på planeten, der ikke har et centralbanksystem som resten af verden, hvor centralbanken = den elitære privatbank styrer landet økonomi og dermed også dets politik.
Centralbanksystemet er ‘det falske nationalbanksystem’. Vi tror at de er nationale, selvom de er private firmaer. Ja, det gælder også for Danmark.
Det er ikke i nyere tid startet en eneste krig, der ikke fra baglokalet var beordret af bankeliten. Skulle der herske nogen tvivl om det, er det fordi man endnu ikke har gjort sit hjemmearbejde, og så er det på høje tid.
De få lande uden centralbank er samtidig lande uden gæld til systemet. For gæld og skyld er selve fundamentet for slaveriet. Disse bankvæsener tænker neo-feudalt, de tænker som godsejere, vi er deres livejne, liv de ejer og kan gøre med, som de lyster.
Men de er også bange mænd bag deres psykopatiske arrogance. De er desperate for tiden. De har hundtravlt med at overfalde og voldtage lande for tiden, inden det bliver for sent. Deres lande er enten ved at gå bankerot (USA, Frankrig, England), eller også er de ved at rådne op af indre moralsk bankerot (Israel) eller også føler de deres middelalderlige feudale imperium truet af modtrykket fra århundreders brutalitet mod deres eget folk og deres naboer (Saudiarabien).
Når et land som Irak eller Libyen eller Iran sætter sig udenfor bankvæsenets klamme selskab og gør det, vi ALLE burde have gjort for længst: afskaffet eller i visse tilfælde aldrig have indført centralbanksystemet og dets gældssvøbe – og så kan man i øvrigt mene om disse regimer, hvad man vil – så bliver dette den ondeste torn i øjet og trussel for ‘væsenet’, der ikke helmer, før det ejer ALT i verden. Det er væsenet indbyggede mekanik, en mekanik, der er så stærk, at selv dem, der arbejder for systemet, men stadig har samvittighed tilbage og som gerne vil stå af, ikke kan gøre det.
Tilbage til skolegården. Hvis vi har identificeret de få mobbere – de er ikke svære at få øje på, skulle man mene – og dernæst deres mobbeofre – bare gå efter røgen og skrigene, så mangler vi bare den tredje part, der ifølge undersøgelser om mobning viser sig at være den afgørende faktor og dem, der rent faktisk kunne gøre en forskel og stoppe al mobning. Det tavse, bange flertal.
Jeg var med til at lave en kampagne for ‘Børns Vilkår’ for nogle år siden. Mottoet var ‘Vær en helt’. Det skal faktisk blot 1 person til, der har fået nok og siger STOP, NOK NU! Denne hverdagens helt er, som alle sande helte, ikke en selvbevidst helt, der anser sig selv som sådan. Vedkommende har bare fået nok og gør det, som hele det tavse flertal har haft lyst til at gøre hele tiden. Nu ser de, måske for første gang, en rollemodel. Nu nikker de – stadig lidt nervøse – med hovedet fra sidelinien.
Jamen får vor helt så ikke bank af mobberne? Bliver vedkommende M/K ikke smadret for hårdt?
Det kan selvfølgelig tænkes. Men det er faktisk mere sandsynligt, at mobberne, der nu bliver udstillet overfor hele klassen eller skolegården og dermed er i tydeligt mindretal – deres mobberi fremstår som fejhed – pakker sammen og lusker af. Når først samvittigheden træder i karakter og finder et talerør, så er det meget stærkt.
Selvfølgelig vælger USA og Israel krigen, de kender ikke til andet. Deres ledere er hjernevaskede og folket er traumatiseret af et halvt århundredes ustandselig krig. Det er blevet til psykopatiske nationer.
Disse nationer udgør i dag den egentlige ‘Ondskabens Akse’, deres handlinger er den egentlige terrorisme. Og når – vi er sandsynligvis forbi ‘hvis-stadiet’ – Iran nu bliver overfaldet af de globale mobbere og tyveknægte, så er det et terroristisk overfald på en suveræn nation. Og det vil i øvrigt være anden gang indenfor 58 år, det sker. I 1953 skete der stort set det samme, da den daværende demokratisk valgte præsident for Iran, Mohammad Mossadeq, blev væltet af et kup iscenesat af CIA og MI6, hvorefter Shah’ens diktatur med dets undertrykkelse og dødspatruljer ankom. Men det lærte jeg ikke om i skolen eller så i fjernsynet. Her fik vi bare at vide, at Iran havde en shah (ja, det er sådan lidt det samme som en konge, kan I forstå …) og at hans kone var en af de smukkeste kvinder i verden. Det banede så årtier efter vejen for et ligeså brutalt præstestyre.
Det var dengang USA og England ‘bragte diktatur’ til Mellemøsten. I dag hykler de om, at de bringer demokrati til Mellemøsten. Giv mig en spand at brække mig i? De kalder det mindsandten R2P – responsibility to protect – de kalder det ‘humanitær krig’! Giv mig ENDNU en spand, den første er fuld!
Hvad laver vi allesammen herovre i hjørnet af skolegården, mens der er nogen, der bliver tævet til blods midt på banen?