Ordbog over nysprog

af morton_h, the blogger

Nysprog:
Et begreb for ord, der betyder noget andet og i visse tilfælde det stik modsatte af ordets oprindelige betydning.

Nysprog / New Speak er beskrevet af George Orwell i 1984 som værende det ultimative kontrolsamfunds særlige sprog til bedrag af dets borgere. Orwell, der i virkeligheden hed Blair (..) var ansat af BBC som propagandist under WW2. Nysprog var et forsøg fra regeringen på at reducere det engelske sprog til 850 essentielle ord, der var egnede til propaganda i det Britiske Imperium. Propagandisk verbal-afstumpning. Big Brother var i virkeligheden Orwells portræt af BBC.

BBC har udover at levere kvalitetsjournalistik også vist sig at være et lydigt og dygtigt redskab for den britiske stat, når de havde brug for en effektivt propagandamaskine – fx. når det var en krig på trapperne, i gang eller oppe til evaluering (det kaldes historieskrivning).

Nysprog vender begreber sidelæns og på hovedet for at skabe en illusion om destruktive elementer som værende velgørende – eller omvendt. Nysprog anvendes for at stille brugerne af dette sprog i andet og gunstigere lys i forhold til modtageren. Det kaldes også ‘eufemisk’ sprog. Verbal paintbrushing. Eller som englænderne siger om magi ‘to put a spell on’ – ‘spell’ i den dobbelte betydning ‘at stave’ og ‘at fortrylle’.

Nysprog kalder et hul i jorden for et kunstværk og en gave for skrammel. En spade hedder aldrig en spade. Nysprog kan bruges som et våben. Det kan undtagelsesvis i hænderne på den rette være gavnligt (NLP). I hænderne på den forkerte, kan det være et våben eller en gift (NLP). NLP er ‘nysproglig programmering’ og bygger på den præmis, at mennesker er et stykke programmerbart software, en stump ‘programel’. Ligesom det i militæret ikke hedder personer men ‘personel’. Det er egentlig en fejloversættelse af begrebet ‘Neo Linguistic Pattern’. At gennemskue mønstre giver mulighed for at forandre de mønstre, der fanger én i gentagelse. I hænderne på en manipulatorisk behavourist, der ser et individ som et stykke programmel, bliver det et redskab til sindelagskontrol og hjernevask.


A

Agenda 21:
Et gennemtænkt tiltag for at skabe et globalt romerrige med den ultimative kontrol over mennesker i alle tænkelige forhold. Via agendaen har et stort antal med rette bekymrede unge fået mandat til at lægge sig indover folks dispositioner, og de før så dynamiske og oprørske miljøbevægelser er nu blot organer for den globale agenda og de store korporationer. Nogle har kaldt det for grøn fascisme. Se bæredygtighed. Se grønne afgifter. Se global opvarmning.

Aktivistisk udenrigspolitik:
se Intervention. Overfald på nationer under påskud af enten sikkerhedspolitisk karakter (se dette) eller vha. såkaldte fredsbevarende styrker (se disse)

Al Qaeda:
betyder ‘databasen’. Et agentur oprettet af CIA i slutningen af 70’erne til at bekæmpe russerne i Afghanistan, som USA, England og Saudiarabien gerne selv ville intervenere. Trænet og organiseret af CIA, finasieret af Saudiarabien (se dette).

Hvis der er brug for at kalde dem terrorister (se dette), bliver de kaldt det. Så danner de et påskud for indgriben. Hvis der er brug for at kalde dem Folkets sande befriere fra deres onde tyran, så hedder de det. Et andet navn for dem ville være ‘rejseholdet’. 

Anarkisme
Ifølge den nysproglige definition, er det ensbetydende med total lovløshed, kaos, brændende benzintønder på gaderne, og bander der hærger løs. Ifølge tilhængere af statsreligionen er en anarkist en trussel mod statens enevælde og totale ret til at udøve vold, definere hvad man skal tro og tænke, definere hvad der ret og uret – og ret til selv at begå uret. Ifølge de samme tilhængere, er mennesker ikke i stand til at tænke, handle, føle og dømme selv men har brug for en far og mor, der hele tiden fortæller dem, hvordan de skal tænke, handle, føle og dømme. Truslen består især i, at anarkisten betvivler statens ret til ovennævnte og hævder, at det er menneskelig mulig og endog en ret som menneske at tænke, handle, føle og dømme selv – under ansvar!

Stil et tilfældigt sympatisk, pålideligt menneske følgende spørgsmål: ‘Jeg ejer denne værdigenstand. Har du tænkt dig at stjæle den fra mig? Nå ikke. Har du brug for nogen, der fortæller dig, at det er forkert at stjæle den fra mig? Nå ikke.’

Ansvar for at beskytte
Ret til at overfalde, undertrykke og udplyndre. Om nødvendigt – og det er det ret tit – også retten til at myrde. R2P – Responsibility to Protect – er den doktrin i amerikansk geopolitik – også kaldet sikkerhedspolitik (se dette), som giver USA og dets såkaldte ‘allierede’ retten til intervention under påskud at ville hjælpe. Det kaldes også humanitær intervention (se dette) 

Ansvarlighed
Synonym for lydighed. I politikerens optik er den ansvarlige borger, den lydige borger. Borgeren betaler sin brandskat med jubel. Borgeren afgiver på opfordring alle civile rettigheder med glæde. Borgeren afleverer alle remedier, der kan bruges som værn mod overgreb med åbne arme (i USA skal de nu frivilligt og ansvarligt aflevere alle såkaldte ‘angrebs’-våben, så man ikke kan gøre modstand mod regeringsovergreb længere).

Ansvarlighed vil i tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens optik sige, at den danske befolkning underkaster sig alle hestekure og statsfinansielle overgreb fra regeringen. Han kaldte det ‘kontraktpolitik’.

Antisemitisme:
Had til semittisk-talende folk, fx. zionisters had til arabere – et semitisk sprog.

Man kan risikere at blive kaldt for ‘antisemit’, hvis man kritiserer zionisterne eller staten Israel eller den såkaldt jødiske lobby i USA, men da det kun er ca. 15% af jøder, der er semitter – resten er efterkommere af khazarerne, der bekvemmelighedskonvertere til jødedom – er der her tale om en 15%-antisemitisme.

Påskud for at skabe en offerrolle og en moralsk barriere, så man ikke kan kritisere zionister.

B

Bankrådgiver
Ordet råd kan have flere betydninger. Det kan både være en velment og forhåbentlig kompetent vejledning. Det kan være en hel forsamling, der har det som et hverv. Det kan også være en organisk nedbrydelsesproces, der hænder med træ, når det udsættes for fugt. Altså træ, der er ved at blive til jord igen.

Da undertegnede ikke endnu har mødt en bank-råd-giver, der rent faktisk rådgav kunden til dennes bedste (hvilket ikke burde udelukke en gensidig fordel), så vil jeg mene, at det er ‘råd’ i den sidste betydning. Kend den på lugten, der er ligeså fæl, som stanken af råddent kanalvand i det moderne bankvæsens arnested, Venedig (scifo’en)

Something rotten in the state of banks. Og nej hvor sjovt! Ordet ‘rotten’ på dansk er den bestemte bøjning af ‘en rotte’. Men det var vist et sprogligt spring – eller var det? 

Big Bang:
En forældet teori om Universets skabelse, der knytter an til misforståelsen af en ægyptisk skabelsesmyte om Atum, der sad og kedede sig i sin kosmiske tomhed og faldt i med onanere, hvorefter fætterens sædceller spredtes til alle sider.

En teori om verden, der er udviklet af mandfolk med forkærlighed for alt det, der kan sige ‘bang’.
På tysk hedder det ‘Das Urknall’.

En teori, som især den katolske kirke er ret vild med, da den ligner deres ‘Fiat Lux’ – ‘og der blev lys’. Da teorien blev præsenteret i 1953 ved en kongres for det Europæiske Astronomiske Selskab, var paven mødt op og lykønskede dem med, at videnskaben nu var kommet frem til den samme konklusion som kirken.

Blød magt:
Magtudøvelse under dække af velgørenhed, kulturudveksling og dialog. Det er i familie med begreber som ambassadør og diplomati (se dette).

Blød magt er benhård i sin giftighed. Det kunne i fortiden bestå i at forære en indianerstamme et par kasser whisky, så det havde lidt at muntre sig med.

Blød magt kunne i den nyligt overståede nutid bestå i at præsentere de indfødte for Coca Cola, jeans, demokrati (se dette) og dårlige TV-serier. Det kan også bestå i at forære dem medicin, som gør dem afhængige.

Det kan i virkeligheden bestå i al form for information, der virker tilforladelig, men som ikke er i overensstemmelse med den indre virkelighed og intention.
Blød magt er imperialisme forklædt som omsorg og lydhørhed.

Bæredygtig udvikling:
Frivillig afkald på muligheden for at udvikle et samfund baseret på ægte bæredygtighed. Ny-fattigdom, hvor alle er ligestillede (se dette), men ingen er excellente. Det findes i et tidligere stadie i form at teorier om global opvarmning (se dette).

Nedskalering af omkostninger for producenter, så de kan sætte de samme priser med større gevinst.
Ordet kan betyde alt, du ønsker, det skal betyder.

C

Civilisation:
Et romersk udtryk for indlemmelse af landboere i bystater efter græsk mønster i en mere afstumpet og protofascistisk romersk model.

I byer er folk mere kontrollerbare.

Det er den samme neo-romerske model, der nu genopstår i Agenda 21 (se denne).
I krigssituationer falder det yderst tynde lag af civilisation bort, og folk vender tilbage til dyreriget. Valget står på denne måde mellem Romerriget og Dyreriget.

Cons-piracy
Con-spiro (latin) betyder normalt at ‘stikke hovederne sammen. Hvis man på engelsk skiller ordet ad som: Con’s Piracy, så betyder der bedragernes fribytteri. Con som i neo-con = de nye bedragere.
Pirateri er ikke det, man læser om i drengebøgerne. Det er som oftest fribyttere eller privateers der som agenter røver og stjæler fra den fælles konkurrent med billigelse af stat, konge-dronning og regering. Det ser så kedeligt ud på papiret, at stater bedriver gangstervirksomhed til søs, så det hyrer man folk til.

Piraten er ingen oprører, han er særdeles lydig. Den mest berømte, Sir. Francis Drake, arbejdede for den engelsek dronning hele sit liv. Den engelske krone bedrev via disse mellemmænd piratvirksomhed, narkotikahandel og menneskehandel i 1800-tallet. Det gør den stadigvæk.
Alle børn synes derimod – for det er der jo skrevet bøger om – at en pirat er en sjov og heltemodig fætter, der bedriver civil ulydighed. Flaget med ‘Skull & Bones’ aka ‘Jolly Roger’ synes de også er sjovt, uden at ane, hvad det vil står for (pædofili bla.).

Moderne pirateri kan være, at rigmænd for tiden planlægger flydende ‘nationer’ i form af ombyggede luksuslinere, der er ankret op offshore – flydende Cayman Islands. Her betales ikke skat, her følges ikke lands love, her vaskes penge, her drages ikke til ansvar for noget.

D

Debat:
En afledningsmanøvre bestående i, at forsamlinger og medier diskuterer, kalder hinanden navne, tillægger hinanden motiver og agendaer med det formål at fremstille dem i et passende lys. I disse forsamlinger og medier trives et væld af variationer af falsk logik (fallacies), som de færreste kan gennemskue, da de aldrig har studeret trivium (grammatik, logik, retorik).
Eksempelvis

  • Appel til autoritet: Enhver ved at nationalbankdirektøren/professoren/videnskabsmanden/Bibelen er højeste autoritet, så deres udtalelser om emnet er derfor indiskutable.
  • Appel til majoritet: Et flertal af borgere har aldrig hørt om dette, det har aldrig været i fjernsynet eller i aviserne, og det står ikke i børnenes skolebøger, derfor findes det ikke, og derfor er der ikke brug for at diskutere det yderligere.
  • En stråmand (manipulerende overforenkling): Køer prutter meget, prutter indeholder CO2, vejret er blevet varmere visse steder på kloden de sidste 50. Konklusion: koprutter er skyld i klimaforandringer.
  • Ad Hominem (personangreb): Enhver ved, at denne personage har en fortid som …, hvorved han har fortabt retten til at udtale sig. Det betyder, at jeg har ret.
  • Decideret uredelighed (også kaldet lodret løgn): Det er ikke noget vi blot tror, det er noget vi ved. Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben (Colin Powell, FN’s sikkerhedsråd, før Irakkrigen).

I et stort antal debatter især om vigtige emner, er konklusionen på debatten allerede givet på forhånd. Formålet med disse debatter er at skabe konsensus (se dette), så folk mener, at det er deres egen diskussion. Tre forhenværende udenrigsministre udtaler i kor uge 46, 2012 at EU-debatten er afsporet. Debatten er i forvejen afsporet, og det, de mener er, at deres debat = konklusion på debat (hvorved debat ret beset er overflødig) er afsporet. Deres konklusion skal i starten af 2013 lede frem til konsensus om Europas Forenede Stater (iflg. EU’s ‘roadmap’).

Demokrati:
Flertalstyranni. Begrebet er i dag så udvandet, at det kan være et synonym for forskellige styreformer, bla. fascisme. Demokrati kan være en vare, der kan købes for penge. Herved kan et demokrati ejes af et netværk af virksomheder og banker.

Et demokrati som tænkt af den ene af Platon’s lærere Solon kan kun realiseres, hvis folk er fuldstændig bevidste om deres ansvar. Det var via en demokratisk = flertals-beslutning, at Platons anden lærer Sokrates blev slået ihjel. Han havde fornærmet/udfordret både folket og magthaverne.
Demokrati er i dag en af de mest korrumperbare styreformer, pga folks generelle uvidenhed om eget ansvar.

Demokrati er to ulve og et får, der stemmer om, hvad middagsmaden består af (Benjamin Franklin).
Eliten taler hele tiden om demokrati. Det er fordi, det fungerer så godt for dem. Demokrati er den mest manipulerbare styreform.

Når eliten fører krige, taler de også hele tiden om demokrati. Ikke-demokrati er en form for hedenskab. Hedninger bør omvendes, men hvis de ikke kan omvendes bør de udryddes. Demokrati, derimod, er blåstemplet af Gud. Se korstog.

Diplomati:
Efterretningsvæsen og undergravende virksomhed forklædt som dialog. Diplomatiet er opfundet af Venetianerne, der sendte deres diplomater og ambassadører ud for henholdsvis at mørne og dreje hovedet om på fjenden og at rapportere tilbage om dennes svagheder. Og ALLE nationer i Europa var på et tidspunkt Venedigs fjender, da de havde manipuleret groft med alt og alle.

De spillede det højest tænkelige spil og den venetianske elite blev på et tidspunkt tvunget i eksil. Herefter metasterede fænomenet ved først at slå sig ned i Holland og siden England. The City of London er i al sin korrupthed et neo-venetiansk fænomen. Herefter flyttede de deres aktivitet til Amerikan/USA. Nu har de ikke flere steder flygte hen.

E

Efterretningsvæsen:
Institutioner med det formål at destabilisere nationer, hvorved de bliver klargjort til overtagelse af fremmede magter. Efterretningsvæsener er storforbrugere af nysprog. Især fordi folk ikke skal være orienterede om, at de også spionerer og undergraver deres egen befolkning. Efterretningsagenter har regeringernes godkendelse til at slå mennesker ihjel, bare de gør det diskret.


Det engelske ord ‘intelligence agency’ er dannet på samme måde. Intelligens antyder en form for vished og ultimativt visdom. Det andet hovedformål med disse agenturer er at holde folk hen i det uvisse ved at sprede så meget fabrikeret uvished, som der skønnes brug for.

Det tredje hovedformål er at udøve industrispionage for centralbankvæsenet og afpresning af nøglepersoner, der besidder magt. De ‘væsener’, der især bedriver den slags er CIA, NSA, MI5, MI6 og Mossad. Under den kolde krig var det også KGB og ‘væsenerne’ i de fascistiske diktaturer, der blev støtte af CIA. I 30’erne og 40’ern var det Gestapo.

Det fjerde hovedformål er at financiere de aktiviteter, som de ved, befolkningerne aldrig ville godkende. Derfor står de for størstedelen af verdens drug-handel. Hvis du spørger, hvorfor USA har ført krige i Vietnam (den Gyldne Trekant), Afghanistan og Mellemamerika, then look no further.

EU:
Den nyeste version af det Romerske Imperium. Deres metoder er de samme version 3.0.
Berømte forstadier og forstudier til EU er: Romerriget, Det Østromerske Rige, Det Hellige Romerske Rige (Charlemagne), Det Tysk-Romerske Rige, Napoleons Kejserdømme, Det Britiske Imperium, Det Tredje Rige (Nazityskland), Det Kommunistiske Imperium aka Sovjetrusland eller Lenins/Stalins Imperium, Mao-Kina, USA – det nye Rom og Europas Forenede Stater / EU.
Se Agenda 21. Se frit marked. Se terror. Se nationalbank.

F

Facebook:
Kan bruges til to ting: kreativ networking og total spild af tid ved at hengive sig til et narcissistisk orgie af intetheder fra morgen til sen aften, hvorved den tid og de kræfter, man kunne have brugt til at udvikle sig som mennesker bliver forbrugt.

Fordelingen af disse anvendelsestyper skønnes at være 1:99 (se også TV). Resultat: faldende intelligens.
 

Feminisme:
En ideologi designet til at bringe kvinder ud på arbejdsmarkedet under og efter 2. Verdenskrig, så der kunne arbejdes dobbelt så meget for den samme pris.

Andre formål: splittelse af familier, kønsforvirring af mænd og kvinder, angreb på børn, eugenik (reduktion af menneskeheden). Miskreditering af mænd og forherligelse af lønarbejde, så kvinder kunne føle sig misundelige og forlade deres hjem og børn. En feminist anser alle mænd for potentielle voldtægtsforbrydere. Kvinder voldtager i stedet med hjertet og munden.

Feminisme legitimerer had til mænd over en kam, en dehumanisering af manden. Behavouristerne, der skabte og iscenesatte feminismen, gik efter manden, som den naturlige beskytter af den enhed, der stod i vejen for korpokratiet: familien. Feminismen opstod parallelt med de store kollektivistiske (se kollektiv) bevægelser i det 20 århundrede. Man glemmer eller overser, at feminisme var en integral del af nazisme, kommunisme og maoisme.

Et meget brugt feministisk udtryk er ‘ligestilling’ (se dette). Det er et synonym for ‘særstilling’.

Finanspakke:
Løsepenge efter bankers gidseltagning af en befolkning under påberåbelse af, at de er for store og for vigtige til at gå fallit, at folk vil gå fallit med dem. Bankerne behøver ikke at gøre rede for, hvad de bruger pengene til, og inden de skal betales tilbage vil banken være gået konkurs eller fusioneret, så det kommer alligevel aldrig på tale.

Dansk eksempel: Amagerbanken, der viste sig at have røven fuld af penge.

Udenlandsk eksempel: The Federal Reserve, der opnåede et svimlende milliardbeløb lige ned i lommen, da Hank Paulson og Ben Bernanke holdt en pistol op for tindingen af den amerikanske befolkning. Penge er aldrig set siden.

Senere europæisk variant: der gives store lån til nationer, der allerede er udplyndret af deres egen korrupte elite + centralbankerne + Goldman Sachs, så de vil være forgældede for evigt.

Fred:
Pax Romanorum, hvor undersåtter, befolkninger og nationer forholder sig passive og underdanige overfor de geopolitisk dominerende stormagter, så disse kan operere i fred.

Fred er på denne måde en tilstand af konstant frygt for at blive nakket.

Fred kan også være den midlertidige periode, der findes mellem to krige, da disse kræver en vis forberedelse. 

Fredsbevarende styrke:
Interventionsstyrke med det formål at sikre konstant kontrol med et område, hvor besættelsesmagten i forvejen har frembragt konflikter (se fred). Inter venere, at komme imellem. Interventiontionsstyrken kommer imellem den besatte nations indbyggere og de ledere, de havde før interventionen.

Frihed:
Et sikkert hit, da man altid vil kunne spørge: frihed for hvem? og frihed for hvad? Irakerne fik frihed fra Saddam Hussein, men havnede i binding til multinationale olieselskaber, petrodollars, kaos-mord-plyndringer, vest-kontrollerede ledertyper. Binding >< frihed. Til gengæld slap de fri for de 10.000 uvurderlige arkæologiske kunstgenstande fra nationalmuseet i Bagdad, der forsvandt i interventionens første uge, mens amerikanske soldater 'passede på' stedet.

Da Moammar Gadaffi stillede sig op i den Arabiske Liga og kaldte saudierne for forræddere, fordi de havde bestilt og godkendt et overfald på et medlem af ligaen, fik han nogle år senere saudiernes ‘frihed’ at føle.

Ord som ‘den frie verden’, det ‘frie vesten’, den Frie Syriske Armé gør brug af dette gummibegreb. Når noget bliver ‘frigjort’, står det måske til rådighed for en ny binding til fordel for andre. Kvinder blev frigjort til at være lønslaver. Frigjort fra hvad? Fra deres hjem og børn. Frigjort for hvem? For ejerne af virksomheder, der ønskede dobbelt arbejdskraft til samme pris.

Frit marked:
Ubegrænset adgang for korporationer udnytte en befolkning i et land og forsvinde over i et andet. Frihed for skat, ansvar. Frihed til at rykke arbejdskraft og borgere op med rod og placere dem, hvor man finder det anvendeligt. Forhindring for nationer i at forhindre dem i det.

Det såkaldte frie marked er derudover stærkt monopoliseret, da store virksomheder og centralbanker er bange for egentlig frihed på kapitalistiske betingelser, hvor de ville risikere at gå ned pga. dårlig forretning og svindel (se finanspakke).

Frihandel
Sammensat ord bestående af ordet ‘fri’ og ordet ‘handel’.

Første del af ordet henviser til frihed som i ordet ‘fri bar’ eller ‘frihed for ansvar’, ‘frihed for at blive kigget efter i kortene’, ‘frihed for os, ufrihed for alle andre’ eller bare ‘fri ad helvede til’.

Anden del af ordet kan derfor betyde hvad som helst.

Forsvarspagt, forsvarsministerium
Angrebspagt, krigsministerium. Eksempel: NATO er en angrebspagt, og dens ledelse er, hvad der svarer til EU’s krigsministerium. En moderne hær kan godt være lejesoldater, da krig er blevet privatiseret. NATO er lejesoldater, der arbejder for Pentagon. En hær er ikke et nationalt anliggende, da europæiske og amerikanske hære i dag arbejder for korporationers og centralbankers interesser.

G

Global opvarmning:
Et cyklisk resultat af forhold i galaksen og solsystemet især knyttet til aktivitet i solens magnetfelt. Der findes forskellige tilbagevendende mønstre, der kan studeres gennem jordens historie.

Et påskud for at indføre beskatninger og hæmninger for 3. verdens lande i deres udvikling og grønne afgifter (se disse) i 1. og 2. verdens lande. Bygger på den ikke-underbyggede teori, at CO2 er et giftstof og at mennesker, køleskabe, gartnerier og køer, der prutter, er skyld i kosmiske og solare ændringer.

Grønne afgifter:
I stedet for at gøre noget ved miljø og forurening, er det nok at postulere, at man har den rette grad af bekymring og er klar til at frelse verdens økosystemer. I stedet får folk skyldfølelse over den kommende katastrofe og betaler sig gladeligt eller irriteret fra det. Se Agenda 21, se global opvarmning.

H

Historieskrivning
Sammenhængende fortællinger om vores fælles fortid fortalt af en dominerende elites efter en overstået krig, så det bliver muligt at styre, hvad der kommer til at ske i nutiden og i fremtiden. Legitimering af retten til at bestemme folks levevilkår baseret på en tilrettelagt og styret fortælling om fortiden.

Humanistisk intervention:
Aggression overfor en nation under påskud af godgørenhed og under påberåbelse af ansvar og forpligtelse. En særlig amerikansk dogmatik påberåber sig legitim aggession vha. R2P – Responsibility to Protect. Det betyder, at man vha. nysprog kan kalde et overfald for en håndsrækning.

I

Ignorance:
Uvidenhed er roden til alt ondt.

Ideologi:
Et abstrakt tankesæt omhandlende mennesket på trods af, at det fornægter mennesket. Via ideologien – abstraktion fra individet – bliver mennesket en brik i et kollektivistisk spil. Kollektivisme = ideologi.
Ideo – logos – som om det var lov. Idiom – lighed – Logos – lov, ord, lyd – ordlyd.
Ideologi postulerer at være en højere lov, dvs. en religiøs, dogmatiseret lov. Ideologi er religionserstatning.

Berømte ideologier: kommunisme, socialisme, nazisme, fascisme, feminisme, (neo)liberalisme, konservatisme. Fælles for dem alle er, at de fornægter individets, dvs. menneskets ret til suverænitet og autonomi og betoner nødvendigheden af underkastelse til et regelsæt og til slut en udradering af individet.

Ideologier har historisk set forsøgt at benægte deres væsen ved fx. at kalde sig for en videnskab. Marxismen hævdede fx. at religion var ‘opium for folket’, mens de selv hældte opium i folket, kaldte sig for en videnskab og lavede en religion.

Idiot:
Et menneske, der er sig selv. Udtrykket bruges især af mennesker, der kun agerer i form af flokudgaven af sig selv.

J

Journalistik:
Informationer stammende fra internationale nyhedsbureauer ejet af en gruppe mænd i et globalt netværk. Det er i dag sjældent at opleve egentlig undersøgende journalistik. Journalistik foregår mest bag et skrivebord og bedrives af folk, der ikke behøver at vide noget om de forhold, de refererer til.
Journalistik kan bruges til at udøve regeringsmagt. Journalister føler sig ikke bundet af virkeligheden og kan derfor opfinde og iscenesætte begivenheder, der derefter påvirker andre begivenheder og medfører beslutninger fra politikere (se disse).

Derfor sørger politiske journalister for at have intim omgang med politikere. De får oplysninger mod ikke at stille kritiske spørgsmål. En særlig avanceret journalist kan avancere til spindoktor.

K

Klimapolitik:
Et afledningsord for ikke at beskæftige sig vigtige områder indenfor miljø. Det er kædet sammen med den konstruerede teori beregnet til beskatning af folk baseret på global opvamning (se denne).
Den eneste mulighed i dag for at påvirke klimaet bevidst er gennem geo-ingeneering, som består i at forurene de øvre lag af atmosfæren med kemikalier. Et antal firmaet og institutioner, bla. militære, udfører dette uden befolkningernes godkendelse og politikernes viden.

Kollektiv:
Kollektivet er essensen af det 20. århundredes store ideologier (se ideologi). Det hyggelige og latterlige billede på et potrygende gulerodskollektiv på en ølejr med bollerum står i grel modsætning til det elitære superkoncept om individets udslettelse i den globale landsby i det neofeudale mono-helvede.

Konsensus:
En i forvejen aftalt konklusion på en erkendelsesproces, der endnu ikke har fundet sted. At opnå konsensus er det øjeblik, hvor deltagerne i processen er overbevist om, at de selv er fremkommet med ideen. Hvis nogen ikke er nået frem til denne erkendelse, findes der metoder til at facilitere dette, så konsensus opnås. Se ligestilling.

Metodikken har et navn: Delta-møder. Den er opfundet af the Rand Corporation til at manipulere masse-opinion. Demokratiet er derfor det perfekte medie for manipulation via såkaldte ‘facilitatorer’, da folk ikke opdager, at der gemmer sig et diktatur / tyranni bag det. Herved undgår man udgifter og besvær med ucharmerende voldelige tugtelser af befolkningen.

Et eksempel: det lykkedes den britiske elite at mobilisere konsensus før 1. Verdenskrig om, at det var i orden at myrde 10 millioner unge mænd i skyttegravende for at skaffe bankvæsenet tilstrækkelig indtægter, smadre det tyske kejserrige og forhindre tyskerne i at etablere en transportlinie til Mellemøsten, hvor Britisk Petroleum Company var ved at etablere sig i det britiske mandatområde.  De britiske borgere udførte således historiens største svinestreg mod både sig selv og borgerne i de andre europæiske nationer for at tilgodese deres lands adel, overklasse og kongehus uden reelt at vide det. Bagefter havde de en underlig smag i munden.

Konsensus regnes for væsentlig for at kunne starte og gennemføre en krig, da befolkningerne både skal være kanonføde og holde deres kæft, mens andre bliver kanonføde og -mål. Derfor bruges manipulerede debatter (se debat) byggende på manipulerede informationer i en til formålet passende udstrækning. Etik er ikke et relevant emne.

Konsensus er derfor i praksis lig med afgivelse af suverænitet og civile rettigheder.

Konservatisme
Hvis du mener, at konservativ står for bevarelsen af alt det, der er værdifuldt, hæderskronet og solidt (det gjorde det i tidernes morgen), så tager du fejl. Den slags hører ind under palæontologien.

En konservativ i dag er blot en person, evt. en politiker, der arbejder for bevarelsen af privilegier for de priviligerede. I USA hedder neo-konservatisme ‘neo-con’. Bemærk at ordet ‘con’ betyder ‘at bedrage’, ‘at tage ved næsen’. Ligesom den ægte liberale, er den ægte konservative en truet dyreart, der kun lever langt ude i junglen, hvor der ikke findes korrupte politikere og fladtrådte medier.

Konspirationsteoretiker:
Person, der ikke er tilfreds med mangelfulde eller direkte forkerte forklaringer om, hvad der foregår bag de uigennemsigtige skærme af information, der er stillet op. Udtrykket er især brugt og velegnet til at få alle samtaler om ubehagelige emner, som en forsamling burde have haft på dagsordenen, til at forstumme.

En konspirationsteoretiker opfattes som en konfliktsøgende person i et konfliktsky samtaleklima baseret på frygt og fortielser.

Modsætningen til en konspirationsteori er en tilfældighedsteori, som mange tror på.

Der findes også officielle og blåstemplede konspirationsteorier: fx. om hændelsen 9/11. Dem er der også mange, der tror på, og det kan man gøre, uden at blive kaldt for konspirationsteoretiker.

Tro er et begreb fra religionerne.

Korstog:
I familie med det arabisk-muslimske ord ‘jihad’. Det er næsten ikke længere muligt at bruge ordet nysprogligt, da de fleste ved, at korstogene var grusomheder fra ende til anden, og at begrebet ‘hellig krig’ er korrumperet fra den store jihad (den åndelige kamp mod ondskaben) til den lille jihad (krig mod mennesker med våben i hånd).

Men begrebet vidner om, at alle tider har kendt til nysprog. I middelalderen var det et udtryk for en retfærdig kamp mod de onde-onde muslimer og jøder, der havde besat den by, som de kristne regnede som deres åndelige hovedstad. Korstogene transformerede vha. et positivt ladet begreb myrderier, plyndringer og underkuelsestogter til at være ensbetydende med kampen for en retfærdig, hellig sag.

Problemet med denne ide var, at muslimer, jøder og kristne levede fredeligt side om side i Jerusalem før korstogene ankom og slagterierne begyndte – ligesom i Sydspanien i 1200-tallet.

Kvaksalver:
Ordet er udledt af kviksølv. I medicinalindustrien bruges kviksølv som konserveringsmiddel i vacciner, man injicerer i små børn, for at de senere i deres liv kan blive syge og blive afhængige af den samme industri. Kviksølv er brugt i høj grad til amalgam-fyldninger af tænder. Apotekere, læger og tandlæger kan derfor skrive kvaksalveri på deres CV.

L

Liberal, liberalisme:
Neo-liberalisme bygger på de-regulering og privatisering, og henter deres teoretiske basis i bla. Milton Friedmans teorier. Disse har i deres anvendte form vist sig katastrofale for verdensøkonomien.
Liber betød oprindelig fri, libra er en vægt og betyder balance. Det beskrev også en fri mand (vir liber) og var det modsatte af en slave. Library (eng.) er et bibliotek og er det sted, som en fri mand har adgang til libri, bøger.

Oprindelig liberal(isme) betyder altså et frit og uddannet menneske og dets rettigheder = frihed.
I dag betyder det fri adgang for rovdyrene fra korporationerne = fascisme. Liberal betyder de priviligeredes frihed for ansvar, og rovdyr-kapitalisternes frihed til at diktere alle andre en streng moral og dem selv en totalt fraværende. Det betyder samtidig frihed fra at blive straffet for finansiel og politisk terror, overgreb og svindel = hævet over loven. Det betyder frihed til selv at designe love, som andre skal rette sig efter. Det betyder frihed til at lyve uden at blive kaldt en løgner. Det betyder frihed som i ‘fri bar’.

Egentlig dinosaurus-liberalisme findes ikke længere.

Ligestilling:
Et synonym for særstilling (se feminisme). Det kan også være et synonym for kollektivisme, hvor ingen må rage op over andre eller falde ved siden af. Mennesker uden individuitet er velegnede til at ligestille. I Danmark hedder det Janteloven, hvilket er en lokal udgave af den internationale bonderøvsideologi, hvor hoveribønderne alle var ‘lige’ = lige fattige, lige underdanige og lige dumme.
Ligestilling kan være ønskeligt, så længe det fremmer ens sag, men uønsket, hvis man selv er nødt til at give afkald på et privilegium. Dette kan observeres hos dem, der prædiker ligestilling.

Lægevidenskab, medicin:
En gruppe mennesker, hvis formål er at administrere uddelingen af medicinalindustriens produkter. Deres virke består i at udføre eller formidle behandlinger, ikke at kurere. Hvis de alligevel kommer til at kurere, kan der være tale om en såkaldt placebo-effekt, da egentlige kure kun kan udøres af kompetente instanser, dvs. mennesker, der er blevet syge og deres krops evne til at helbrede sig selv.
Lægevidenskaben er dannet og formet af medicinalindustrien, der er en filial af den petro-kemiske industri.

Det drejer sig om den ‘aleopatiske’ medicin. Det drejer som om et koncept, der selvom opfundet for mange år siden af den romerske læge Galen, blev funder velegnet i skabelsen af medicinalindidustrien. Kort sagt består det i, at et symptom på sygdom skyldes et angreb – fra fx. en bakterie eller en virus eller en anden ‘fjende’. Denne fjende skal så bekriges via et medikament, der som en magisk sølvkugle skal slå fjenden ihjel. Tankesættet er darwinistisk. Bebrebet står i modsætning til homøopatisk, som var den form for medicin, som Rockefeller og Carnegie i 1910 satte ud for at aflive. Det var nødvendigt for at skabe den nye industri, hvor man fremstillede og solgte den magiske kugle (pillen, dråben, injektionen, indgrebet). Rockefeller blev selv 95 og opsøgte altid en homøopat, da han vidste, at det virkede. Homøopati er underligt nok den form for medicin, der blev tilskrevet Hippokrates, lægekunstens stamfader.

I andre kulturer, i subkulturer og i middelalderens Europa findes og fandtes der en anden form for lægevidenskab, hvor mennesker blev kureret. Ligesom homøopati handler det om at genskabe en balance, hvor kroppen helbreder sig selv.

M

Monoteisme:
Når man kun må tro på én Gud = et højeste dannende princip, bliver alle andre principper sakrosante = uhellige.
Derfor må alle vantro = dem, der ikke tænker som os, bekriges og dø.
Derfor er hedningerne = dem der ingen fremtid har, dømt ude.
Derfor er det retfærdigt, at vi slagter dem for deres egen skyld.
Derfor skal alle folkeslag gøres til vore disciple = de skal allesammen drikke Coca Cola og indordne sig det frie marked (se dette), og overholde vore bestemmelser for fred (se dette) = Pax Romanorum.
Indenfor traditionel religion findes en ældre udgave af nysprog. Generelt udses kerneværdierne og de bedste idealer hos menneskene som mål for sproglig behandling, så religionen kan tage patent på dem.

Eksempler på ord, der er opsuget af religionerne: godhed, sandhed, skyld/uskyld, børn, kærlighed, synd, tilgivelse. Den sproglige behandling sørger for, at mennesker har brug for en elite som mellemhandlere mellem dem selv og deres højere selv, kaldet Gud (se religiøst overhoved).

N

NATO:
På papiret en ikke-angrebspagt eller forsvarspagt. I virkelighedens verden en organisation, der angriber ligeså uprovokeret som det land, der styrer den: USA.

På papiret ikke et kommercielt foretagende. I virkelighedens verden står NATO i dag for en stor del af verdens drughandel, hvor bla. heroin via Tyrkiet sendes til Bruxelles eller videre til USA.

På papiret en fredsbevarende styrke. I virkelighedens verden er NATO verdens største terrororganisation, der i 70-80-90’erne benyttede fascistgrupper (Operation Gladio) til at udøve terror og smøre det af på især venstreorienterede grupper. Herefter begyndte at bruge islamistiske terrorgrupper til at gøre det samme.

På papiret var Operation Gladio en historisk parantes og en fejltagelse. I virkelighedens voksede det støt og findes i dag overalt som Gladio 2.0.

På papiret fører de ren krigsførelse i overensstemmelse med konventionerne. I virkelighedens verden bruger de kemiske og nukleare våben, når de kan komme afsted med det, og kvinder, børn og civilister står ikke i vejen for deres færd.

På papiret en Europæisk organisation. I virkelighedens verden operer de som en lejehær overalt i verden.

På papiret forsvarer de den demokratiske, frie verden. I virkelighedens verden arbejder de konstant på at frembringe det globalt totalitært regime.

Nationalbank:
En privatbank, der på et strategisk svagt tidspunkt for en nation har overtaget retten til at trykke penge og låne dem til nationen bagefter. Det kaldes statsgæld.

Berømte privatejede centralbanker, der foregiver at være nationalbanker styret og kontrolleret af staten: Bank of England, The Federal Reserve Bank, IMF (den Internationale Monetære Fond), ECB (den Europæiske Centralbank).

Bank of England, ‘the mother of national banks’, er officielt nationaliseret. Officielt. Halvdelen af deres transaktioner forsvinder dog ud af systemet og ned i lommen på en ukendt aktionær. Det står direkte beskrevet i deres årsrapport. Officiel lovgivning forbyder stat, politi eller privatpersoner at stikke deres næse i, hvem denne aktionær er. Ingen har lov til ‘auditere’ dem (gennemse deres regnskaber). Aktionær nationalbank – er der ikke en selvmodsigelse? Har folk i en nation, der har en nationalbank ikke ret til aktindsigt i, hvad den gør med deres penge?

Et kvalificeret og sandsynligt gæt: verdens rigeste bankfamilie i samarbejde med det engelske kongehus. 

Nysprog:
Er i virkeligheden et gammelt fænomen. På engelsk hedder det ‘to cast a spell’. Vore nordiske forfædre var i stand til at ‘kaste runer’. Ord som våben. Magiske tegn, skrevet eller sagt. I religionerne kendes det også, især i de yahwistiske, abrahamiske religioner. Alle ord, der dækker de bedste og mest menneskelige værdier, vil i disse religioner blive udsat for en okkupering / monopolisering via nysprog. Fx. bliver det universelle begreb ‘næstekærlighed’ til noget, som en gruppe, der kaldte sig kristne havde opfundet.

I det gamle testamente beskrives nysproget som Babelstårnet. Her skete der noget med det menneskelige sprog, som amputerede, disintegrerede og fragmenterede det menneskelige sprog, så folkeslagene ikke længere kunne forstå hinanden.

Ordet blev menneskets potentielle fjende. Magt var at have ordet i sin magt.

P

Psykopat:
Politiker eller erhvervsleder, der mangler empati, men til gengæld har en enestående evne til at stige til tops i systemerne. Besidder høj intelligens og er i stand til at simulere både empati, omsorg, hvis det er formålstjenligt.

Psykopater bliver sjældent fyret fra deres job, da deres præstationer ofte ligger højt på grund af deres manglende skrupler og omsorg for andre mennesker.

Psykopater træffer i stor udstrækning beslutningerne i vore nationale og globale institutioner i dag.
Psykopater har en forkærlighed for krig.

Politiker:
Jurist, økonom eller cand. polit, der via en professionel karriere et et folkevalgt organ foretager et spring over i det private erhvervsliv med en høj efterløn.

En person, der kan have en mening om hvad som helst uden at behøve at gøre et stykke hjemmearbejde. Det sørger embedsmænd og spindoktorer for i dag.

En særlig form for skuespiller, der formår at forme et udsagn, der brænder igennem i et elektronisk medie på max. 30 sekunder, hvilket er samme længde som en reklamefilm på TV.

En person, der giver afkald på autencitet til fordel for en partidannelse, der udsletter al individualitet og dermed også troværdighed ad den vej. Til gengæld kan der skabes en fornemmelse af troværdighed via falsk logik: Morlille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve – ergo er Morlille en sten!
En person, hvis horisont ikke kan overskride tidsgrænsen på fire år.

Politisk korrekthed
Ifølge Frankfurterskolen, der opfandt og udviklede begrebet, var det undertrykkende vestlige samfund bla. karakteriseret ved ‘repressiv tolerance’. Da de var misundelige på disse tolerante magthavere, opfandt de deres egen særlige form for repressive-tolerance, der bestod i stor tolerance overfor alle, der mente som dem, og nul-tolerance overfor alle, der afveg fra deres skole.

Politisk korrekthed er en særlig ofte verbal måde at påføre anderledes tænkende et sæt af mental-korrigende komplekser bestående af især skyld og skam. I politisk korrekthed er løsningen altid givet på forhånd, og de stakler, der endnu ikke har opnået den særlige korrekte indsigt, som tanke-politiet og korrekthedens ideologer anbefaler (politi – politi-ker), bør derfor … korrigeres ved udskamning.

Politiske korrekthed er især på mode hos mennesker, der kalder sig ‘venstreorienterede’.

Politisk parti:
Et disciplineringsapparat, der skal sikre, at en folkevalgt ikke udvikler selvstændige og pragmatiske ideer og løsninger på samfundsproblemer og dermed er med til at sikre, at de grupper af politiske partier eller ‘partiklumper’, der konstant skifter plads og overtager hinandens politik, aldrig flytter sig væsentligt.

Hvis en partipolitiker, eller grå masse af partisoldat, som nogen kalder det, tillader sig at gå imod den nedskrevne program for partiet, vil vedkommende blive banket på plads eller ekskluderet via en ledelsesbeslutning eller en udefrysning, så vedkommende bliver tvunget til at blive løsgænger.

Partier og partiklumper skiftes til at svine hinanden til og fraskrive sig alt ansvar som opposition for i en regeringsperiode at blive udsat for det samme, mens de antisviner dem der nu er i opposition og kalder dem for uansvarlige.

Alle væsentlige beslutninger for samfundet bliver truffet udenfor partiernes og de folkevalgtes forsamlinger, hvorefter de tilflyder forsamlingerne, så det ser ud som om, at folk via deres repræsentanter (se repræsentativt demokrati) har indflydelse på beslutningerne.

R

Racisme
Et begreb, der ligesom alle nysproglige ord-forvrængninger rent faktisk kan betyde det, som det oprindeligt betød: én races had til en anden i stil med ‘hvid mand hader sort pga af farven’. Men ordet bliver meget sjældent brugt sådan i dag.

For det første kommer race sjældent på tale. Det drejer sig som regel om intolerance og fordomme baseret på kulturel/religiøs eller social gruppering. For det andet misbruges ordet, hver eneste gang man i diskussioner nærmer sig et ømt punkt i stil med: gangsta-type af anden etnisk herkomst kritiseres af person af lokal herkomst for at være totalt grov overfor en tredje af herboende herkomst, hvorefter gangsta-typen straks fyrer af: ‘Er du racist eller vadd!?’ – direkte oversat: ‘Hold din kæft, eller jeg smadrer dig’. Vedkommende har luret koden om skyld og skam, da vedkommendes egen kultur er ekstremt skyld- og skam-baseret.

Det er direkte i familie med det moralske skjold, som zionister har armeret sig med, når de bliver kritiseret for overgreb, folkedrab o.lign udført af fx. staten Israel: ‘Er du antisemit, eller vadd!?’ (se antisemitisme) – direkte oversat: ‘Hold din kæft, fordi min bedstefar omkom i koncentrationslejr, har min stat ret til at opføre sig som nazisterne’.

Direkte i forlængelse af begrebet racisme bevæger den politisk korrekthed sig, hvor man – hvis er et ‘oplyst’ menneske, nødvendig må mene sådan og sådan, og hvis man ikke gør, bør man føle sig kraftigt ramt af skyld og skam.
 

Regering:
Et administrativ lag i et samfund, der har monopol på at udøve vold, og at straffe alle, der kan siges at modarbejde dette monopol. På engelsk hedder det government af det latinske guberna mente: at kontrollere sindet, sindelagskontrol. Synonymt med censur, der også udøves flittigt af visse regeringer. Se også repræsentativt demokrati, demokrati, partipolitik.

Regulering af overbefolkning:
Eugenik, hos nazisterne kaldet racehygiejne. I dag kaldes det fx. bioetik. Et tankesæt udviklet af den britisk elite i 1800-tallet på den præmis, at engelsktalende folk og især eliten indenfor disse var de eneste, der havde fortjent at regere verden. Deres gener var derfor i eksklusiv grad vigtige.
Forbindelsen til nazisterne skete via Kaiser Wilhelm Instituttet i Berlin, hvor der skete en drejning i retning af racehygejne, selvom det i bund og grund ikke har noget med racer at gøre.
En af fortalerne i dag er verdens rigeste mand, Bill Gates.

Midler for eugenik kan være mange: vacciner, kunstigt frembragte vira og epidemier, feminisme (se dette), forgiftning af miljø og fødevarer, medicinering, kemisk forurening af det indre og ydre miljø, vejr-modificering, krige og andre blodsudgydelser, drugs, infantilisering af individer, kønsforvirring og kønsforstyrrende hormoner, 1-barns-politik, stress og angst, ødelæggelse af familiestrukturer, atomar forurening og atomkrig, mobiltelefoni og trådløs teknologisk forurening, pornofilm. Og meget, meget andet.

Religiøse overhoveder:
Mænd, der går i dametøj og har sjove hatte på hovedet. De er vikarer for vores alle sammens højere selv, kaldet Gud, og indtræder som dennes stedfortræder. De færreste af dem praktiserer deres egne idealer, men beskæftiger sig med med ritualiseret administration af de ejendomme og midler, som deres firma besidder. De nægter i øvrigt at kalde sig selv et firma, hvilket et et nysprogligt greb. Skatteyderne, kaldet ‘de troende’, har betalt for disse besiddelser. At tro vil sige frivilligt eller under tvang at give afkald på at vide.

Nogle af de religiøse overhoveder kan godt li børn. De udviser på denne måde et godt eksempel for de ansatte i firmaet.

Repræsentativt demokrati:
En kombination af passive og autoritetstro borgere, der skulle have gjort sig klart, hvad der tjener deres interesse og professionelle politikere, der skulle have varetaget borgernes interesser, men i stedet varetager deres egen karriere ved at fortælle folk, hvad de gerne vil høre.

Det repræsentative demokrati er i dag til for at give folk indtryk af, at de har medbestemmelse, så at de egentlige beslutninger kan fortages i fred (se fred). Folk på den anden side mener, at politikerne repræsenterer dem, selvom de for det meste kun repræsenterer sig selv.

Revolution:
Måden hvorpå folkelig opstand motiveret af indignation over uretfærdighed bliver kanaliseret over i et konstruktivt kaos til fordel for en manipulerende overklasse. Revolutionære ledere er altid psykopater (se disse), der er villige til at myrde x-antal medborgere i en abstrakt ideologis navn (se ideologi).

Revolutioner bygger således på virkelige drivkræfter nedefra, der moduleres ovenfra for at skabe nye samfundstyper, med højere grad af kontrol. Dette er velegnet for en global elite. De farvede revolutioner i øst og det arabiske forår er seneste eksempler.

Berømte revolutionære: Hitler, Stalin, Pol Pot, Mao, Lenin, Trotskij, Mussolini, Baader-Meinhof, Weisshaupt, Mugabe. Senest har en engelsk millionær og playboy ved navn Russell Brands meldt sig under fanerne.

S

Saudiarabien:
Et landområde dannet af englænderne i deres opdeling af Mellemøsten i mandatområder, en slags bantustans med appartheidstyre. House of Saud, kongefamilien, blev illegitimt indsat af briterne og er en gammel jødisk slægt. De finansierer det meste af den terrorisme (se denne), vi oplever i verden. Den næstrigeste og mest indflydelsesrige familie i dette middelalderlige regime bærer efternavnet bin Laden. Se Al Qaeda.

Sikkerhed:
Har ganske forskellig betydning, når det kommer ud af munden alm. mennesker og en stor mund på en TV-skærm repræsenterende staten eller et andet stort foretagende. Kan i sidste tilfælde bedst forstås negantropisk (ved at indkredse det vi ikke kan sige om det).

Sikkerhed er en egenskab, man IKKE bør forbinde med Microsoft’s styresystemer, vejret, statens omgang med personnumre, NSA, børsspekulanter, lufthavnskontrol, elektroniske betalingskort, forsikringsselskaber og forsikring om beskyttelse fra Hells Angels.

Spørg altid om sikkerhed for hvem, sikkerhed for hvad, sikkerhed hvor og sikkerhed hvornår. Og hvis du efter grundig overvejelse og et pænt stykke hjemmearbejde kommer frem til, at der vitterlig og utvetydigt er tale om sikkerhed for DIG, så gå videre med den. Men hvis du tror, at du er sikker, fordi en fin herre med hornbriller, jakke, slips og fin titel siger det – for ikke at tale om en politiker (se Sikkerhedspolitik) – then may God help you!

Sikkerhedspolitik:
En paranoid forestilling om, at frygt for en udnævnt fjende og maksimal kontrol med alle indenfor et samfund kan skabe et harmonisk samfund. Resultatet er maksimal grad af usikkerhed og lignende tiltag fra såkaldte fjender, der berøres af sikkerhedsforanstaltningerne.

Fx. består amerikansk sikkerhedspolitik i at angribe så mange nationer som muligt på kortest tid. Franklin D. Roosewelt havde bestilt planer for angreb på næsten alle lande i verden inden tyskerne kom ham i forkøbet. Og så gik han hen og døde.

Sikkerhed og sikkerhedspolitik forudsætter høj grad af paranoia. Derfor har den paranoide israelske stat via sin sikkerhedspolitik skabt verdens mest usikre område for både dets naboer og sig selv. Israelske sikkerhedsfirmaer, alle bestående af tidlige Mossad-agenter, var hyret til at ‘sikre’ Twin Towers før 9/11, London-undergrunden før 7/7, Fukushima-værket før nedsmeltningen, o.m.a.

Sikkerhed kan derfor ret stor sikkerhed oversættes med usikkerhed.

Skolesystemer:
Opbevarings- og opdragelsesanstalter, hvor egentlig tænkning ikke finder sted. Via skoler, i Danmark kaldet folkeskoler, brydes børns naturlige mentale og emotionelle udvikling, så de ikke opnår deres egentlige potentiale. Systemet er udviklet i Preussen i 1800-tallet, og var beregnet til at skabe ukritiske og uintelligente soldater, der ikke brokkede sig over de krige, de skulle udkæmpe. Senere blev systemet overtaget af USA, der har perfektioneret fordummelsen.

Der findes skoler, hvor man ikke hylder disse idealer, men enten har folk ikke hørt om dem, hørt noget forkert, eller også har man ikke råd til at sende sine børn derhen, da de ikke modtager offentlig støtte.

Der findes også elitære skoler, hvor eleverne lærer at tænke som i det græsk-romerske system: trivium-quadrivium. Men de koster endnu flere penge, for det er kun meningen, at eliten skal lære den slags. De skal trods alt indtage deres plads i samfundets top.

Socialisme:
En designer-ideologi beregnet på at skabe samfund oprindelig i Øst, der kunne regeres bag facaden af den vestlige elite.

Der findes tre versioner:

  • international-socialisme også kaldet kommunisme, stalinisme eller maoisme,
  • national-socialisme også kaldet nazisme
  • velfærds-socialisme også kaldet socialdemokratisme eller rooseweltisme. Du kan også kalde det for ‘lyserød stalinisme’, den skandinaviske model, fabiansk socialisme.

Alle tilstræber et kollektiviseret non-individ, der er villig til at ofre sin personlige frihed for fællesskabet. Det samme findes indenfor fascisme, hvor stat og virksomheder er sammenkørt, og hvor tredelingen fra det republikanske demokrati mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt er smeltet sammen.

Alle tre socialismer er en videreudvikling af den romerske form for kristendom videreudviklet af jesuitterne. Socialisme er hengivelse til kollektivisme (se dette) og fordrer en gradvis udradering af individet.

T

Terror, terrorist:
Regeringsfinansierede og -initierede overfald udført at grupper, hyret og organiseret af regeringer eller efterretningsvæsener, så disse herefter via den frygt, som terroren har iværksat, kan påberåbe sig retten til at fratage folk frihedsrettigheder, sende dem i krig og intervenere.

Det meste af den terrorisme, der ses på verdensscenen i dag er finansieret af Saudiaraberne og iværksat af briterne, amerikanerne og israelerne. Se Al Qaeda.

De fleste af dem, der får skyld for at udøve terrorisme, er deres erklærede fjender.

Terrorangreb:
Et anslag mod staten arrangeret af staten selv. Det tekniske navn er ‘Stand Down Operation False Flag’ og er velbeskrevet i militærhistoriske og -teoretiske afhandlinger.

Når staten kan påberåbe sig at blive angrebet, træder de dele af forfatningen i kraft, der legitimerer en reaktion fra staten = en krig. Herved sættes forfatningen efterfølgende ud af kraft.

Berømte terrorangreb i nyere tid: Rigsdagsbranden i 1933, Pearl Harbor, Tomkin Bugten, Operation Northwood (ikke fuldført), 9/11 New York, 7/7 London, Finanskrisen i 2008 (finansiel terror).

Testosteron:
Mænds afstressningshormon. Jo mere naturligt frembragt testosteron, jo mere afbalanceret er manden. Bruges i feministisk terminologi (se feminisme) til at betyde det modsatte: aggression. Det er adrenalin, der fremkalder aggression, og testosteron, der nedsætter adrenalinniveauet.

TV:
Kan bruges til to ting: kvalitets-dokumentarisme og -fiktion eller eller total spild af tid ved at hengive sig til et narcissistisk orgie af intetheder i form af reality-shows, quiz, sport og sladder eller særdeles mangelfuld eller decideret falsk dokumentarisme fra morgen til sen aften, hvorved den tid og de kræfter, man kunne have brugt til at lære noget nyt om andre mennesker og finde ud af, hvad der sker i Verden bliver forbrugt.

Fordelingen af disse anvendelsestyper skønnes at være 1:99 (se også Facebook).

Tilsigtet bivirkning: faldende intelligens.

Tyngdekraft:
Et begreb fra en periode i videnskabens historie, da elektromagnetisme ikke var opdaget og forstået. Her kom man til den konklusion, at der var tale om to forskellige naturkræfter.

Det er årsagen til, at vi i dag stadig brænder olie af, har dårlige atomkraftværker, der går i stykker for et godt ord, har umådelig global fattigdom og sygdom.

Til gengæld er al magt samlet hos de familier, der ejer ovennævnte industrier og menneskeheden har glæde af et antal krige, der for en stor dels vedkommende drejer sig om retten til at hive olie og andre ressourcer op af jorden.

Tænkning
En person ansat i en offentlig institution, der måske beskæftiger sig med undervisning, HR, social-og-sundhed, der deltager i et af de talrige møder, seminarer, workshops, som man dyrker i den humane branche vil som ofterst finde på at indlede en sætning med ‘Jeg tænker, at …’, og lidt senere i samme sætningsstruktur dukker der måske et par ‘… og så tænker jeg også, at …’ op. Og en person, der forholder sig til dette, er nærmest nødt til at sige: ‘Jamen, jeg tænker også, at …’
Ordet ‘tænker’ har erstattet ‘jeg synes’, ‘jeg mener’ og ‘jeg er af den overbevisning’.
Der ‘tænkes’ uden at mene noget, for en mening kan risikere at forpligte.


U

Udviklingsbistand:
En udbredt form for finansiel virksomhed, hvor velstående nationer i vestlige lande vha. bestikkelse lønner en udvalgt lokal elite, så deres nationer bliver tilgængelige for det frie marked (se dette) og udskibning af nationens eller områdets ressourcer.. 90% af al udviklingsbistand går til administration eller bestikkelse.

Efter et stykke tid er målet med udviklingsbistanden opnået: permanent afhængighed af de udviklede nationer.

Underholdning:
Nogen holder hånden under dig og stikker noget sødt ind i munden på dig. Det var noget af det første, du oplevede – forhåbentlig må vi vel sige – da du ankom til dagslyset i denne verden. Vor tids underholdning genskaber denne primale tilstand og gør os til spædbørn i voksenkrop.

V, W

Valutareserver:
Findes ikke.
 

Videnskab:
Specialiseret forskning i snævre områder ud fra et kriterium af fysisk målbarhed kaldet positivisme. Som følge heraf og den ekstreme grad af specialisering hos udøverne af videnskab, er det ikke tilladt for disse at tale sammen på tværs af videnskabelige genrer. Det kan i dag være svært at kende forskel på videnskab og religion, da begge dele bygger på tro og antagelser.

Videnskab er fuldstændig afhængig af finansiering fra dem, der ejer værdierne i samfundet, og videnskabsfolk er derfor afhængig af deres opdragsgiver, hvorved de ikke føler sig tilskyndede til at gå på opdagelse i såkaldte irrelevante emner eller forsøge at finde ægte løsninger på tværs af videnskabelige felter ved at lægge to og to sammen.

_______________________________



Nysprogligt antivirusprogram

Der findes forskellige antivirusprogrammer for denne trojanske hest, nysproget, der har sneget sig ind i et ubevogtet øjeblik ad bagdøren. Dette program har flere features.

Den første består i – som ovenfor – at genkende nysproglige termer. Selvom denne ‘ordbog’ er fuld af ironi, så er der en kerne af alvor i den. Selvfølgelig er du og jeg klar over, at ord er flertydige. Alle de ord, der listes op, har selvfølgelig en grundlæggende og original betydning fra før verden kom af lave – bortset fra måske ‘humanistisk intervention’, der er så sygt selvmodsigende indenfor samme vending, at det skriger til himlen. Her afslører nysproget nærmest sig selv.

Nysprog afslører dog ikke altid sig selv, da det måske er ankommet og anvendt af en person, der ikke selv er klar over det, og som generelt er en både troværdig, sympatisk og velmenende person. Raske personer kan godt være bærere af vira, for de har en vis inkubationstid, og personen behøver ikke selv at være direkte inficeret. Vi bruger ord og udtryk, vi hører. Vi efterligner ligesom børn uden helt at vide, hvad vi gør.

Etymologi
En metode, jeg har fundet nyttig, er sammenligning af tværsproglige betydninger. Lad os starte med et eksempel. Penge, money, monetos, likvider, l’argent, Geld, …. hov spol lige tilbage, hvad sagde ham tyskeren? Geld! Minder det ikke i betænkelig grad om det dansk-germanske ord: gæld? Og hvad er det netop, det centralbankstyrede pengesystem skaber? Ovenikøbet gæld i et omfang, der aldrig kan tilbagebetales, hvilket  heller ikke er meningen. Det handler om forgældelse = binding i al fremtid. Gæld er en monetær slavelænke lagt om staters fod (statsgæld) og enkeltpersoners (privatgæld). Herefter kan vi vende tilbage til det engelske sprog og genopdage, at ordet ‘guilt’ er det samme: skyld. Og så har vi lige pludselig forbindelsen mellem bankvæsen og religion. Og guld. Tale er sølv, men tavshed er guld. Hvad siger du? Er der ikke noget guld i Fort Knox? Dyb tavshed. Og ny har tyskerne minsandten også opdaget, at al deres guld/geld er forsvundet, fordi nationalbankens kældre ikke er blevet auditeret i 50 år. Galle, gylle … sorry, couldn’t help it. Men gilde da? Hvor der er guld, er der gilde. På engelsk ‘guild’, som betyder en sammenslutning af personer med fælles interesse i et fag, et emne eller: en hemmelighed. Og hvad laver disse sammenslutninger af elitære pengepugere: de lægger planer for, hvordan de skal beholde deres sammenpugede rigdomme til evig (gæld) til ved at holde andre fra fadet.

Et andet eksempel. Vi vil gerne vide, hvordan nysprog virker. Giv os et hint. Sprog består af ord. Ord staves. At stave på dansk må være noget med de stave, der udgør de gamle skrifttegn, runer fx. Den gav tilsyneladende ikke pote. Hvad så med engelsk: to spell. Spol lige tilbage her: ordet spell betyder jo også fortryllelse. ‘To cast a spell’ betyder noget i retning af ‘at udsige en forbandelse’ – at bande-binde-tryllebinde – to cast – at kaste. Hov, man kastede også runer over spange i sagaerne og folkeviserne. Vikingerne bombarderede med andre ord deres fjende med tegn og ord. De gamle vidste altså udmærket, at ord kan være magiske våben. Spell, spejl, Spiegel, spil. Lille spejl på væggen der, … hvad laver stedmoderen i eventyret? Hun udfører en magisk handling og en troldomskunst. Trold, trylle, thrill.

Magi, magai, make, mage. Man mager = fabrikerer altså noget. I dette tilfælde ord.

eksemplificerer og symboliserer nysproget. Kai-Ro, Ro-Kai. Dette ægyptiske tegn betyder både Kristus og Medicinalindustrien, man skal blot lige flytte det lille x, så det rører ved højresiden af det, det ligner et P. Nysprog er arketypisk manipulation med ord og tegn. Nysprog er sort magi.

Nysprog kan selvfølgelig opstå af sig selv pga. ren og skær infantil uvidenhed. Eksempel: en bjørnetjeneste kan nu betyde en meget stor tjeneste. Det skyldes udelukkende, at børn og unge ikke kender historien om bjørnen, der gjorde gengæld ved at æde den person, der hjalp den ud af en knibe. Men dette er kun en uvidende afkrog af nysprog. Her ville etymologi heller ikke have hjulpet, for man skulle kende historien bag ordet – hvilket selvfølgelig på en måde er en slags etymologi.

Kvaksalver (af ordet kviksølv) er beskrevet i ‘ordbogen’. Allerede for mange år siden vidste man, at kviksølv var skadeligt for kroppen og nervesystemet/hjernen. Det er simpelthen, hvad der i dag kaldes en neurotoxin, en nervegift. Alligevel bruger medicinere det til behandling. Det findes i alle vacciner og i plomber til tænder. Man godkender og anbefaler altså helt bevidst forgiftning af patienter mod bedre vidende. Det sprøjtes i gentagne doser ind i spædbørn. Til gengæld bruger medicinere ordet om deres værste konkurrenter, de alternative behandlere og siger, at de er ‘kviksølvere’. Hvor ironisk.

Den etymologiske metode består altså i at krydstjekke flere sprog og gerne udvide det baglæns i tid. Men det gør man allerede, når man krydstjekker, for de ældre former af et ord er ofte tværsproglige.

Men ligeså vigtigt er det altid simpelthen at spørge, hvad betyder dette ord? ‘Aktivistisk udenrigspolitik’ – hva faen betyder det? Hvad var det, ham Fogh Rasmussen stod og sagde? Vi ved i dag, hvad han mente, for i dag har vi set, hvad der kom ud af det: at den danske nation blev medvirkende i overfald på andre nationer, massedrab, udplyndring, intervention og fascistoid imperialisme rettet mod mennesker, som vi intet kendte til, som intet havde gjort os og som heller ikke kendte os. Det kom nogle af dem så til, da de endte op som flygtninge efter den krig, vi deltog i.

Ord betyder altså mindst to ting. Det, som ordet betyder i sig selv – hvis man kan sige det – via dets historie – hvilket ikke nødvendigvis at være entydigt. Men dernæst det som en eller anden spade bruger/misbruger det til i en eller anden sammenhæng. Studiet af dette skred, denne forskydelse af et ord efterlader en gab, en revne. Hvis vi kan kigge ned i denne revne, så ved vi noget om den person og vedkommendes agenda. Og så ved vi også, at her skal der lægges til og trækkes fra og hældes et gran salt på – eller et par kilo…

At have ordet i sin magt at have magten i sit ord.

Når vampyren Hillary Clinton (husk Mena, Arkansas) stiller sig op med et forførende rævesmil og taler om Responsibility to Protect, så skal begge kerneord oversættes. ‘Ansvar’ skal oversættes med ‘ret til’ og ‘beskytte’ skal snarere end beskytte være ‘beskyde’. Ansvar bliver drejet 180 grader fra at være synonymt med pligt til nu være ret. Hendes ligeså skræmmende mand I-did-not-have-sex-Bill-with-this-woman-Clinton (husk Mena, Arkansas) gik i skole i England via midler fra Rhodes-fonden. På engelsk hedder ‘ansvar for at beskytte’ ‘the white mans burden’. Det er kerne-britisk-elitær filosofi, der nu praktiseres af amerikanerne, når de tillader sig at overfalde nationer overalt i verden. Den hvide, læs: engelsktalende mand har ifølge denne perverterede filosofi en medfødt ret til at underlægge sig andre folk. Ja, han har faktisk pligt til det, for det er hans mission i verden, og staklerne derude er ikke egnede til det. Heraf begrebet R2P.

Når en gennemsnits dansk politiker kan finde på at sige ‘vi må sørge for at skabe vækst, så vi kan bevare og forny velfærdssamfundet’, så lyser især de to positivt ladede ord vækst og velfærd op. Ih ja, det kan vi blive enige om, det vil vi gerne have! er den første reaktion. Hvis man nådesløst borer i begreberne og især, hvilke handlinger og hvilken vilje, der ligger bag og i forlængelse af dem, vil det måske vise sig, at vækst er en slags kulturel-økonomisk kræftform, og at velfærd står for et system, der kvæler al kreativitet, fastholder folk i arbejdsløshed, sørger for at vi falder til patten, bliver komplet ligeglade med hinanden og hele tiden er utilfredse med den store barnepige, Statens, ydelser.

Men altså: vækst kan og burde rent faktisk betyde at noget gror og trives, og velfærd kan og burde rent faktisk betyde et godt og lykkeligt liv med rigelighed af ressourcer. Ord er et tveægget sværd. Det kan skære en planke over til at bygge et hus med, det kan skære en kage over til en fest, eller det kan hugge en levende krop i stumper og stykker. Hvem fører kniven, og hvad har de gang i? På det punkt er ord ikke anderledes end al teknologi og viden. De kan bruges til at gavne mennesker eller skade dem. Det bedragerisk er, at det er det samme ord, den samme viden og den samme teknologi.

Nysprog er udviklet af salgsafdelinger efter princippet: da folk alligevel har dette ord i deres mund, så lad os bruge på vores måde for at sælge en tanke. Nysprog er eufemismer. Eller anti-eufemismer som i tilfældet ‘konspirationsteori’. Konspiration er reelt, men ved at sammensætte det med ordet teori, vender man opmærksomheden væk fra en selv til personen, der udsiger det, som – selvfølgelig, det kan enhver se – er paranoid. Men det mest almindelige er som i sælgersprog at kalde et faldefærdigt skur for et ‘håndværkertilbud’ eller ‘liebhaverejendom med muligheder’ og så tage et billede fra den bedste vinkel med et fullframe-kamera og et touch af vidvinkel, så det ser dobbelt så stort ud.

Nysprog skal derfor holdes op imod personen, der udsiger dem, vedkommendes intention, vedkommendes niveau af forståelse for de ord, han tager i munden og hvorvidt vedkommende gør, hvad han siger og siger, hvad han gør. Hvis man har adgang til at studere personens mimik, kan det være nyttigt. Men den er ikke sikker, for de største forbrugere af nysprog er samtidig ægte psykopater, så de har næste fuld kontrol over deres kropssprog. Dernæst kan det være, at nysproget ankommer i form af en kæde-agent for sprogdannelsen. Ordet er implanteret et sted på et tidspunkt, så mange tager det i munden – også dem, der ikke aner, at der er noget galt. Deres kropssprog vil ikke røbe noget, for det tror rent faktisk på det.

Et studie af reklamebranchens og behavourismens teknikker vil røbe en del nysprog. Et af principperne er at trække eufemismen helt op i overskriften. Overskrifter og titler bruges igen og igen blot til at referere til et fænomen. I Syrien huserer en stak banditter, der er udstyret af USA, Israel, Saudi og NATO. De kalder sig FSA, ‘Den Frie Syriske Armé’. Denne arme ønsker lige så lidt frihed for syrerne, som da de huserede i Irak, Afghanistan og Libyen, og de fleste syrere vil ikke have noget med dem at gøre, men holder lav profil for ikke at blive slagtet – så vesten i øvrigt herefter kan sige, at det var deres præsident, der slagtede dem. En del af dem er salafister og al Qaeda-typer (rejseholdet), finansieret af Saudierne, som forsøger at sprede destabilisering i den arabiske verden i kølvandet på det arabiske forår. Og folk kan ikke skelne mellem ægte revolution og modrevolution.

Det danske folketing har nu uden at blinke underskrevet 4 stykker samlesæt til den nye europæiske finansunion – det ord må man dog ikke bruge, endnu, så i stedet har de opfundet følgende ord: Det Europæiske Semester, Europluspagten, en Six-pack og senest Finanspagten. De snotforvirrede folketingsmedlemmer troede at ‘semester’ betød, at de kom på betalt ferie, at EuroPlusPagt var et knaldtilbud i stil med højere hastighed på Internettet + 50 satelitkanaler for ingen penge, at en SixPack var noget med at få 6 øl og betale for 4. Altså: alle ordene er lånt fra reklamebranchen og brander sig som ‘Hej, jeg hedder Lars Larsen. Jeg har et godt tilbud til dig’.

Men eurokraterne og deres danske afdeling er alle for feje til at spørge befolkningen, om de mon gerne vil købe pakken. Nysprog er de til gengæld helt klare på.

Ordbog over nysprog

Gåden om Kaspar Hauser

<!– @page { margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm }

af morton_h, the blogger

Den mest interessante historiker, jeg er stødt på for nylig hedder Terry Boardman. Jeg kender ham fra en konference, en samtale, jeg havde med ham, fra mailkorrespondance og fra et par meget fine videoklip, der ligger på YouTube.

Videokvaliteten af dem er ikke fremragende – det er amatøroptagelser, der er lavet på en eller anden skummel pub i Dublin med fodboldkamp i baggrunden. Det er desuden ikke nemt at filme billeder på en overbelyst projektor samen med en person i et underbelyst rum. Til gengæld brænder Terry Boardmans fortælling igennem som få.
http://threeman.org/
Hans vinkel på historien skyldes bla. hans orientering efter den tyske spirituelle videnskabsmand, Rudolf Steiner
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/menneskehedens-valg.html
Historieskrivningens problem
Mange historikere er fremragende fortællere, de har gjort en masse studier, de har en masse faktuel viden og de er dygtige skribenter. Men der mangler noget. Det, der er særligt ved Boardman’s metode, er hans sammentænkning af historie, filosofi og esoterisk viden. Han sammentænker endvidere personlige biografier med verdensbegivenheder, hvilket alle historikere påstår, at de gør uden egentlig at gøre det. Boardman er fuldt opmærksom på, at det, vi ser, ikke altid er det, der sker. Han ved, at begivenhederne brygges af mennesker, der kender de skjulte understrømme og som er i stand til at udnytte dem til deres fordel. Han skammer sig ikke over at bruge ord på engelsk som ‘conspiracy, elite, secret societies’, for han kender deres agendaer og bidrag til vores fælles skæbnefortællinger. Da han på trods af sin uddannelse ikke har de sædvanlige mainstream-akademia-hæmninger, er han i stand til at skabe et sammenhængende billede af begivenheder og at kæde events sammen, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.
Det er det, der mangler i mainstream-historie, og som gør den underlig to-dimensionel. Så skete der det, og så ankom den krig [årstal] mellem den og den fyrste [årstal]. Eller også får vi alle anekdoterne om de store mænd, uden at det helt står klart, hvad vi skal med al den persondyrkelse. Eller rettere: vi skal selvfølgelig forgude dem, for har jo selv betalt for deres historiske portrætter. Selvfølgelig kan historikere etablere sammenhænge, men de sammenhænge de vælger, ligger ofte til højrebenet, så man har på fornemmelsen, at de har fået dem ‘serveret’, så at sige.
Jeg ved det, for jeg har selv det store kørekort i den gren af kunsthistorien, der hedder musikhistorie. Så sagde Mozart, men så sagde hans far, og er det ikke fantastisk, og hør lige 1. sats fra Jupitersymfonien, og hvordan han i gennemføringsdelen, … bla-bla. Italienske musikhistorikere er sammen med den engelske historiker Robert Newman for tiden ved at pille Mozart-myten i stumper og stykker, og når deres værk er tilendebragt, kan det meget vel vise sig, hvis deres grundtese holder helt til målstregen, at Mozart var en af de mest sælgende fake-skikkelser i musikhistorien. Han var iflg. denne gruppe forskerne en særdeles middelmådig musiker og komponist, der blev iscenesat af den wienske og venetianske musikindustri, der var opstået på dette tidspunkt. Kun ganske få af hans værker stammer fra hans hånd, men er skrevet af en hel stribe af de mest fremragende italienske komponister på den tid, hvoraf flere af dem er totalt underbeskrevne i musikhistorien. Geniet Mozart kan tænkes blot at være et vellykket PR-stunt fra oplysningstiden. Det vil få både musikelskere, musikere og forskere til at koge over af forargelse. De sidste især fordi alle de facts, som de skulle have fået øje på efter sigende skulle ligge ‘smack in their face’. Lad os se, hvad det fører til.

En uheldig mekaniske – og det gælder ikke kun historieskrivning med alle grene af videnskab – er, at der ofte på et eller andet tidspunkt tidligt i fagets historie har dannet sig nogle præmisser, nogle bøger om emnet, der er blevet kanoniseret som gældende for eftertiden. Alle bygger på disse bøger og forfattere, som ofte er fagets nestorer. De kan være tæt på kilden fysisk og tidsmæssigt. Og det er her fælden klapper, for de kan tage grueligt fejl alligevel. En god videnskabsmand skal derfor være nærmest som en kriminolog eller detektiv, vende alle sten og stille spørgsmål ved alt.
Ikke-tilstedeværelse
Terry Boardman har i en af sine undersøgelser taget afsæt i en sagnomspunden skikkelse fra samme tid (lidt senere): Kaspar Hauser. Sammenlignet med Mozart er der ikke tale om et opreklameret geni med om et neddroslet ditto, et geni, der aldrig kom til ære og værdighed. Terry Boardman har interesseret sig i, hvad der sker, når noget ‘bliver taget ud’, når en brik mangler i et større spil. Der åbnes et hul, et sår åbnes for forblødning og forgiftning, der fifles med begivenheder, magtforhold og skæbner – personligt og kollektivt, og et ar efterlades. Denne interessante lidelseshistorie bliver således både et studie af ondskaben i dens mange facetter, og hvordan den bringes til verden og dernæst et eksempel på, hvordan man kan spænde ben for historien, så at sige.
Orwell sagde:  

De, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden.
Og de, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.

Udsagnet beskriver i en nøddeskal, hvad historieskrivningens – og dermed vores allesammens – største problem er. Problemet er den historieskrivende elites særinteresse i for enhver pris og med alle tilgælgelige midler at indprente os, hvad vores fortid har været for at kunne guide os til en fremtid, der er til for dem, og dem alene. Problemet kan også siges råt og simpelt: det er omfanget af løgn i de fortællinger, der beskriver vores fortid, der forgifter vores nutid og fremtid.
Historieskrivning og -genfortælling er en fast del af vores skolesystem. Historien om Kaspar Hauser er derfor også historien om tyske skolebørn, der får en skrøne at vide om, hvad deres fortid har været, og hvad deres fremtid derfor vil blive.
Den tyske spirituelle videnskabsmand, Rudolf Steiner, sagde:

Mennesker opdager kun det der er til stede,
de er ikke opmærksom på det, der IKKE er til stede
.

I historieskrivning ville det traditionelt være at betragte som kontra-faktuelt. Det har i lang tid været ganske forbudt i historisk forskning at beskæftige sig med hypoteser om, hvad der kunne være sket, hvis noget eller nogen havde været til stede, som blev taget ud. Folk er blevet myrdet på stribe i historiens løb. Hvordan har dette skabt historien, og hvad ville der være konsekvensen, hvis det ikke var sket? Det er ikke desto mindre særdeles frugtbart at anlægge den synsvinkel, for her går det op for os, at vi altid har alternativer og valg. Vi får alt for tit at vide, at noget var tilfældig, og at vi derfor ikke havde noget valg.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/tror-du-pa-tilfldighedsteorier.html
Man bliver derfor henvist til tilfældigheds-fatalisme. Og hvad også gør sig gældende: alle evt. ansvarlige slipper for tiltale.
Kaspar Hauser har været angrebet og ofret, både i den tyske og engelsktalende verden fra hans tilsynekomst på verdensscenen i Nürmberg i 1812 og frem til i dag. Terry Boardman faldt over denne skikkelse, da han forsøgte som historiker at forstå årsagerne til 1. Verdenskrig. Han følte ikke, at han havde fået en fyldestgørende forklaring via sine studier i University of Manchester om denne ‘Verdenskrigenes moder’. Det var, som om officiel engelsk historieskrivning ikke ‘ville ud med sproget’. Hvorfor?
Det gik hurtigt op for ham, at en englænder, Lord Stanhope, den 2. Jarl af Stanhope, spillede en særlig og ikke særlig charmerende rolle. Hans fremstilling foretager et stort loop ved at starte med i dag, gribe tilbage til 1800-tallet og arbejde sig tilbage til i dag.
Læn dig tilbage i sædet, dette var kun indledningen, og det bliver en længere tur. Du vil til gengæld opleve seværdigheder undervejs, du ikke har set før.
http://www.youtube.com/watch?v=xbzJH0Y4Qts
Europas Forenede Stater
Den 28 juni, 2011 fremlagde maoisten José Manuel Baroso og jesuitten von Rompoy et vejkortog en kalender til en total økonomisk og politisk sammenkøring af landene i EU. Altså EU’s forenede stater med fuld supernational kontrol over alle nationale økonomier (fiscal integration) og ophør af al national uafhængighed. Ca. 100 år før, d. 28 juni 1914 blev ærkehertug af Østrig, prins Ferdinand myrdet ved et pistolskud i Sarajevo, hvilket startede 1. Verdenskrig. Versaillesfreden blev underskrevet 28 juni 1918. Dette er fodsporene efter ritual-manikere.
EU / Europa har allerede de facto et flag, en nationalhymne, en præsident, en udenrigsminister, et kommisariat, et parlament, en regering og en hær – den hedder NATO og er i lommen på USA, der er i lommen på det britiske imperium. Og som vi senere skal se, er EU undfanget af den britiske elite i 1800-tallet. Der mangler bare en formel superstat, Europas Forenede Stater.
Det fremlægges i de britiske publikationer, at det er Tyskland og Angela Merkel, der ønsker alt dette. Englænderne fremstiller det som et tysk plot til at fabrikere en europæisk superstat. Her er den igen: det var ikke os, det var de andre.
Den tyske udenrigsminister hedder Guido Westerwelle. Oversat vil det betyder: ‘føreren i bølgen fra vest’ – historien har ind i mellem disse ironiske navne. Han er en af spillerne i den transatlantiske gruppe i den tyske regering og medlem af flere af disse særlige ‘tænketanke’, der findes på tværs af atlanten. Den tidligere udenrigsminister, Joschka Fischer – manden der i de glade 68’ere og Baader-Meinhof-dage blev filmet, mens han smed en brandbombe ind i en politibil – siger, at vi kan takke finansmarkedet for, at vi nu har en velgørende total-union på trapperne.
Finansmarkedet er blot et andet ord for The City of London og Wall Street. Altså fx. George Soros og Goldman Sachs. Tidligere medlemmer af Goldman Sachs sidder nu som ledere i europæiske regeringer og institutioner i Grækenland, Italien og ECB. Herfra har de indflydelse på, at der tidligere arbejdsplads stadig har sugerøret i statskasserne.
Finansmagasinet ‘The Economist’ er den angloamerikanske elites organ og talerør. Bladet anbefaler nu direkte en europæisk superstat. Og bliver de europæiske befolkninger spurgt?
Niall Ferguson regnes som førende britisk historiker. Han giver svaret på det spørgsmål. Han er fuldstændig indspist med eliten og på den måde deres talerør. Han er insider, og alt, hvad han siger, er at betragte, som udsagn ‘From the horse’s mouth’. Han er bla Rothschild-familiens officielle biografist. Nu arbejder han i en anden elitær nøgleinstitution: Harward University. I hans skrifter siger han: USA skal fuldtud anerkende og overtage det britiske imperium. Han skriver endvidere, at man aldrig ville kunne opnå føderalisme i EU på demokratisk vis, men har været nødt til at snige det ind ad bagdøren. At europæerne kunne stemme imod det har aldrig været en mulighed. Her kan vi komme ihu, hvordan Irland blev bøllet til at godkende traktaten sidste gang. Nu ankommer unionen på samme bøllede måde: vha trusler og svindel. Ferguson antyder også, hvad mange har været klar over, at finanskrisen har været et stykke ingeniørkunst med et særligt formål: Europas Forende Stater i 2013.
Tilbageblik
Et skridt tilbage. Winston Churchill holdt en tale 14 maj 1947 i London, hvor han sagde:
‘Vi foregiver selvfølgelig ikke, at et forenet Europa betyder en endelig komplet løsning til problemerne med alle internationale relationer. Etableringen af en autoritativ, almægtig verdensorden er det ultimative mål, vi tilstræber. Medmindre en effektiv overordnet Verdensregering kan sættes op og bringes i aktion, er udsigterne til fred og fremskridt for menneskeheden tvivlsom. Men lad der ikke være tvivl om hovedformålet. Uden et Europas Forenede Stater er der ingen udsigt til en verdensregering. Det er det påtrængende og ufravigelige skridt til en realisering af dette ideal.’
Churchill var i allerhøjeste grad en insider i den angloamerikanske elite. Vi hører i dag, at euroen måske kollapser. Men disse magtfulde elitære grupper har forfulgt deres mål i det mindste i 60 år. Skulle de opgive deres projekt så let? Næppe. Meningen er nok snarere, at vi skal blive grundigt nervøse.
Endnu et skridt tilbage. Ifølge Cecil Rhodes (1853-1902) var det kun de engelsktalende folk, der havde ret til at dominere verden. De var de nye romere og havde fået stafetten derfra. Altså ifølge dem selv. To af hans samtidige, W.T. Stead og Reginald Brett, var af samme opfattelse og dannede et 1891 selskab til dette formåls gennemførelse. Det skulle ske via flåden, og ved at England og USA, dets i 1776 frafaldne koloni, forenedes. Det har i dag fundet sted, da de engelske, amerikanske, canadiske, australske og new zealanske hære er samlede via deres våbensystemer, overvågningsudstyr, teknologi og tæt samarbejde. Ikke engang NATO har adgang til deres system.
Rhodes-trusten blev oprettet til det formål at bringe unge amerikanere og potentielle ledere over til Oxford for at fylde dem med imperiale britiske ideer. Clinton var en af dem, den australske præsident var en af dem, osv. W.T. Stead, der var socialist ligesom mange i den britiske elite dengang, skrev i 1902 en afhandling kaldet ‘Europas Forenede Stater’. I traktaten opregner han tre faktorer, der skulle bringe ‘denne mest fejende revolution i menneskehedens historie i værk’:

  • Verden bliver givet de engelsktalende folk i hånde som det nye Rom
  • Samfundet bliver organiseret efter en socialistisk model
  • Kvinder anerkendes som havende de samme rettigheder som mænd
Det er jo interessant, at socialismens forfædre var elitære imperialister, at feminisme var en del af denne agenda, og at fænomenet var udtænkt af mænd!
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/kussernes-oprr.html
Da vi var unge og naive, tænkte vi mest på socialisme som noget med at være god mod de fattige og pænt deles om goderne. Få har for meget og færre for lidt. Og dyrene og de gamle damer skal også have det godt. Vi tænkte mindre på, at socialisme betyder kollektivisme, undertykkelse af individet, flokmentalitet, statsundertrykkelse, censur, udskamning og beskyldning fra gruppen, pamperi, tab af civile rettigheder, osv. 
Stead skriver i et brev til Rhodes, at han ser deres forehavende som genopbyggelsen af Guds by og i det 19 årh. vha. moderne midler og tilbehør (teknologi) som middelalderkirken i det 9. århundrede på et fundament bredt nok til at omfatte hele menneskeheden. Han ser det som et neoklerikalt imperium, en tilbagevenden til en opskrevet version af det Hellige Romerske Imperium. Det var det, der blev dannet af Charlemagne, der blev kronet som kejser af paven i år 800. Altså igen: det, som vi i dag regner som progressivt, er og var i sin kerne dybt bagstræberisk.
Efter Churchill gik det slag i slag med Kul- og Stålunionen, Romtraktaten, osv., og for hvert ca. 7. år rykker man frem med et nyt tiltag, der bringer superstaten nærmere. Vi står i dag ved det sidste trin. Det bliver smurt af på tyskerne, for det er ikke politisk korrekt i England at gå ind for EU. Hardcore-toryerne mener, at EU er startet af nazisterne i slutningen af 2. Verdenskrig, hvilket ikke er helt forkert. De har dog desværre ikke studeret deres egen historie langt nok tilbage, for det var deres egne åndsfæller, der udtænkte den. Her kunne man så spørge videre, hvem der udtænkte nazismen, men det er en historie, som vi vil overlade til prof. Anthony Sutton.
https://www.youtube.com/watch?v=3sCpsq55uic&feature=related
I The Economist, beskrives Tyskland som en maskine, en motor, en serie tandhjul. De anser tysk kultur som irrelevant og usofistikeret – ikke som den britiske, åndfulde. Tyskerne laver solide biler. Nytænkning af økonomi, nej, kultur, nej, åndfuldhed, nej, undermålere, ja.
Denne undervurdering og arrogante højrøvethed overfor tysk kultur står i grel modsætning til denne kulturs reelle frembringelser. The New Statesman, et andet elitært og anset tidskrift, bringer et billede af Angela Merkel med halvdelen af ansigtet revet af og terminator underneden. Grove løjer! BBC har lignende propaganda kørende. Den engelske elites arrogance kender ingen grænser.
Kaspar Hauser
For dig, der aldrig har hørt om ham, beder vi bære over med den lange optakt. Der er lavet to film om ham: Werner Herzogs: Gåden om Kaspar Hauser (1974) og Andre Eisermanns prisvindende: Kaspar Hauser. Der Mensch, der Mythos, das Verbrechen (1994). Herzogs film var rørende og kunstfuld men byggede ikke rigtig på historiske facts. Det gør Eisermanns derimod. Filmen slutter med en sort skærm med hvid tekst, hvor der står:

I 1993, 160 år efter Kaspar Hausers død holder huset (fyrstedømmet) Baden dets dokumenter gemt af vejen for offentligheden og forbliver tavse om affæren.

An Emperor as a vagabond

Huset Baden er resterne af fyrstedømmet og staten Baden, i dag delstat BadenWürtenberg i det sydlige hjørne af Tyskland grænsende mod Frankrig og Schweitz. Kaspar Hauser var den formodede manglende arving til huset Baden, som blev smidt i en kælder i hele sin barndom for at forhindre ham i at arve titlen. Hvorfor?

To år efter, at denne film pegede en stor fed finger efter huset Baden, bragte Tysklands førende magazin, Der Spiegel, en artikel med titlen: Kaspar Hauser, den af-fortryllede prins. Stefan Aust, chefredaktører på der Spiegel, havde arrangeret et pressestunt i netop den park i Ansbach, hvor Kaspar Hauser blev dræbt og præsenterede, hvad der tilsyneladende var det genetiske bevis for, at han ikke var ud af slægten Baden. Det byggede på, hvad der hævdedes at være blodstænk fra Kaspar Hausers underbukser! De havde brugt to eksperter til undersøgelsen: en tysker og en engelsk regeringsansat videnskabsmand fra Birmingham, der hermed erklærer Hauser-historien som værende en romantisk fabel.
Underligt nok er der på forsiden af nummeret af Der Spiegel en notits om en anden artikel i bladet om: Agent Mause, den tyske 007, altså en ekvivalent til James Bond, med ret til at slå ihjel i hendes majestæts tjeneste – samtidig med at en britisk ‘agent’ for regeringen undersøger blodet. Men paralellen går endnu videre: manden der lod Kaspar Hauser myrde var Lord Stanhope, okkultist og hemmelig agent for den britiske krone. Vi minder her om den egentlige 007, videnskabsmanden og okkultisten og agenten, John Dee, Shakespeares samtidige – og sandsynlige mentor jf. Shakespeares manglende dannelse for at skrive på det niveau. John Dee havde europas største privatsamling af bøger. Han underskriver sig i sine breve med 007.
http://dimensionalchemist.com/masters-of-darkness-documentary-john-dee-part-1-of-5/
Videnskab kan være rigorøs og faktuel, men hvis materialet er falsk, bliver resultatet enten ligegyldig eller direkte skadeligt. Da videnskab ofte regnes for højeste autoritet, er der mange der gerne vil ‘have fingre i den’. Men at videnskab har været indeover er ingen garanti i sig selv for sandhed, for videnskab er særdeles manipulerbar. Hvem siger, at de havde undersøgt de rigtige underhylere? Der Spiegel har stærke historiske bånd til den anglo-amerikanske elite tilbage fra slutningen af 2. Verdenskrig. Så hvorfor er bladet lige pludselig interesseret i vha af en forsidebasker at ‘bevise’ at historien er en romantisk fabel, hvilket folk i forvejen opfattede den som? Det er det, der på engelsk hedder ‘demeanor behavour’ – mistænkelig adfærd. Det skulle vise sig at blive et selvmål for der Spiegelse propagandistiske artikel.
Der findes tonsvis af artikler, bøger, afhandlinger og studier om Kaspar Hauser, der går helt tilbage til tiden efter hans død. Folk har kæmpet om sandheden for denne individualitet, og meningerne har været delt mellem ægthed og falskneri.
På Kaspar Hausers grav i Ansbach, 25 km fra Baden, står der på en sten:

Hic occultus occulto occisus est XIV dec MDCCCXXXIII – Her slog en ukendt en ukendt ihjel dec 1833

Men i dag ved vi, hvem han var, hvem der dræbte ham og hvem der stod bag det både lokalt og makro-politisk. Historien indholder en lille fraktal, en nedskalering indeholdende helheden, af historiens vingesus.

I 2001 udgav Martin Kitchen, prof. emeritus fra Canada en bog med titlen: Kaspar Hauser, Europas barn. Titlen hentyder til det navn som byen Nürmbergs borgmester havde givet ham efter hans opdukken i byen. Kitchen er ellers militærhistoriker med speciale i britisk og amerikansk militær, så hvorfor skriver han en bog som denne?, Den er til gengæld det værste angreb nogensinde på Kaspar Hausers person. Hvorfor al denne indædte aggession, hvis historien blot er en romantisk skrøne? Mistænkelig adfærd igen.
6 måneder senere blev et hidtil lukket rum fundet i Schloss Beugen, og i det afslørede bla. en tegning af en rød hest. Udenfor slottet var begravet 3000 soldater fra napoleonskrigene, der omkom af tyfus, hvorfor de lokale aldrig kom i nærheden af stedet. I dette slot var Kaspar Hauser gemt bort i halvandet år efter, at han blev bortført som baby i Karlsruhe. Det førte til at franskmændene via tv-stationen ARTE organiserede en anden dna-test på baggrund af en hårlok, der med garanti stammede fra Kaspar Hauser (ikke som underhylerne). Denne blev sammenlignet med den kvindelige linie i huset Baden. Det genetiske match var 95%, hvilket burde være så godt som fuldstændig sikkert bevis. Prof. Brinkman, der stod for undersøgelsen, konkluderede derfor, at Kaspar Hauser var prinsen af huset Baden. Der Spiegel har ikke siden svaret igen. Mistænkelig adfærd igen?
Englænderne har været særlig flittige til at svine Kaspar Hauser til. På den engelske Wikipedia – hvem sætter i øvrigt deres fuldstændige lid til den? – er de stadig i dag kategoriske ved at hævde, at historikere for længst har bevist legenden som et falsum. De henviser til bla. Heinrich Heidenreuter. Han viser sig så at være stats-arkivmester for staten Bayern, hvor Kaspar Hauser sad fægslet de sidste år af sit fangenskab. Og jarlen af Stanhope, der var kraftigt indblandet i mordet, blev i hele 2 år i Bayern bagefter, hvor han finasierede skrivelser, der alle skulle bagvaske Kaspar Hauser. På den anden side, men i samme ånd, er der henvisninger til bøger om jarlen af Stanhope, der lovpriser hans færden på jord, men udelader en senere over 600 sider lang og grundig bog om ham, der viser et ganske andet billede af ham.
Om ikke andet, så viser hele denne sag noget om historieskrivningens hovedproblem, som nævnt i starten. Den er konstant inficeret af løgn, og Imperiet er i sygelig grad optaget af at forfalske historie. Det skyldes, at Imperiet i så høj grad legitimerer sit privilegium ud fra netop historie. Hvis den rigtige historie bliver fortalt og forstået offentligt, ville de måske pludselig stå uden privilegier.
Historien om drengen
Nürmberg er en protestantisk by i et katolsk område. Kaspar Hauser dukker for første gang op på Umschlittplatz. Umschlitt er det fedt, der blev skåret fra de slagtede dyr for at fremstille lys. Det er næsten helt symbolsk.
Folk sad som sædvanlig og gloede ud af vinduet, for der skete ikke så meget, og fjernsynet var ikke opfundet. Så kommer denne underlige bondske fyr en dag ravende, og adspurgt svarer han på syngende bayrisk: ‘Jeg vil være en rytter ligesom min far’ – han syntes ikke at være i stand til at sige andet. Han kunne ikke sige, hvad han hed. Han kunne dårligt stå på sine ben, men måtte ligge ned konstant. Han blev afleveret hos politiet. Her kunne han ikke spise andet en vand og brød – fængselsmad. Men da man gav den store dreng, der nærmest syntes at have et sind som en 3-årig, et stykke papir og en pen, så skrev han sit navn: Kaspar Hauser.
Han blev anbragt i fængslet. Det var nærmest et offentligt udstillingslokale, hvor man kunne glo ind. Nogle hånede og gjorde nar af ham, andre gav ham gaver. Han kunne ikke tage det, og blev nærmest vanvittig af det. Den lokale borgmester fik øjnene op for ham. Der var noget ved ham, der tiltalte og rørte ham. Det var denne borgmester, det annoncerede ham som ‘Europas barn’ og lovede, at byen ville tage sig af ham. En dommer Feuerbach sagde, at man burde få ham ud herfra og finde en lærer til ham. De fandt en person ved navn professor Daumer, som indlogerede ham i 2 år og lærte ham forbløffende meget. Kaspar var utrolig lærenem og gjorde kæmpe fremskridt. Og grunden til at hele Europa lærte om sit ‘barn’ skyldtes, at Daumer nedskrev sin dagbog om sit arbejde med Kaspar og hver uge gav det videre til pressen.
Nürmberg
Albrecht Dürer malede verdenshistoriens første virkelig personlig portrætter her. Byen lå på handelsruterne med nord-syd og øst-vest. Det hellige romerske kejserdømme’s Charles IV havde en særlig vision for Tyskland. Han proklamerede noget, han kaldte ‘den gyldne kugle’. Han udkastede en vision for Tysklands styreform i fremtiden. Tyskland skulle ikke være en med rigid magt forenet stat på samme måde som de andre store lande i Europa, Frankrig, Spanien, England, Portugal, hvor monarkierne var blod- og arvebetingede. Kongeblod var roden til alt ondt. Det skulle i stedet være et valgt kejserdømme bestående af mange småstater. Det er jo en næsten en demokratisk tanke fremsat i sen-middelalderen. Fyrsterne i delstater skulle vælge deres kejser, og var derfor nødt til at være på talefod med hinanden.
Kronjuvelerne, regalierne skulle forblive i Nürmberg iflg. Charles IV. Rudolf Steiner kalder ham for ‘den sidste indviede’.
Navnet på stedet stammer fra ‘Norne-bjerg’, og nornerne var de tre skæbner, der i foden af verdenstræet, Ask Ygdrasil, vævede deres tråde:
  • Urðr: det som er sket – farven hvid 
  • Verðandi: det som er i færd med at ske (som i vorden) – farven rød 
  • Skuld: det som bør ske (som i skyld og verbet skal) – farven sort
Nürnberg er den jordiske lokalitet for nornerne. Byen blev senere hjemstedet for en anden slags ‘indvielse’, denne gang af en anderledes mørk karakter. Nazisternes verdensbillede var dybt okkult, hvilket ofte bagatelliseres af historikere, fordi de ikke kan finde ud af at relatere til det, og fordi deres videnskab er plaget af den positivistiske fladhed, hvor de ligesom andre humane videnskaber har skullet legitimere sig overfor naturvidenskaberne ved at være puritansk faktuelle. Nazisterne valgte helt bevidst dette sted, der for dem repræsenterede Tyskland hjerte og sjæl. Så det ville også være stedet for den ultimative forgiftning med vold og had af Tyskland og hele Europa. Mens Berlin var den administrative hovedstad, var Nürmberg for dem den okkulte hovedstad.
Det var faktisk Napoleon, der bragte Kaspar Hausers forældre sammen. Napoleon forsøgte at forene Europa på den gamle måde, den romerske, med vold og magt og krig. Storhertug Carl af Baden indgik et politisk ægteskab for at forlige tyskere og franskmænd i området. På denne måde bliver Kaspar Hauser Napoleons barnebarn via indgået ægteskab. Da han blev født var Napoleon på vej mod Moskva. Vesten angreb Østen på samme måde som NATO i dag presser Rusland ved dets grænser mod syd. Projektet er nøjagtig det samme: Vesten besætter og ødelægger Østen. Det var i mellemperioden også en del af Hitlers projekt.
Tyskland havde før den franske revolution bestået af 360 småstater men blev derefter reduceret til ca. 30. med Bayern som den største. Baden var efter Wienerkongressen stort set uforandret.
2 uger efter fødslen annonceres det, at det ellers sunde barn, senere kendt som Kaspar Hauser, pludselig dør. I virkeligheden bliver han fjernet og erstattet med et barn af en tjener hos storhertugens kone.
1812 var et mærkeår. Tjajkovskij’s 1812-ouverture giver mindelser om det og som et stykke program-musik beskriver det slaget mellem Napoleon og russerne ved Moskva. Kaspar Hauser bliver født. Og kometen Store Flaugergues viser sig på himlen. Folk gætter på, om dette varsel har noget at gøre med Napoleon, da man i folketroen sagde, at kometer betød komme eller bortgang af et stort individ.
Napoleon bekæmpede Czar Alexander I. Han var gift med Kaspar Hausers tante. Huset Baden bortgiftede, som det var adelens vane, af opportune grunde deres døtre til de forskellige fyrstehuse i Europa. Han havde således en tante i Rusland, en i Sverige og en i Preussen. Således det feudale Centraleuropa.
I England, derimod, så verden anderledes ud. Her var den industrielle revolution i gang. Man brugte børnearbejdere som slaver i underjordiske minegange (pga størrelsen), hvor de arbejdede 12 timer i døgnet. Børn ofredes på den nye industris alter. Kaspar kom på sin måde også til at opleve at blive ofret og smidt i et underjordisk hul. Indtjeningen fra de engelske miner blev forvaltet af Augustus Frederick, hertugen af Sussex (1773-1848), stormester UGLE i den engelske frimurerorden.
Hvis man ihukommer det imperiale hovedsymbol, den tvehovedede ørn, griber den om Europa. Kroppen og hovedet går som en akse med Danmark i toppen og Italien i bunden og Tyskland, Østrig, Schweitz i midten. Som de to vinger spreder Vesten sig med England, Frankrig, Spanien og Portugal som den ene vinge og Østen med Rusland, Polen, Belarus, Tjekkiet, Ungarn og Balkan som den anden. Vesten er stram og disciplineret og kontrolleret. Østen består af enorme og ukontrollerbare områder.
Frimureriet var stærkt og dominerende i Vesten og Skandinavien. Jesuitterne i Østen. Selvom jesuitterne stammede fra Spanien og havde haft fodfæste i Italien, var deres militante munkeorden blevet forstødt af paven i 1777 og havde søgt tilflugt i Preussen og Rusland.
Begge ordener havde forinden været splittet. Den engelske og irske gren var adskilt, men Augustus Frederick og hans fætter Hertugen af Kent, dronning Victorias far, samlede dem igen som magtfaktor. Samtidig blev jesuitterordenen genetableret af paven.
Attentatet
Kaspar blev passet på af familien Hiltel. Manden i huset var fængselsmand og havde set noget af det værste skravl. Men i Kaspars tilfælde sagde han: dette er et rent menneske. Læger og videnskabsmænd var også interesserede i ham og konstaterede, at hans knæ var bagudbøjede, som tegn på, at han havde været tvunget til at sidde på et stengulv. Dernæst var det borgmester Binder, der erklærede Kaspar som ‘Europas barn’. Og som nævnt hans lærer, Georg Friedrich Daumer, som Steiner kalder for den sidste Rosenkreutzer, hvilket ville sige, en mand med en dyb spirituel bevidsthed kombineret med sin tids moderne videnskab.
Den uddannelse, Kaspar fik, havde virkning såvel som bivirkning. Han mistede nogle af de særlige evner, som han havde haft. Han havde før kunnet se i mørket. Han kunne føle folk bagfra på en afstand af 50-100 meter. Han havde underlige fysiske fornemmelser, når mennesker eller dyr rørte ved ham. Han kunne berolige dyr, som var aggressive over andre mennesker. Han blev snart en dygtig rytter, og heste havde en dyb betydning for ham. Vi kommer ihu, at han startede med at gentage: ‘Jeg vil være rytter ligesom min far’. Der var også den røde hest i rummet i Schloss Beugen. Han havde sære reaktioner overfor farver. Han afskyede farven grøn og elskede farven rød. Man kan sige, at han mister barnets evner ved at blive voksen. Vi ignorerer som voksne ofte, hvor forunderlige børns evner er, og nedgør dem, når de giver udtryk for deres sansninger.
Daumer var elev af Hegel og var influeret af Shelling, Boehme og de tyske pietister. Han var også homeøpat – homeøpati var udviklet kort forinden.
Kaspars protegé, Anselm von Feuerbach, var en af Tysklands ledende kriminologer, og var helt klar over, at der var tale om en forbrydelse. Han ønskede at komme til bunds i sagen, og det tog ham et par år, hvorefter han diskret publicerede sine fund og konklusioner: Kaspar var den ægte prins af Baden og var blevet bortført og fængslet. Han var klar over sine funds sprængfarlighed og gave dem i hemmelighed til forskellige folk i eliten. Som en følge af det, blev han med sandsynlighed og efter eget udsagn – han var kriminolog og ikke en tilfældig paranoid! – forgiftet i maj 1833.
Herefter overtager en baron von Tucher protektoratet. Han var en anden af Hegels elever. Hegel havde undervist i Nürmberg 1808-16.
I 1831 dukker Lord Stanhope op. Han var efter eget udsagn efterkommer af Henry III og gammeldags tory, altså elitær konservativ. Husk hvad konservativ står for i den betydning: bevarelse af elitens privilegier overfor de lavere klasser. Derudover var han hemmelig agent og okkult forsker. Stanhope fjernede Kaspar fra sine beskyttere i Nürmberg og placerer ham hos et særdeles undertrykkende ægtepar i Ansbach, Johannes Meyer og frue. Her blev Kaspar bogstaveligt taget tortureret med latin. Stanhope betaler dem for at gøre det. Meyer skrev senere en bagvaskende bog om Kaspar, også betalt for og distribueret af Stanhope.
Da Kaspar blev stukket med en kniv i 1833, var han på højden af sin livskraft. Allerede hans evne til at overleve i et mørkt fangehul antyder en meget stærk fysik. Han var efter stikket i stand til at rejse sig op, gå tilbage til Meyers hus, fortælle ham om, hvad der var sket i parken. Meyer nægtede at lytte til ham, for han fortalte hele tiden Kaspar, at han var en svindler og en døgenigt. Han insisterede på, at Kaspar tog ham tilbage til parken – han havde ikke ladet ham tilse af læge, så han var ved at dø på det tidspunkt – og her fandt de den pung, som morderen havde givet til Kaspar for at lokke ham. Det var december og frysende koldt, en pervers tortur i sig selv.
Kaspar døde 3 dage efter, ubehandlet af læger. Meyer insisterede hele tiden på, at Kaspar havde stukket sig selv. Denne påstand var absurd, for folk, der virkelig kendte Kaspar på nært hold, vidste, at han ikke var i stand til at gøre en flue fortræd, mindst af alle sig selv. Tværtimod var han jo en overlever.
På knivskaftet var en ingravering med et motiv (skelet og ben), der var meget almindeligt i frimurerkredse dengang. Morderen er i dag kendt, og vedkommendes finansielle bagmænd og opdragsgivere ligeså.
Terry Boardman opsummerer de fem former for ondskab og individuelt mord / karaktermord, som Kaspar Hauser blev udsat for:

  • Personlig ambition fra to kvinder side (de to ‘Lady Macbeth’s i dette drama): Grevinde af Hochberg og storhertuginde Sophie i form af bortførelse og mord.
  • Territorial ambition fra to fyrsters side: Ludwig af Bayern og Ludwig af Baden via fængsling.
  • En personlig udåd fra to ‘begivenhedens tjenere’ side: Major Hennenhofer (morderen) og Lord Stanhope via bortførelse, forførelse, angreb, mord og bagvaskelse.
  • Begivenheds-design fra to større magters side: den britiske og den østrigske (habsburgske).
  • Fjendskabet mellem to spirituelle magtgrupperinger / tildækkede ordeners side: frimurerne og jesuitterne.
Det er betegnende, at magtkampen for kvinderne var personlig magt og magt over placeringen af deres afkom og deres gener, så at sige. For mændene var det en territorial magt. Det ene førte til bortførelse og mord, det andet førte til fængsling. Dernæst er der tjenerne, the wannabe’s, spytslikkerne og hofsnogene og deres siderolle i de størres spil. Deres spil var via snedighed og intrige. Stanhope var så snedig i sin forførelse at Kaspar, at han fik ham til selv at bede om at blive overflyttet til ‘torturkammeret’ i Ansbach.
Den spirituelle magtkrig
Bag det hele ligge de større magter, den verdslige og den spirituelle. Måske man burde sige pseudo-spirituelle, da spiritualitet for både frimurere og jesuitter primært er magt, og spirituel viden blot midler. Som der stod over de gamle klosterskoler – jeg sidder i skrivende minut overfor min gamle latinskole (gymnasium) Odense Katedralskole: Viden er magt. Det betyder to ting. Du kan få viden her, hvis du er en god elev. Det betyder også set fra elitens synspunkt: voresviden og deres uvidenhed er vores magt. Altså, du eller de får aldrig det hele at vide, for vi holder det bedste for os selv. Om du er en af dem, afhænger af så meget. Latin som kunstigt sprog var så langt som muligt en måde til at kryptisere viden, så folk generelt ikke fik del i deres viden. Senere udvikledes andre og sofistikerede måder at kryptisere viden på, men det er en lang historie.
Men disse to pseudospirituelle grupperinger hører henholdsvis hjemme i England (frimurerne) og i Østrig hos habsburgerne (jesuitterne). Lad os her kalde dem pseudo-, for ellers bliver vi også nødt til at kalde Hitler, Göring, Himmler og hele nazitoppen for spirituelle mennesker, da de alle var opdraget af jesuitter og var manisk forgabte i okkulte emner. Himmler modellerede sin organisation efter Loyola. Eller også skal vi ud i en lang udredning for at kortlægge spiritualitet og dets tveæggede sværd.
De verdslige magters agenda, England og Østrig, var at sørge for, at ingen, der var relateret til Napoleon nogensinde fik adgang til en trone i Europa. Så da englænderne fandt ud af, at Kaspar Hauser aka den forsvundne prins af Baden var dukket op, sendte de en agent efter ham for at opspore ham og sørge for, at han forsvandt fra scenen permanent.
Når man vil myrde et menneske for alvor, skal man angribe alle aspekter af dets væsen: dets krop, dets personlige ego, dets identitet og dets sjæl. Kaspar Hauser oplever hele udtrækket.
Halvandet år før det endelige attentat, var der et attentatforsøg, mens Kaspar Hauser var i huset hos Daumer. Nogen forsøgte at hugge ham ned med en kødøkse, men han overlevede med et ar i panden. Hans overnaturlige evner var på det tidspunkt ved at forsvinde, men nu kom de underligt nok tilbage i en periode. Han blev, forståelig nok, meget frygtsom.
Kaspar havde flere slægtninge med paralelle skæbner. Bedstefaderen døde i en ulykke i Spanien. Han far blev forgiftet i 1818. Hans bror, Stephanie, levede kun i ét år inden han blev forgiftet. Kvinden bag dette, den første Lady Macbeth i historien, havde det sigende navn Luise Geyer von Geyersberg. Geyer på tysk er en grib så hun hed altså Luise Grib fra Gribbebjerget! Endnu et af historiens ironiske navne. Hun kunne godt selv se det, så hun ændrede sit navn til von Hochberg, det Høje Bjerg. Målet for hende var at indsætte sin egen søn, Leopold. Hun overtalte Ludwig, Kaspars far, til ikke at få børn selv, så han til gengæld kunne forblive storhertug og hygge sig med alle sine elskerinder. Det gjorde han så i 10 år.
En af efterkommerne i dag hedder Max von Baden, en af de rigeste landejere i Tyskland. Hans bedstefar hed også Max, og han var den sidste kansler i det tyske kejserrige. Han var kun kansler i 2 måneder, som han brugte til så at sige at lukke ned for kejserriget. I løbet af disse to måneder havde han et par gange et besøg af Rudolf Steiner, der førsøgte at overbevise ham om at skabe fred mellem nationerne i Europa efter 1. Verdenskrig på baggrund af, hvad han kaldte ‘den tredelte struktur’.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/menneskehedens-valg.html
Von Baden valgte i stedet at indgå en fredaftale på baggrund af Wilsons 1 punkter, hvilket skulle vise at være katastrofalt for hele kontinentet. Steiner så katastrofen komme og dermed en ny krig, men von Baden var hverken klog eller uafhængig nok til at følge Steiners råd.
Steiner beskriver det som den spirituelle kapitulation fulgt af den militære kapitulation for Tyskland. Vi betaler endog prisen for det i dag.
Steiners samtale med Max von Baden i 19?? er den direkte følge af den forbrydelse, som skete i forhold til Kaspar Hauser udført af Gribben fra Gribbebjerget. Steiner tilbød von Baden til at genoprette, hvad hans egne forfædre havde gjort af uret mod menneskeheden, men von Baden føjede blot spot til skade.
Den løsslupne idiot
Endnu et tilbageblik. Her bliver intrigen lidt kompliceret. Ludwig af Bayern, den anden Ludwig i historien, led selv under en slags hjemløshed. Han voksede op i en ufrivillig enklave af Baden, som Napoleon havde stjålet fra Bayern og givet til Baden. Han brugte hele sit liv på at få dette stykke land tilbage til Bayern. England og Østrig tillod ham ikke at tage det tilbage med magt. Han arrangerede derfor bortførelse og fængslingen af denne prins, Kaspar Hauser, som de vidste var prinsen af Baden. Dernæst frigav de ham på det bestemt tidspunkt, hvor han var blevet til en idiot. De satte ham som en bonde tilbage på skakbrættet for at kommunikere: hvis I ikke giver os, hvad vi ønsker, altså det stjålne landstykke, så vil vi afsløre overfor hele verden, hvem denne dreng er. Og så er I på skideren.
Men forehavendet lykkedes ikke, og Leopold af Baden proklamerede, at var ligeglad, selvom hans mor havde været involveret i bortførelsen.
Ludwig af Bayern personlige rådgiver var jesuitten og biskoppen af Regensburg, Johann Michael Sailer. Jesuitternes taktik har gennem hele deres historiske virke være at klæbe sig op af fyrster og regenter som deres personlige skriftefædre og mentorer og korrumpere dem indefra, så at sige. Steiner har en særlig vinkel på det. Boardman er ikke helt med på at godkende denne teori, selvom han er Steiner-adept. Han er for meget historiker samtidig. Steiner mente, at jesuitterne var de egentlige bagmænd bag hele Hauser-sagen, hvilket ikke er helt usandsynligt. Men selve grunden til, at man ikke bare likviderede ham, skulle derudover skyldes, at de havde okkult viden. Jesuitterne var særdeles lærde folk med stor kendskab til Østens filosofi, og deres forbindelse til kinesisk filosofi var uovertruffen. De vidste, mente Steiner, at hvis man bare slog ham ihjel, ville han reinkarnere omgående og de ville have problemet igen. Derfor holdt de ham indespærret og blot karaktermyrdet i så lang tid som muligt. Og havde de ikke været for de engelske frimureres intervention, havde han været en ubrugelig idiot resten af sine dage. Boardman hælder mere til bonde-på-skakspil-forklaringen. Og vi er her i et af de ikke helt opklarede områder af hele gåden om Kaspar Hauser.
Det kan anbefales at høre det fulde foredrag og drage nytte af det omfattende billedmateriale, som Terry Boardman har samlet. Han kommer vidt omkring.
Blot noter her: Stanhopes forbindelse til en anden spion, Metternich. Stanhope på Sicilien, mafiaen og Cor Leone, Klingsor og skikkelserne fra Wagner-mytologien, der trækkes linier fra Sicilien til Nürmberg, London til Wien og Karlsruhe til Karlstadt, som tilsammen danner et særligt kors. Stanhopes uddøende slægt kortlægges, forbindelser til Lord Carrington, Margaret Thatchers udenrigsminister, Bilderberg-gruppen, Chevening scolarship for Commonwealth-lande, Stanhopes forbindelse til Benjamin Disraeli og Edward Bulwer-Lytton, der skrev en berømt esoterisk roman om den gamle og den nye skole for okkult indvielse – igen den underliggende strøm af masonisk hemmelighedskræmmeri og stræben efter magt vha. (sort) magi.
Bulwer-Lyttons søn blev i øvrigt ved Disraelis hjælp den første vicekonge i Indien, hvor han bragte England ind i den 2. afghanske krig (hvilket nummer i rækken har vi nu?). Betydningen af dette område (Heartland) er emnet for Terry Boardmans andet store foredrag om forholdet mellem Vesten og Kina, og hvorfor den vestlige elite lige nu tilstræber en længe forberedt storkrig med Kina – et kæmpe emne!
Disraeli formidlede også et ægteskab mellem Hannah de Rothschild og Archibald Philip Primrose, Lord Stanhope’s barnebarn. Han beskriver Chevening, elitens uddannelsescenter, som ‘paradis på jord’. Han var medlem af en gruppe af ‘liberale imperialister’ sammen med Sir Edmund Grey, premierminister Herbert Asquith og krigsminister Haldane, som førte England ind i 1. Verdenskrig.
Der tages blot noter her. Terry Boardman hiver yderligere tråde frem om, hvad disse mænd i Stanhope-kredsen fiflede med i deres fritid: okkultisme og sort magi. Det gør de på ingen måde, fordi de vil være oplyste individer, men fordi de er besatte af ideen om magt, der ikke kan ses, men som virker. Som alle imperialister har de et eller andet sted følt irritation over alt det blod, de pinlige attentater, de ugerninger på stribe, som de og deres ligesindede og forgængere har deltaget i, og har følt trang til en mere, skal vi sige, ‘elegant’ version af det samme. Ikke dårlig samvittighed, blot irritation.
Vi kan se en direkte linie til senere grupper, som fx ‘The Fabian Society’ af socialistiske, kollektivistiske og kyniske filosoffer udgående fra Cecil Rhodes og the Round Table over H.G. Wells og videre til Aldous Huxley og Bertrand Russell. Deres filosofi var, at de hjernedøde masser langsomt skulle opdrages til at elske deres eget slaveri, hvilket ville gøre alt det brutale slagteri overflødigt og dermed mindske deres egen grad af irritation. Blod klæber til fingrene. Det fabianske fingeraftryk kan ses i dag via Agenda 21.
Den tyske revolution startede i Baden og endte i Baden, hvor den blev knust af den preussiske hær. Hvorfor der? Fordi Baden var den mest progressive og liberale stat i Tyskland – i begge ords oprindelige og ikke senere perverterede form.
Hvis Kaspar Hauser med de personlige egenskaber, han besad, var blevet en ledende figur i det nye Tyskland, ville tingene have været anderledes. Men han var den manglende brik i spillet, han var fjernet. Men der havde været folk, som ville have samarbejdet med ham. Fx. den jødiske leder af den tidlige socialdemokratiske bevægelse, Ferdinand Lasalle, en ægte visinær og hjertelig person. Han blev dræbt i 1846 pga. sit væsen og attitude/potentiale. Eller Ludvig II, fantasten, der bla. byggede Neuschwanstein baseret på Wagners operaer, især Parsifal. Wagners operaer handler alle om kampen mellem fuldbyrdelsen af den germanske skæbne og anslaget mod den fra onde intervenører. Det er fejlagtigt blevet fortolket som carte-blanche til nazisternes perverterede version af samme fortælling. I det mindste har vi et Bayreyth-operahus pga. Ludvig II.
Svaneridderen Lohengrin er et billede på en ny type leder. Underligt nok var en af de sidste beskyttere af Kaspar Hauser en præst, pastor Furhmann, der konfirmerede Kaspar Hauser i Sct Umbertus kirke i Ansbach, i kapellet for ‘svaneriddernes kirke’. De teutonske riddere er på spil her, efterfølgere til tempelridderne, som blev nødt til at gå under jorden efter Phillip den Smukkes attentat på ordenen efter ‘fredag d. 13’ og anslaget mod albigenserne i Sydfrankrig. Det er det, som hele Wagner-mytologien og dens grals-legende kredser om. Und so weiter.
Otto von Bismarch er mest kendt som en preussisk leder i al sin magt og vælde, men han var en langt mere nuanceret person en vi normalt får at vide. Han havde intim kontakt med Ferdinand Lasalle, og det var fra ham, han lærte om velfærdsstaten, som han senere satte op i Preussen. Det er også fra Bismarch, at vi hører særdeles kritiske bemærkninger om den brutale og grådige elite, der er i færd med at korrumpere Amerika på det tidspunkt. Og fra dansk synspunkt lider vi stadig nationalt af de tåbelige og pinlige fejltrin, der førte til krigen med tyskerne og det traumatiske nationale nederlag i 1864. Danskerne spillede Kong Gulerod overfor tyskerne og blev nakket for det. Bismarch tilbød Danmark til Flensborg/Nordschleswig, med den danske konge forlangte Danmark til Ejderen/Sydschleswig. Herefter sagde Bismarch: Hvis det er med dén på, så marcherer vi til Limfjorden og trækker os tilbage til Kongeåen. Og sådan blev det pga. den tåbelige danske konge og hans dårlige rådgivere.
Havde Kaspar Hauser været en ny monark, ville han have været i stand til via sine personlige egenskaber at have samarbejdet både med Bismarch, Ludvig II og Lasalle – og prins Albert af England. Han var gift med dronning Victoria, man var faktisk en ret interessant mand. Han døde alt for tidligt i 1861 (tilfældigt?). I stedet så eftertiden temmelig giftige og hadefulde relationer mellem engelske Edward VII og tyske Wilhelm II og 1. Verdenskrig.
Max von Baden blev som nævnt den sidste kansler i det tyske imperium d. 3 oktober. Samme dato blev Tyskland genforenet i 1990. Han afviklede repupublikken 9. nov 1918 – altså 9/11, en omvendt 9/11, ikke 11. oktober. Denne dato er også sammenfaldende med ‘Kristalnacht’ 1923, Hitlers forsøg på magtovertagelse i München. Og i vor tid 9. november 1989: Berlinmurens fald! Tilfældigt?
Terry Boardman går videre og videre og knytter hertugen af Edinburg, SS, Prince Charles, osv. til hele kabalen.
Men vi slutter her indtil videre.
Gåden om Kaspar Hauser

Tror du på tilfældighedsteorier?

af morton_h, the blogger

Når lokummet brænder, ankommer verdensforklaringerne. Hvis der kan mistænkes en årsag, der har med menneskelig intention at gøre, bliver forklaringerne oftest formuleret som ‘Jamen, det er også bare fordi, at …’ eller: ‘Det var ikke mig, der begyndte, det var ham.’ Det postuleres, at man godt vidste, at der var noget galt, men at det er de andres skyld. Hvis man dernæst kan sige: ‘Hvad sagde jeg?’, så er stikket taget hjem.

Hvis det ikke er smart eller charmerende at pege direkte fingre af andre, kan man i det mindste forsøge at undgå, at andre peger direkte fingre af én selv: ‘Det kunne vi ikke have vidst noget om. Det skyldes konjunkturerne.’ Det postuleres, at virkeligheden er uigennemskuelig, og at kaos er orden. Konjunkturerne er et udtryk for, at der måske findes et mønster, men at dette mønster er ustyrligt. Og man kan ikke holdes til ansvar for noget, der er ustyrligt.

Der er et problem her.
Når lokummet brænder, taler vi om en menneskeskabt device – helt konkret et særligt aggregat til at skide i. At det ikke er en støvsuger, der brænder, er sikkert en sproglig tilfældighed, men nu siger man altså ‘lokum’. Et lokum er ikke en naturfrembringelse. Medmindre man har det med at skide udover bjergsider. Men ‘bjergsiden brænder’ har ikke rigtig samme klang. Det er alt for storladent. Så måske er udtrykket ikke tilfældigt. Vi er altså på skideren. Der er gået lort i den. Det hele stinker. Vi må se at komme af med pisset.

Problemet er, at menneskeskabte fænomener alt for ofte afskrives som naturfænomener i det øjeblik, nogen har fucked dem op. Det er her tilfældighedsteoretikerne kommer på banen. De er især mangfoldige indenfor økonomiske teorier, historieskrivning og politik. Man bør især holde øje med det øjeblik, hvor beskrivelsen af fænomenerne skifter fra at blive beskrevet som forudsigelige til at være uforudsigelige.

Finansiel tilfældighed
For finansfolkene sker det lige der, hvor de rammer muren, og hvor de har gamblet alle pengene, som folk naivt har givet dem lov til at bruge, væk i kasinoet. Før lokummet brændte, var de uhæmmet internationale og havde styr på den. Lige pludselig bliver de meget nationale, indrømmer at de ikke har styr på det, og ønsker at nationens borgere skal forbarme sig over dem. Ligesom små børn, der er faldet i en vandpyt eller er blevet tævet af nogle store drenge ovre i den anden gård, kommer de tudende hjem til mor og far og ønsker at blive trøstet – med bankpakker.

Når mor og far så gerne vil have en forklaring, transformeres de lige pludselig til tilfældighedsteoretikere. Forklaringen med ‘de andres skyld’ går ikke rigtig, hvis man efter eget valg har været uden for territoriet. Hvis man derimod kan sige: ‘pludselig blæste det op i sydvest, hvorefter der slog et lyn ned i lokummet, hvorefter en gal kat kom farende ud af krattet og smadrede alle æggene’, så får man ikke skældud men slik og kram og ansvarsfrihed. Hvis man kan komme med en Rasmus Klump-forklaring om, at ‘det blæste op i Biscayen, kokken kom farende ud af kabyssen, …’ altså den histore, du ved, vi aldrig hører slutningen på, så vil mor vente derhjemme med en stak pandekager.

Tilfældighedsteorier genopretter uskyld. De giver syndsforladelse. Giv Gud eller Fanden skylden, fremmuml et fadervor eller et Ave Maria, og sæt så trygt ild til lokummet en anden gang.

Selvom finansfolk, økonomer og politikere for tiden ser finanskollapset ankomme med ekspresfart, hører vi hele tiden fra deres mund, hvor ustyrligt og tilfældigt det er. Når boblerne puster sig op og punkterer, er det ligesom vejret. Så blæser det fra vest, så blæser det fra øst, så regner det, så skinner solen. Herren gir, Herren tar, Herren er en guitar. Og det er selvfølgelig rigtigt oplevet fra den enkelte finansmands side, at han ikke har kontrol over det. Men det postuleres, at finanskonjunkturer er ren meteorologi, som ingen derfor kan holdes ansvarlige for. Det er det samme som at sige, at lokummet brænder, fordi du kom til at skide lidt for hårdt i det. Undskyld mig, men du sad faktisk og røg derude og smed skodden i papirkurven bagefter!

Finansbobler og -kriser er IKKE naturfænomener, som tilfældighedsteoretikerne vil have os til at tro. Det er menneskeskabte fænomener med en intention bag. Og hvad sker der, når dette forhold anholdes og hives frem i lyset? For det er i allerhøjeste grad muligt, og det gøres hele tiden med stor vægt og grundig dokumentation. Ja, så er øjeblikket ankommet, hvor ordet konspirationsteoretiker ryger ud af munden på folk.

Det er et udtryk, der har en historie. Det skal oversættes for at forstås. Og det indeholder en hel filosofi. Oversættelsen og filosofien er identiske. Det ligger tæt op af det, vi i Danmark kender under navnet janteloven. Når en person tager ordet konspirationsteori i sin mund, betyder det:

  • Du skal ikke tro, du kan tale om dette emne
  • Du skal ikke tro, du eller nogen andre kan vide noget om dette emne
  • Du skal ikke tro, du kan lære os noget om dette emne
  • Du skal ikke tro, du har ret til at kræve svar på spørgsmål om dette emne
  • Du skal ikke tro, at dette emne er til debat
  • Du skal ikke tro, du har ret til at betvivle de officielle konspirationsteorier, hvor du måske bliver holdt ansvarlig, så pas på!
  • Du skal ikke tro, der vil blive lyttet til saglige argumenter
  • Du skal ikke tro, at saglige argumenter og evidens har nogen betydning overhovedet,
    you are missing the point..
  • Du skal ikke tro, at der findes forklaringer, der drager folk til ansvar
  • Du skal ikke tro, du har ret til at give MIG dårlig samvittighed ved at anfægte MIT livssyn og underforstå, at JEG måske skulle have fået øje på det, DU taler om
  • Du skal ikke tro, du kan anfægte autoriteter, som VI har udnævnt til at være autoriteter

Janteloven er i øvrigt ikke et dansk fænomen. Det er international bonderøvsfilosofi, der siger, at ingen kan vide mere end andre – ‘ved jorden at blive, det huer dig bedst’ -, og at laveste fællesnævner for viden er højeste standard i den globale landsby. Tilfældighedsteorier passer perfekt med dette dogme, dette formulerede tabu-kompleks. Det er et perfekt åndeligt mørkelægningsgardin. Det har i (alt for) lang tid sat dagsordenen for dumhed i samtaler, så alt kunne afspores, hver gang nogen nærmede sig sagens kerne og stillede næsvise og pinlige spørgsmål. Det er kattelemmen for konfliktforskrækkede, dovne, angste eller i visse tilfælde korrumperede personer, så de ikke behøver – eller har lov til – at tænke selv.

Og udtrykkets historie? Hvad spørger du om? Ska’ du være fræk – ska’ du ha’ bank?
Det er et genialt spin-ord, der er injiceret i vores sprog, og nu som en smitsom virus ligger alle mulige helt almindelige mennesker lige på læben. Vi er blevet vort eget tankepoliti. Det er simpelthen et vellykket PR-stunt. Ordet blev brugt første gang af en CIA-direktør, der var irriteret over, at der blev stillet spørgsmål ved ham og hans organisations skumle affærer.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/02/al-denne-snak-om-konspiration-steorier.html

Den bemeldte CIA-direktør ville dog ikke have haft noget imod et par slappe tilfældighedsteorier.

Historisk tilfældighed
I officiel blåstemplet historieskrivning finder vi både tilfældighedsteorier, konstruerede konspirationsteorier, ægte konspirationsteorier, bortforklaringer og mislykkede og helhjertede men halvhjernede forsøg på at påvise intention i historiske forløb – desværre i ét sammensurium.

Tilfældighedsteorierne er lidt oversete, men en af dem er så grel, at den kræver meget mere bevågenhed. Når man i engelske historiebøger – og de regnes jo for fine og toneangivende, og Oxford og Cambridge er jo højt besungne institutioner, som man har orienteret sig efter i hele verden – læser om 1. Verdenskrig, Verdenskrigenes Moder, det store traume fra forrige århundrede, der startede lavinen på et veltimet og veltilrettelagt tidspunkt, forberedt mindst 30 år forinden, så læser man som kapiteloverskrift: ‘One incident lead to another’. Det beskrives simpelthen som selve drivkraften bag krigen! Altså hovsa!, så røg der lige en pistol af i Sarajevo og hovsa! så tabte den ene nation efter den anden hovedet og hovsa! lige pludselig lå der x-antal millioner døde i skyttegravene og resten vendte hjem som vrag uden arme og ben og mental sundhed. Til gengæld blev – og hovsa igen! – hele den europæiske befolkning dybt traumatiseret, nationerne faldt ind i depression, finanskollaps, USA overtog af den industrielle og kulturelle føring, dannelsen af to totalitære imperier i Europa, endnu en verdenskrig, nye totalitære imperier i Asien, und so weiter …

Men hvis man river denne røgskærm væk og undersøger graden af intention bag krigen fra især bankdynastiernes og den britiske elites side, er der absolut ingen tilfældigheder længere. Så falder hele den britiske-imperiale selvfremstilling fra hinanden, og konversationudsagnet ‘krigens sejrherrer skriver historien’ bliver pludselig og i uhyggelig grad virkeligt. Smilet stivner og cocktailfägigheden forsvinder. Hvis det rent faktisk er sådan, at verdenshistorien er en konstruktion til gavn for en klan af elitære massemordere og misbrugere, der med deres enorme krigsbytte har haft råd og mulighed for at bestille et stykke historieskrivningsarbejde fra blåstemplede institutioner … hvilke konsekvenser får det så ikke for vores opfattelse af virkeligheden? Hvem er vi så, hvor kommer vi fra, hvad er vi i stand til, og hvor er vi på vej hen? Hvem og hvad kan vi herefter stole på?

En stor kulturpersonlighed, måske den største digter i det 20. århundrede, Ezra Pound, købte ikke de tilfældighedsteorier, man fik smidt i hovedet efter 1. Verdenskrig. Han gravede sig ned i flere år i The Library of Congress og studerede alt, der fandtes af relevant materiale for at finde ud af, hvad og hvem, der havde myrdet hans bedste venner i krigen. Og hvorfor.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hyldest-til-digternes-digter.html
Det betød, at den største psykopat, der har beklædt præsidentembedet i USA, Franklin D. Roosewelt, beordrede ham framet og beskyldt for fascist-sympati og spærret inde på en mental-institution i årtier indtil hans død. Stalin gjorde det samme med sine kritikere.

Mordet i Sarajevo var den tids 9/11. Senere kom næste kapitel i form af en ny 9/11: Rigsdagsbranden i Berlin i 1933. Herefter endnu en variation: Pearl Harbor. 30 år senere har vi Tomkinbugten. Vi taler om nøje iscenesat historie med efterfølgende historieskrivning via tilfældighedsteorier kombineret med falske konspirationsteorier. De går tilsyneladende aldrig af mode.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/syrien-en-50-ar-gammel-plan.html

To af de mest spektakulære skibsforlis i det forløbne århundrede er bortforklaret via tilfældighedsteorier:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/09/the-titanic-skibet-der-aldrig-sank.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/09/mf-estonia-in-memoriam.html
Forklaringerne var henholdsvis:
Hovsa! man sejlede ind i et isbjerg, og
Hovsa! det blev uvejr og døren gik op.

Et prinsessemord med mørke geopolitiske undertoner blev bortforklaret med:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mordet-pa-en-prinsesse.html
Hovsa! de kørte sørme galt.

Nedsmeltningen af Fukushima forklares med en uforudset tsunami:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/04/hvad-blev-der-af-fukuhima.html
Hovsa! – det havde vi aldrig regnet med, da vi placerede værket klods op af havet i Japans værste jordskælvszone mellem tre tektoniske plader med alt for svage murværker bygget af Rockefeller-dynastiets General Electrics-firma, hvorefter vi hyrede et israelsk!! sikkerhedsfirma til at sørge for systemets gang, selvom Israel og USA på det tidspunk allerede havde udviklet Stuxnet-virusen og dens brødre og søstre (Flame) for at nakke iranernes installationer. Tyskerne vidste til gengæld noget, andre ikke vidste, og traf straks beslutningen om at afvikle deres værker, der kører på samme hard- og software. En seriøs officiel japansk undersøgelseskommission har dernæst for nylig udgivet en rapport, der stadfæster, at katastrofen var menneskeskabt og kunne være undgået. Hvor blev referatet af denne undersøgelse af i mainstream-medierne?

For at slå hovedet på sømmet – og nu bliver det helt besynderligt! – når tilfældighederne så endelig indfinder sig, bliver mennesker saftsuseme holdt ansvarlig i stor skala. Eller rettere: når de ustyrlige mønstre har ansvaret for et fænomen, kan man faktisk slå plat på det. Det hedder menneskeskabt global opvarmning. Menneskeheden bliver gjort ansvarlig for fænomenet og alvorlige skatter/afgifter og politisk-økonomiske tiltag, der lægger låg på produktivitet bliver indført på baggrund af det, der sker i universet. At global opvarmning med særlige intervaller finder sted er uomtvisteligt. Det sker på alle planeter i solsystemet samtidigt. At opvarmning og nedkøling er virkelige fænomener hersker der ikke tvivl om. At mennesker er skyldige i kosmisk opvarmning er … en konspirationsteori! Men det er en officiel konspirationsteori.

Vi lever i tider, hvor alting vender på hovedet.

Lad os minde hinanden om, hvad teorier egentlig er, og hvordan de skal håndteres. Teorier er stadier i den videnskabelige metoder, hvor man på baggrund af antagelser forsøger at opbygge en model for den virkelighed, man gerne vil undersøge, men som man endnu ikke har det fulde billede af. Undervejs er det meningen, at antagelserne skal minimeres, og jo færre antagelser, der er er til stede i en teori, jo bedre er den. Når alle antagelser er væk, regnes det ikke for en teori længere.

Altså jo færre antagelser, jo bedre teori, jo tættere er man på et bevis eller en fastslået naturlov.

Hvis du vil lære mere om den videnskabelige metode, kan jeg anbefale et stort undervisningsprojekt, som jeg flash-designede og programmerede for Niels Bohr Instituttet for nogle år siden. Det handler om iskerneboringer, og hvordan man kan aflæse bla. klimatiske forandringer nede i indlandsisen.
http://isarkiv.dk/
De skal bare oprette dig som bruger, for at få adgang til alle de mest spændende øvelser, for det er et læreprojekt med indbyggede opgaver. Det burde være obligatorisk for alle politikere, der har tænkt sig at ævle om menneskeskabt global opvarmning og påstå at CO2 er et forurenende giftstop at gennemgår dette projekt.

Hovsa!
Tilfældighedernes spil er blevet et sort hul, en begrebsmæssig skraldespand til at slippe af med ubekvemme stykker af virkeligheden. Det er blevet politisk korrekt at være tilfældighedsteoretiker.
Eller hovsa-teoretiker.

Husker du i øvrigt hovsa-missilet, som fregatten Peder Skram fyrede af, og som landede i et sommerhusområde i Lumsås? Medierne morede sig kosteligt over det og lugtede penge på historien. Kaptajnen Henning. G. Olsen blev latterliggjort og udstillet som den skyldige. 

Men humlen er, at vi aldrig fik den sande historie, for medierne havde som sædvanligt bare kuppet den. Da kaptajnen lod sig pensionere, tog han bladet fra munden og fortalte historien. Han havde loyalt dukket nakken og taget ansvaret på sig. Det hele skyldtes i virkeligheden fejl i fregattens udstyr og vejledning fra den amerikanske leverandørs side, McDonnell Douglas. Uheldet måtte ske – ikke på trods af men på grund af, at man fulgte anvisningerne. Firmaet fra det amerikanske militær-industrielle kompleks havde forinden haft lignende uheld med missiltypen.

Sagde de store danske medier pænt undskyld til kaptajnen? Hovsa! Det gjorde de så ikke.

Det var et par lokale journalister fra Holbæk Amts Folkeblad, der gravede historien op, hvorfor de fik Cavlingprisen. McDonnell Douglas måtte betale erstatningen for de fire totalsmadrede sommerhuse, de 130 beskadigede huse og de nedrevne el-ledninger i området.
https://da.wikipedia.org/wiki/Hovsa-missilet
Hovsa!

Lad os slutte af med hovsa-teoriernes Über-teori: the Big Bang.
Gud sad på sin kosmiske sofa og røvkedede sig. Han følte sig ensom og overset og uden legekammerater. En dag legede han for heftigt med sit ‘Den Lille Fysiker’-sæt, og så gik det galt. Det var helt tilfældigt. Ud at intet opstod Mega-Hovsa!!! hele det kendte univers og alt dets tilbehør.

Sådan kan det jo gå.

Tror du på tilfældighedsteorier?

Mikroløsninger

Verden er ved at blive revet midt over for tiden. Ingen af vore nuværende autoriteter eller institutioner er i stand til at beskrive problemet eller fremkomme med en løsning.

Den store syvarmede labyrint
Nogen har forsøgt det traditionelle politiske tankesæt fra det 20 århundrede. Her havner samtalen hurtigt i de vanlige klicheer, og man er nødt til at tale om progressiv versus reaktionær-konservativ-liberal og bruge de udslidte ideologiske mærkater. Vi havner dernæst i parlamentariske, partipolitiske termer med røde og blå farver. Med det filter på, er det ikke muligt at forstå spillet i sin helhed.

Nogen har forsøgt at snævre al politik ind til økonomi og jura – penge og regler om penge. Det ville være DJØF-måden at se verden på. Bureaukrat og teknokratmåden. EU-måden. EU har for resten lige tildelt sig selv Nobels Fredspris (formanden for komiteen Thorbjørn Jagland er ivrig fortaler for EU i Norge – var der nogen, der sagde korruption?), hvilket totalt afskriver dem som en løsning på noget som helst. EU-teknokratiet repræsenterer dette bud på en model for verden, og lige nu fejler modellen BIG-time. En fredspris kan ikke kompensere for, at EU er et fejlslagen projekt – som selv en tidligere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer ikke tøver med at kalde det.
http://www.information.dk/313459

Nogen har forsøgt at udvide det til geopolitisk filosofi i kombination med historie. Det er vigtigt at forstå geopolitik/historie. Men samtalen har den begrænsning, at begge emner er blevet formidlet til os i form af global-elitens skræddersyede model. Eliten skaber virkeligheder ved at beskrive dem og dernæst forfølge dem, men det er stadigvæk kun deres virkeligheder. Vi lægger stadig et villigt øre til de selvudnævnte gode, eliten, der fortæller deres historie om dem selv og dem, de har udnævnt til de onde, og om hvordan de er i færd med at frelse verden ved at myrde og voldtage andre folkeslag – og at vi skal hjælpe dem med det. Vi falder endnu en gang tilbage i de ideologiske termer.

Nogen har forsøgt den religiøse synsvinkel, som kunne have været en potentiel mulighed for at se bag skærmene, men da hele det felt er langtids-inficeret af magtens klamme hånd, så er er ikke nogen hjælp at hente der. Religion er i den forstand blot et arkaisk begreb for ideologi, med mindre man dykker ned i det esoteriske felt, men så skal man virkelig vide, hvad man gør.

Nogen har forsøgt at begrave sig i klassisk videnskab. Her mister vi desværre nærmest totalt overblikket, for videnskaben sidder i små bokse med faglige mikroskoper monteret på kraniet. De taler næsten aldrig sammen, selvom de tilsammen besidder enorm viden. Herved bliver denne viden ubrugelig. Videnskaben er blevet ideologiseret og dogmatiseret og udviser forbløffende nok de samme træk som religionerne. Og det til trods for, at de fnysende vil benægte en sådan sammenligning.

Nogen har forsøgt at svinge helt over i det spirituelle felt. New-Age’erne har dog meget lidt at byde på, for de er videnskabsfornægtere, politikfornægter og økonomifornægtere. De har trukket sig tilbage fra andet socialt ansvarligt liv end deres egne cirkler. Hvad enten de er til kosmiske stråler, UFO’er eller Maya-kalendre, så har de de ikke noget bud på, hvad andre end medlemmerne af deres egen indforståede kreds skal stille op med verden. Derudover er mange af dem neurotikere.

Nogen har forsøgt at bygge totalsystemer. De politiske, ideologisk/filosofiske, religiøse/spirituelle og videnskabelige institutioner og bevægelser står hver for sig magtesløse overfor et problem, der er større og mere komplekst end deres optik. De, der skaber nye kæmpesystemer til med et kæmpe alexandrinsk øksehug at løse den gordiske knude, fejler i endnu højere grad. EU og FN som eksempel. Det seneste skud på den døende stamme, FN’s Agenda 21, er blot et nyt ideologisk monsterkompleks, der fører direkte til global dysfunktionel totalitarisme. Disse monsteragendaer er skabt af folk, der er blevet tiltrukket af disse monsterinstitutioner, trængt ind i dem, og ‘solgt’ dem til alle de velmenende folk, der danner flertallet. Flertallet har ingen anelse om intentionen bag.

Alle vinkler kan være særdeles givende, når de er yder deres bedste. De indeholder alle en komponent af det puslespil, vi forsøger at samle. Men de stagnerer, når de hver for sig hævder, at de er svaret på vore trængsler og verdens misère. Lad os prøve at skifte synsvinkel, og se på veje til at komme ud af den store syvarmede labyrint af stagnationer.

Mikroforklaringer og mikroløsninger
Der er ikke noget galt i at forsøge at favne det totale. Det hele hænger sammen. Det er i sig selv et kæmpeproblem, at de, der bevæger sig i de vante cirkler og tankesæt, ikke evner endsige forsøger at fatte større sammenhænge. Vi skal ikke opgive det store overblik. Vi skal blot forstå, at vi ikke får det som let, som nogen tilbyder, og at det er tid til handling langt før, at dette overblik indfinder sig.

Problemet med at forstå problemet er blevet så omfattende, at dette nærmest ER problemet.

Vi bør måske bestræbe os for i højere grad at forlade de totale forklaringer, hvis vi vil handle. Forståeligt nok vil man tænke, at det er nødvendigt at have overblikket, for hvordan skal man ellers kunne stole på, at man ikke udfører forkerte handlinger, som får uønskede konsekvenser? Det ville være en normal synsvinkel til et problem af normal størrelse. Det er det ikke i dette tilfælde.

Da selve Løsningen med stort L ikke er ved hånden – hvilket er den dårlige nyhed – er vi nødt til at opgive den og koncentrere os om løsninger med lille l – hvilket er den gode nyhed. Denne gode nyhed består i, at de mindre løsninger aldrig er adskilte fra helheden. De påvirker den, og hver eneste gang, der kommer små men virkelige løsninger frem, vil der være et ekko et andet sted. Informationsspredningen er lynhurtig for tiden. Den er så hurtig, at vi næsten kan tale om synkron samtidighed.

Jeg har personligt holdt øje med tre felter, hvor der er en voldsom masse på færde lige nu. Den første er den økonomiske, den anden er den energetiske, den tredje er den sundhedsmæssige. Den første bliver overskygget af al den megastøj, der kører på grund af det store systems kollaps. Altså det system, der postulerer, at det er totalløsningen, men som nu overmåde tydeligt afslører sig selv som totalproblemet. Derfor arbejder dette system for tiden på en endnu større totalløsning, for systemet evner ikke andet. Dette er ikke en vej frem for mennesker, for vi er ikke systemet, selvom vi ofte identificerer os med det.

Vejen frem er som små mus, der løber rundt mellem benene på dinosaurer: at finde vore egne veje. De er ved at uddø, og vi kommer til at overleve dem. Dinosaurerne fanger ikke mus, deres kæber og kløer er gearet til bytte, som de kan få øje på og få fat i. Eller også er de gearet til at æde trækroner i 20 meters højde. De har deres store planer, men de kan ikke længere holde øje med det mylder af andet liv, der udvikler sig mellem benene på dem. Da internettet er sluppet løs, er det for sent at kalde det tilbage. Alle totalitære anslag mod mylderet lige nu vil i sidste ende være forgæves.

Mikroøkonomi
Makroøkonomi kan ikke længere hjælpe os, for makroøkonomerne er gået i selvsving. Deres begrebsapparat er alt for kompliceret, de har viklet sig ind i deres egen kompleksitet, deres egen kryptiserering af problemer. Det dunkelt tænkte er det dunkelt talte. Politikerne er samme sted.

Men mikroøkonomi kan noget. Et sted i England har de gjort noget, der gik imod centralbanksystemet og The City of London. I Danmark er den slags i øvrigt ulovligt – interessant! I byen Bristol har de lavet deres eget pund. Bytteværdien er 1:1. Det var et samarbejde mellem bystyret og de lokale banker. Tanken er, at byen var træt af, at pengene bare blev suget ud af lokalområdet og ind i uigennemskuelige globale foretagender. Så de lavede deres egen valuta kaldet the Bristol Pound. Interessen for det har været enorm, telefonerne har kimet dem ned. En by i Frankrig har gjort det samme. En stat i USA har indtil videre sit eget bankvæsen, der ikke er føderalt.

I forbudsdanmark kan dette som sagt for tiden ikke lade sig gøre. Det er den indbyggede bløde totalitarisme i de skandinaviske systemer. Men der kunne tænkes andre måder at skære de misbrugeriske bånd over til den syge og døende makroøkonomi. Time-banking er et pengeløst system for udveksling af ydelser. Det er frivilligt arbejde, men med en gevinst i form at retten til modydelser. Det ville være genialt i fx. forbudsramte og skrantende velfærds-Danmark, hvor folk ikke kan få arbejde pga. stive systemer, fagforeninger og impotent beskæftigelsespolitik. Lur mig om ikke den slags initiativer ville blive smadret af de selvsamme strukturer.

Men ude i den ‘virkelige verden’ finder disse tiltag sted overalt for tiden. Vi ser dem ikke, for medierne er tavse om dem. De interviewer kun dinosaurerne, for dovne og dumme som de er, kan de ikke finde ud af andet, end de har været vant til. Og hvis en begavet medarbejder skulle få lyst til det, så får vedkommende en over nakken fra sin redaktør, der hverken er dum eller doven. Han har til gengæld solgt sin sjæl til det globale, korporate system, der er dinosaurernes mundstykke. Han er det, der kaldes: korrupt.

På den engelske ø Guernsey var der efter Napoleonskrige stor fattigdom. Krig gør som bekendt bankmogulerne stinkende rige og befolkningerne ludfattige. Den berygtede Rothschild-familie’s formuer og jerngreb på hele den britiske økonomi er grundlagt i disse kaotiske tider. En rigtigere betegnelse for krig ville ofte være: udplyndring i ly af kaos. Øen guvernør besluttede at sætte et byggeprojekt i gang ved at trykke egne penge uden renter. Dem, der udførte byggeriet fik penge som tilgodehavender, som de kunne indfri efter ønske på øen. Projektet blev en succes, så flere projekter fulgte og øen blomstrede. 
http://www.jak.dk/forening/blad05/z1-05_Guernsey.htm
London-bydelen Brixton har gjort et lignende forsøg med held for at få pengene til at blive i bydelen.

De berømte green-bags, som Abraham Lincoln lod trykke, var ægte gældfri penge. Sammen med sølvdollaren. Lincoln var en af de ganske få amerikanske præsidenter, der ikke var medlem af bankmændenes infame frimurerloger. Hans tiltag var en seriøs trussel mod deres kontrol med det amerikanske samfund. Derfor måtte han dø. Han står på en ucharmerende lang liste over mennesker, kendte eller ukendte, der i historiens løb er blevet likvideret af bankmænd. De myrdede blandt andet en svensk konge for det samme. For gæld er selve tricket i bankpenge.

Der mangler ikke kloge hoveder, der kan fremstille fænomenet. Bill Still og Mark Cocking er blot et par af dem.
https://www.youtube.com/watch?v=H56FUHgqRNE
https://www.youtube.com/watch?v=3VNcnxj2Dr8
http://www.youtube.com/watch?v=0Br8mx_uwlY

Det er ikke sådan at forstå, at det i teorien ikke ville kunne lade sig gøre at justere makrosystemet. Bill Still har forskellige simple løsninger. For selvfølgelig ville den rigtige økonomiske reform kunne rense hele systemet. Det ville kræve gældfri penge formidlet af staten og en ophævelse af centralbankernes ret til at trykke penge og dermed skabe den samlet set ubetalelige gæld, verdens nationer lider af. Statsgæld skulle simpelthen være forbudt!

Men det vil ikke ske af den simple årsag, at et sygt system kun kan én eneste ting: vedligeholde og beskytte sig selv i sin egen sygelighed. Som en person fanget i sin depression, fordi han har forelsket sig i sin egen depression og gør alt for at fastholde sig selv i depressionen som en underlig form for tryghed-via-det-velkendte (hjælp dog staklen). Hvem og hvad i systemet skulle tage initiativet? Alt er sammenfiltret og stagneret. At tage skeen over i den anden hånd, ville for en politiker være blank indrømmelse af hidtidig uduelighed og et alvorligt ansigtstab, så systemets repræsentanter vælger at gå videre ad samme rute. De ser ikke skiltet, der er faldet lidt ned på siden: Losseplads 2 km. Politikere vil ikke indrømme, at de er løbet tør for ideer, for de lever jo af deres fag.

Vi bør holde op med at lytte til vore stagnerede autoriteter og skabe vores egen økonomi. Gerne lokal, selvom globalisterne inderlig gerne vil påtvinge os nye globale verdensvalutaer, når de gamle bryder sammen – som de kommer til at styre, selvfølgelig. Hvis det sker, vil den totale uigennemskuelighed og ukontrollerbarhed indfinde sig.
https://en.wikipedia.org/wiki/Alternative_currency – der er masser af alternativer.
Et af dem er Silvio Gesell’s ide om Wörgeler Freigeld (hvis du kan forstå tysk):
https://www.youtube.com/watch?v=496JASy_Hls
I Wörgl i Østrig var der som mange steder i Europa og i særdeleshed i Tyskland i starten af 20’erne depression. Inflationen var i Tyskland galopperende og pengesedler på millioner af Shilling var dagens orden. Borgmesteren i den østrigske by udstedte en anden slags penge, der skulle omsættes inden månedens udløb, for her løb pengene ud. Man kunne altså ikke puge dem sammen, men skulle skabe et flow med dem, for at de forblev noget værd. Det skabte arbejde for mange. Arbejdsløshed faldt drastisk, byggeprojekter tog til. Andre byer overtog systemet. Det geniale princip ved Freigeld var, at de var omløbs- og spekulations-sikrede.

Men ligesom på Guernsey følte Centralbanken sit monopol truet, greb og smadrede systemet. Egentlig burde den slags vigtige historiske erfaringer være formidlet BIGtime for eftertiden, men det ny EU-Centralbank-monopol kværner nu på samme vis både sine kunder og deres historieskrivning. Centralbanker har ALDRIG i historien været interesseret i velstand for folk, hverken dengang eller i dag, og de kommer aldrig til at blive det. Vågn op folk!

Schweitzerne, der eller er kendt for storbankvæsen, bekvemmeligheds-neutralitet, naziguld og skumle fiflerier med verdensfinanserne – Bank of International Settlements som en af de værste – har også enklaver, hvor en form for Freigeld er i omløb. Det hedder WIR-Geld. ‘Wir’ betyder som måske bekendt ‘vi’ på tysk. Man kunne i tidsånden sige ‘We, the People’.
http://www.wir-nehmen-wir.net/pages/wir-geld-wissen-lexikon
WIR-Geld er den schwitziske variation af Freigeld, så initiativet er på ingen måde dødt. Det holder lav profil, da man ved via bitter historisk erfaring, hvad centralbankvæsenet er i stand til. 

På Island er de for tiden i gang med skabe en ny forfatning. De har bla. afvist det europæiske centralbankvæsens angreb på landet. De endte grotesk nok i første omgang på terrorlisten – altså fat lige det her: samtlige islændinge blev erklæret for terrorister !! – på foranledning af kreditorerne og de finansielle rovdyr fra The City of London – men de vandt i første omgang. De er i gang med anden omgang lige nu. Måske taber de, måske vinder de. Der sker i hvert fald noget, rovdyrene sunder sig og lusker om i mørket, mens folk har opdaget, hvad de skal være på vagt overfor.
http://joyb.blogspot.dk/ (Birgitta Jonsdottir, islandsk parlamentariker)
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=J4CE3r2clQ0

I Argentina smed deres kvindelige præsident olieselskaberne på porten. Og det er ellers et land, der har været angrebet af bankrøverne fra London flere gange i løbet af de seneste 20 år. Hatten af for de modige kvinder! Sverige oplevede et finansielt terrorangreb fra George Soros i slut-80’erne vha manipulation med svenske statsobligationer. Det er de først ved at komme sig over i dag. Alle sydeuropæiske lande oplever det for tiden. Finanssvindleren Soros, der voksede op i Ungarn og lærte håndværket af sin nazistiske far, er for øvrigt Margrethe Vestagers store helt! Hvad så, Margrethe, er han også din helt, når Danmark bliver udsat for det samme? I det mindste er du så et eksempel på, at det ikke er nok, at kvindelige politikere kommer til fadet, selvom det går godt i Island og Argentina.

Sparekasserne er på vej tilbage. En sparekasse kan det samme som en bank, men tænker ikke som en bank mht. gæld, grådighed og gebyr. Der gambles ikke, der lavet ikke fraktionel reserve-bankvæsen, hvor der fabrikeres penge og udlånes til op over ørerne og uden dækning. I sparekasser sparer man, og man blander ikke investerings-kasinobankvæsen sammen med folks privatøkonomi. De har deres egen indbygge Glass-Steagal-Act, eller sagt på en anden måde: de er aldrig havnet i den situation, at en sådan blev nødvendig. Der findes en overset folkebevægelse, fx. i USA, hvor folk simpelthen flytter deres penge over i sparekasser. Altså: fjern pengene fra storbankerne.

Det er i egentlig underligt, at sparekasserne nærmest forsvandt. Men historien er den samme som andelsmejerierne. Der var nogen, der var større, som lokkede folk med guld og grønne skove eller slet og ret opkøbte og nedlagde dem. Kannibal-kapitalisme, men ofte på en i starten tilforladelig vis. Vi slutter os sammen for at blive stærkere i konkurrencen, men hov, nu forsvandt Brylle, Borreby, Rue og Skovsgårde mejeri – min gamle far arbejdede i sine unge dage på dem alle. Til gengæld fik vi så Arla, som vi jo elsker …

Man kan i en overgangsperiode fjerne sine penge ved at anbringe dem i andre værdier, jord eller ædelmetaller. Hvis der ankommer en hyperinflation – og lige nu går det kun én vej – så kan det for en stund redde folks opsparinger. Men husk dog: man kan ikke æde sølv, når man sulter. Jord og ejendom er noget andet, for det kan man bebo og begro – sølvmønter kan man kun beglo.

Elektroniske penge er ingen nyhed. Men med fremkomsten af Bitcoin er der for første gang en mulighed for, at alle kan være deres egen bank. For første gang kan en pengeoverførsel foretages ligeså direkte, som når man går hen til en mand, giver en sæk nyopgravede kartofler og får fire høns til gengæld. I normal pengeoverførsel skal der altid en bank eller et andet finansforetagende indover, der tager sig betalt for at gøre det. Pengetransaktioner koster bruger milliarder og atter milliarder af whatever-valuta hvert år. Creditkort er en skjult afgift, og hver gang man bruger sit kort, suges der penge ud af det. Pengeoverførsler kan tage flere dage, og i mellemtiden tjener banken penge på dig. Bitcoin overflødiggør banker, og disse er seriøst bekymrede for det lige for tiden, for de kan ikke kontrollere det. Det foregår direkte, pier-to-pier, og overførslen sker på et par sekunder – uden afgifter og gebyrer. Man kan gemme sine penge på en USB-stift. Alt der decentraliseret i modsætning til centralbanksystemet.

Hele Internettet skulle gå ned, før Bitcoin ville gå ned. Banker går ned stort set hver dag for tiden, og folk mister alle deres penge. Det kunne så også være svagheden ved Bitcoin: at eliten overtager kontrollen med – eller nedlægger-hacker-jammer internettet, så vil det blive svært at indfri dem og handle. Bitcoin forudsætter Internettet. En anden svaghed lige nu er, at det er for nørdet og bruger-uvenligt at betjene sig af. Man skal simpelthen vide, hvad man gør. Men er svagheden ved vores forhold til banker ikke netop, at vi overhovedet ikke aner, hvad vi gør – ikke engang selvom vi tror, vi gør? Aner bankmændene selv, hvad de gør?
http://bitcoin.org/

Opsummering
Det der må ske, for at vi kan genvinde penge som et redskab for folkenes velstand i stedet for et redskab og sugerør for kleptokratiet og ‘the gang-banksters’ er en afkryptisering af penge som fænomen.  Ligesom matematik burde penge være forståelig for alle helt ned i folkeskolen. I stedet har bankfolk kryptiseret og okkultiseret penge til at være noget, der er sindsygt kompliceret og uforståeligt for alle. Det er et paradoks, for det inkluderer dem selv, på trods af at de burde være eksperter på området. På handelsskoler og Business Academies (business-engelsk er fint) undervises ikke i, hvad penge er, men hvordan man kan manipulere med dem. Prøv at spørge din bankrådgiver en dag: sig mig, hvad er egentlig penge for noget? Se herefter ham/hende flakke med blikket, fremmumle et par indledende ”øh-bøh’er og derefter stikke dig en pinlig og uforståelig plade som dække over, at de ikke aner det.

Mikroenergi
Det mest spændende udviklingsfelt for tiden, er ét som de færreste har føling med: alternativ energi. Vi taler ikke om sol, vind og vand her, der ikke udgør reelle alternativer, højst supplementer, og temmelig urentable til og med. Det tager op til 30 år at afskrive et solpanelsystem og 10-15 år at afskrive en vindmølle. Det er helt andre teknologier, vi taler om. Vi er ude i det eksotiske: kold fusion, zero-point-energy, som nogen har kaldt det. Vi taler om fri energi. Andre er i princippet enige, men siger, at begrebet ‘fri energi’ er noget vrøvl. Det er et spørgsmål om terminologi for et område, som vi indtil videre ikke har haft et sprog for, så lidt sprogforvirring kan vi nok leve med. Vi taler under alle omstændigheder om en helt anden fysik. Det lyder for de fleste som science fiction og langt-ud-i-fremtiden-snak. Det er det ikke, for det findes allerede, og er i stadiet umiddelbart inden kommercialisering og masseproduktion.

Der tøves fra udviklernes side. Det er derfor, de færreste aner noget om det. Det er dog ikke svært at regne ud, hvorfor, hvis man har studeret feltet. Igennem 100 år har masser af opfindere og udviklere oplevet energikorporationernes anslag mod alt, der kunne true deres imperium. Folk er blevet latterliggjort, truet, myrdet, forgiftet, framet og gamet, deres opfindelser og initiativer stjålet og ødelagt, patenter er blevet syltet og finansiering er blevet blokeret. For olie-, kul- og atomkomporationer udgør tilsammen et imperium, der har styret ALT, der er sket i det 20. århundrede. De sidder stadig på flæsket, men det vakler for dem nu. De ved, at det kun er et spørgsmål om måneder, før det vælter frem. Og når der går hul på den byld, så går det stærkt.

Det er ægte mikroløsninger, vi taler om her, for der vil bliver tale om et boom af off-grid-installationer og open-source-teknologi. Især i den 3. verden, hvor der er masser af mennesker, der endnu ikke – som i vesten – har glemt, hvordan man holder på et svejseapparat og stadig får defekte apparater til at fungere med simple midler og snilde – vil det betyde et enormt løft ud af fattigdom. Det er næsten overflødigt endnu engang at beskrive, hvordan den petrokemiske industri har formået at tage kvælertag på hele planeten og hæmme al udvikling for mennesker, der ikke tjente deres sag, og at især udviklingslande overhovedet ikke udviklede sig, men led voldsomt af fattigdom, sygdom og krige. Oligarkerne, der styrer branchen, er decideret modstandere af AL menneskelig fremgang – bortset fra deres egen. De ryster lige nu i bukserne, for når den nye energiteknologi bryder løs, er det slut for dem, og det ikke kun mht. energimonopol – det truer hele deres eksistens og gang på jord. 

Oligarkerne vil selvfølgelig forsøge at monopolisere det nye, der sker. De kan ikke andet, for sådan har de lært at tænke, og med dem deres fædre og oldefædre før dem helt ned til Nebukadnezer og gravballemanden. Men det vil i sagens natur ikke lykkes for dem. Det stod allerede klart for 100 år siden for bankmanden J.P. Morgan, at Teslas vision og faktiske teknologi ikke kunne monopoliseres, og at dette rent faktisk var den geniale opfinder Teslas intention. Det lykkedes til gengæld bankmændene at udsætte det i 100 år og i mellemtiden svine planeten til både fysisk og mentalt med olie, krig og korruption. Den nye energi er også ren energi.

Hvor eksplosivt feltet er lige nu, kan man studere på peswiki.com, hvor Sterling Allen har samlet et meget stort katalog af links til folk, der udvikler på det. Adskillige af de initiativer, han har undersøgt, er blot måneder fra at gå kommercielt på markedet. Når det først sker, rykker de andre. Og så kommer alle open-source’rne og garageudviklerne ud af busken med deres viden, erfaring og talent – og utrættelige gå-på-mod. Undervurdér ikke gå-på-mod, når det får frit løb! Mainstream-videnskab vil opleve det største skred og tab af autoritet nogensinde. Men det vil så i anden omgang betyde, at de nu får lov til at bruge deres ENDNU større viden og talent på en konstruktiv måde. Det bliver nu tilladt at tænke kreativt igen.

Regeringerne og korporationerne vil selvfølgelig forsøge at dæmme op for flodbølgen via forbud, monopolisering, beskatning, tekniske handelshindringer, osv. Vi vil se hele udtrækket. Men det er her, folk for alvor vil opdage, at det er deres egne regeringer, der hidtil har været deres værste fjende. Måske vil regeringerne forsøge at slippe ragnarok løs, for når bomberne falder i WW3, vil folk få svært ved at udvikle frigørende teknologier og økonomier. Den fascistiske krigsøkonomi og -teknologi kvæler alt. Men også det, bliver sværere og sværere for dem, for det bliver set og forstået nu.

Vi må dog huske, at regeringer også består af mennesker, og at vi har de regeringer, vi har fortjent. Ved at uddanne os selv og overtage initiativet, sender vi så kraftige signaler op gennem disse regeringer, at de ikke vil kunne sidde dem overhørigt. Mange, der er ansat i dem – jeg er selv en af dem – vil ydermere glæde sig over, hvad der sker. For nu behøver vi ikke længere at føle os dårligt tilpas over, hvad vi er medvirkende til. Regeringsførelse har også potentialet til at være ‘oplyst’. Anarkisten i mig siger, at det ikke passer, og at al regeringsførelse er overflødig, og det er muligvis rigtigt. Men tiden er ikke helt moden. Mikrofilosofien er på en måde en slags anarkisme, 2.0. Husk ikke at forveksle anarki med anarkisme.

Vi skal holde op med at klynke og tigge vores regering om hjælp. Vi skal droppe vores offerrolle, tag spaden i egen næve og se, hvordan vores regering vil komme og tigge os om hjælp.

Mikrosundhed
Mikrofilosofien er bestemt ikke en ny ide. Small is beautiful, hed det for allerede 20 år siden. Det er en filosofi om at tage verden tilbage fra monopoltyranniet. Jeg foreslår mikrosundhed. Det kommer til at ske, også selvom det er et af de sværeste områder, som verden ser ud. Vi har ikke noget valg, for makrostrukturerne, det globale fødevareimperium og den globale sygdomsindustri har aldrig været så destruktive og altdominerende. Vi skal på ingen måde undervurdere monstrets destruktive kapacitet. Det antager planetare dimensioner. Hvis jeg var en alien i en rumtallerken, der overvejede at lande her, ville jeg tænke mig om. For dette er et af de giftigste steder i universet lige nu.

Vi skal heller ikke undervurdere megaindustriernes stupiditet. Det har samme intelligens som en af disse 20 meter høje øgler, hvis hjerne var på størrelse med en indtørret avokado. Det har samme overblik over situationen som en cancer, der breder sig og æder alt, indtil dets værtsorganisme går ned, og dermed også den selv. Men vi skal heller ikke undervurdere den samlede kapacitet af værtsdyrets i princippet sunde celler. Det trænger måske til et bad og et kurophold, men så er der også saft og kraft igen. Vores kapacitet for selvforvaltning er uovertruffen. Den har historisk set kunne mobilisere sig, og det vil kunne ske igen.

Husk: vi er vært for de ansatte i vores regering, vi betaler deres lønninger. Ikke omvendt.

Indsatsen er hævet (raising the stakes) for tiden pga. ondsindede og parasitiske lovkomplekser (Codex Alimentarius), der har til formål at forhindre menneskelig sundhed og bevare profittabel masse-usundhed. Sygdom og dårlig ernæring giver en indtjening for brancherne, som er udenfor forståelsesrammen for normale mennesker. Jeg personligt kan ikke overskue et tal med så mange cifre. Jeg kan ikke udtale ordet: gazillioner, umuliarder …

Vi skal ikke regne med en håndsrækning fra disse brancher. Vi skal selv skabe sundhed, vi skal igen lære at dyrke vore egne fødevarer, før de vil kunne assistere os. Et samfund kan ikke eksistere på serviceøkonomi uden at forgælde sig. På et fremskredent tidspunkt vil brancherne være så desperate for at få noget seriøst at lave, at de simpelthen bliver nødt til det. Men indtil videre: ignorer dem!

Et langt stykke hed ad vejen hedder det kulturel guerillavirksomhed og civil ulydighed. Forsynings- og vidensnetværkerne vil være stemplet som illegale – og det er de allerede i dag. Men på et tidspunkt vil de vælte indover mainstream og løbe den over ende. For mainstream kendte ikke sin besøgelsestid.

Helt konkret
Vi må genskabe vores viden om mineralernes og vitaminernes betydning for sundhed og bevidsthed. Emnet er så omfattende, men blot for at starte et sted:
http://www.youtube.com/watch?v=ijMbycw2boM
http://www.youtube.com/watch?v=mRDR-6tBtV8
http://www.youtube.com/watch?v=L8IMPpOvJMQ&feature=relmfu
http://www.youtube.com/watch?v=lntqJUdhp-I&feature=relmfu
http://www.youtube.com/watch?v=t3QXPHow1ZU&feature=relmfu

Glem ikke magnesium, vitamin B, og husk vitamin C.
Vi bør studere, hvordan sukker og hvidt brød ødelægger vores organisme. Vi bør studere, hvordan vi kan heles, når vi bliver syge. Lær om sølv (coloidialt sølv), lær om potentialet i mælkebøtterødder, tang og alger (dette er kun stikprøver og skud i luften – ikke et katalog).

Det enorme stressniveau, der er i dag, får organismen til at udpine sig selv for vigtige mineraler. ADHD og autisme kan kureres med mineraler. Undgå giftigt affald fra fosfor og aluminiumindustrien i vand og tandpasta. Det hedder fluor, og det er ufattelig, hvordan det lort, som nazisterne og kommunisterne brugte til at neddumme fanger i deres koncentrationslejre, nogensinde er havnet tandpasta, som børn og voksne går og sutter på!
Rens din lever og galde en gang imellem. Dr. Hulda Clark har udviklet denne kur, der kan overstås på 20 timer, hvoraf du sover de 7 af dem væk. Resten af tiden enten faster eller skider du …
http://curezone.com/norsk/leverrens.asp
Du vil blive overrasket over at se, hvad der kommer ud.

Du kan også tage en kur med bentonit for at rense dit tarmsystem. Alt godt starter i maven.
Husk at bevæge dig. Lær dig medicinsk QiGong, og opbyg din indre energi.

Afsur din krop. Vi får alt for meget syre. En Coca Cola er helt nede på et syreniveau på ph 2.5! Ikke så sært, at en gammel mælketand bliver opløst på et par timer i et glas Cola. Et dansk firma har udviklet en metalflaske med mineraler og krystaller, der mineraliserer, ioniserer og alkaliserer vand på 5 minutter.
http://alkapod.dk/
eller anskaf en device, der laver Kangen Water:
http://helsevand.eu/vand

Hvis det var lovligt, burde vi altid have en tube med ægte hampolie ved hånden. Det er olie udvundet ved kogning på hampeknopper. Det er hverken giftigt, euforiserende eller vanedannende. Til gengæld er det potent helbredende:
http://phoenixtears.ca/

I modsætning til medicinalindustrien og lægerne skal vi ikke skelne mellem mad, medicin og kosttilskud. Det er alt sammen det samme. De siger: først skal du blive syg, og så skal du have medicin. Vi bør sige: først sørger vi for at holde os raske, og dernæst undgår vi al medicin, der gør os permanent syge.
Når folk begynder at stille krav til deres egen sundhed og tage større ansvar, så vil læger, som er dygtige og kan mange ting, bliver klar over, at deres fag befinder sig på et vildspor og begynde at tillade sig selv større nysgerrighed. 99% af dem er jo ikke onde mennesker.

Det potentielle talent blandt læger er enormt. Et eksempel: den italienske onkolog (kræftlæge) Dr. Tullio Simoncini har fx. for længst knækket kræftens gåde:
http://www.curenaturalicancro.com/
Problemet for medicinalbranchens kræftindustri er, at hans kur er hamrende billig. Det er nemlig sodium-bikarbonat, også kaldet bagepulver. Det linker i øvrigt op til det alkaliske vand ovenfor, for han definerer kræft som fungus, candida albicans, der lever i et forsuret miljø, og sodium-bikarbonat er alkalisk.
Generelt er mit gæt, at mange i medicinalbranchen, faktisk indenfor alle de store firmaer, er klar over, at cancer kan kureres på adskillige måder. Men det kan man bare ikke tjene penge på. Og der er seriøst mange penge at tjene på cancer.

Diabetes kan kureres på 30 dage, vha. radikal kostændring. Men det fortæller de ikke om på Novo Nordisk. Der kører i øvrigt en sag for tiden om, hvordan læger og forskere, der sidder i kommissionen, der rådgiver staten og har anbefalet dyre Novo Nordisk-produkter alle sammen har en fortid indenfor Novo Nordisk. Ikke overraskende. Det er det, der hedder ‘svingdøren’.

Vi skal tage ansvaret for vores egen mikrosundhed. Men vi har et stykke hjemmearbejde at gøre, for lægekunsten har rent faktisk ligget stille på sundhedsområdet i 100 år, mens de har været i seng med medicinalbranchen. Som en, der til daglig arbejder i Region Hovedstaden og er i kontakt med masser af læger og sygeplejersker ved jeg, at deres viden om ernæring er … ringe. Det har simpelthen ikke være særlig sexet for dem at beskæftige sig med det, og der var ingen presige i det. Dernæst var det besværligt, for de har intet lært om det på universitetet, og så skulle de jo lære noget efter et langt studium. Men først og fremmest er de hele tiden blevet bombarderet med, at omdrejningspunktet var medicinsk behandling. Dernæst kender de ikke deres eget fags og den aleopatiske medicins historie, og hvordan faget blev ‘reformeret’ fra omkr. 1910, hvor medicinalbranchen opstod. Dette er ikke en undskyldning for dem, for det burde de gøre.

Vacciner er et helt kapitel for sig. Jeg vil blot nøjes med at henvise til, at kurven for dødelighed har været jævnt faldende i den vestlige verden gennem hele det 20. århundrede pga generelt forbedrede livs- og ernæringsforhold, og at denne kurve er fuldstændig upåvirket af de årstal, hvor der skulle have været en synlig effekt, og hvor man indførte vacciner.
Og så vil jeg opfordre til blot en enkelt gang at studere listen over de ting og sager, der befinder sig vacciner og spørge dig selv om: er disse noget, man mener bør befinde sig permanent i ens krop?
http://www.desireerover.com/

Vi kan som potentielt sunde mennesker være med til at bryde den uhellige alliance og svingdør, som gør, at lægevidenskaben er bundet op på medicinalindustrien og derfor ikke agerer i befolkningens interesse. Vi kan også hermed være med til at fremme vejen for helt nye og ægte kure indenfor medicin, kaldet energimedicin.

Så er vi sjovt nok tilbage og linker hermed op til ovenstående emne: mikroenergi. For en af sidegevinsterne ved frigivelsen af ny energiteknologi og -videnskab er, at det også påvirker vores sundhed. Vi er selv energi. Alene en kraftig reduktion af olie, kulstøv, radioaktivitet og petrokemisk produceret medicin i vort miljø vil betyde et helseløft af dimensioner. Men hvad nu, hvis frekvenser oven i købet kan helbrede? Hvad nu, hvis lyd og lys har hidtil uanede muligheder? Her kommer så endnu en god nyhed: så er lægerne og forskerne lige pludselig på banen igen, for de elsker hi-tech-udstyr, som ofte kræver en længere uddannelse at betjene. De behøver ikke en gang at føle sig truet på brødet.

Et eksempel på nogen, der forsker i grænseområdet er en organisation med forgreninger i flere lande, bla. Belgien kaldet Keshe Foundation.
https://www.youtube.com/watch?v=9f-z5hKnT7U&feature=related
https://www.youtube.com/user/keshefoundation
Det startede med forskning og fremlæggelse af en revolutionering af den kendte fysik, en ny form for plasmafysik med det formål at udvikle rumteknologi. Der siges at være 100vis af applikationer og patenter på vej baseret på denne nye fysik, hvoraf mange har med helbred og energimedicin at gøre. Hvis det er et svindelnummer, er det særdeles gennemført. Det tyder det ikke på, da mange videnskabsfolk i den den tunge afdeling er involveret, og Mehran Keshe selv er i den kaliber.
Men når man fuldstændig vender den fysik på hovedet, der bliver undervist i på Universiteterne og i skolerne, så vil der være meget modstand temmelig længe – indtil det bliver umuligt at komme udenom.

Et projekt af lignende dimensioner bliver udviklet i samarbejde med tyske og russiske forskere og har at gøre med det, som professor i fysik, Hartmut Müller, kalder for global skalering og kvanteresonans/protonresonans. Altså: ét samlende princip giver sig udslag i mange applikationer. Man kunne kalde området for anvendt kvantefysik (kvantefysik var et langt stykke hen ad vejen meget teoretisk).
For dem, der forstår tysk, tjek her:
http://www.youtube.com/watch?v=_bSaT6fz0d0

Nye videnskabelige landevindinger opstår ikke, for den etablerede videnskabsmand lige pludselig begyder at tænke nye tanker. De opstår, når han går hen og dør, og nye kommer til, der har lov til at tænke nye tanker. 

Max Planck, fader til kvantefysikken

Nye tanker og ideer gennemgår tre stadier. Først latterliggørelse, dernæst aggressive angreb og til sidst uforbeholden accept.  

Schopenhauer

Vi kommer til at høre mere om alt dette i takt med, at tingene udvikler sig. Hvis vi tager medansvar, kan det blive det til det bedre. Hvis vi derimod overlader det til de gamle institutioner, bliver det kun værre og værre, indtil det hele bryder sammen. Vi skal være det nye, der træder til, når det gamle dør. Og vi skal ikke sidde og vente på det, men bare gå i gang med det samme i vores egne mikroskopiske sammenhænge alene og sammen med andre.

Hvad tror du, der vil ske?

Mikroløsninger

Elitens 17 bud

af morton_h, the blogger

Det er ikke noget nyt fænomen, at grådige mennesker rager til sig på bekostning af andre. Det er heller ikke noget nyt fænomen, at de, der har mulighed for virkelig at rage til sig, er en ganske, ganske lille gruppe. Det er de allesteds- og alletids-værende 1% af de 1%.

Selvom disse mennesker – må vi indtil videre gå ud fra, at de er – besidder og mestrer særdeles probate midler til at holde alle andre væk fra det, de har raget til sig, og et langt stykke hen ad vejen har været i stand til forhindre, at andre overhovedet bliver klar over, AT de rager til sig, hvor meget det drejer sig om, hvordan det kan lade sig gøre, hvor længe det har stået på, i hvilke institutioner det er foregået, så bør vi ikke, når det går op for os, være i tvivl om, at disse mennesker – eller hvad vi nu skal kalde dem – udmærket er klar over det misforhold, der er imellem det antal, de udgør og resten af verden.

Antallet i sig sig selv, altså det faktum at de er i mindretal i forholdet 100.000:1 – et slag på tasken og afhængig af, om man isolerer den inderste kerne af de stinkende rige blandt de stinkende rige, eller om man medtager hele den kødrand af wannabe’s, tjenere, medløbere og bestukne, som deres globale netværk og magtstruktur bygger på – alene det faktum får dem uden tvivl til at sove temmelig dårligt om natten i disse tider. Nogen af dem sover muligvis overhovedet ikke, men arbejder overtid på at sikre sig, at de kan beholde og helst udvide deres hævdvundne privilegier. Man skulle dog tro, at en øverste grænse nås for ejerskab over alt, der er værd at eje, så de på et tidspunkt begynder at æde af hinanden. Hvilket muligvis allerede finder sted.

For vi taler ikke, som nogen er tilbøjelig til at mene, om en homogen gruppe af transnationale oligarker, der hvert år mødes i bestyrelseslokale for nedrullede gardiner for at aftale, hvordan kagen skal skæres, og hvilke modbydeligheder, de derfor er nødt til at sende efter alle de kryb dernede og derude, der bare vil have fat i deres – ifølge deres egen selvforståelse – medfødte ret til at forgribe sig på alt. Disse fora findes uden tvivl (Bilderberg o.lign), men deres hegemoni bliver også anfægtet. Der er højst tale om, at ‘it takes one to know one’, og at de rivaliserende fraktioner har en grundlæggende forståelse for, at der findes andre psykopater, der tænker på samme måde som dem selv. Respekt for rivalen, bare han ligner dig selv.

Hvis vi for en stund skal løfte os lidt op til de grundlæggende principper for – og vi nærmer os det højstemte, muligvis religiøse felt her – så er der tale om, at denne forsvindende lille gruppe mennesker begår et overgreb på en universel lov (siger han virkelig det? – jeg hører mig selv sige det – må man godt det?).

Loven – vel  vidende at ordet ‘lov’ er betændt, for hvem er det lige, der indtil videre har skrevet loven? – kan udtrykkes i begrebet: Fair deling af den fælles arv. Den siger, at ingen kan eje det, som er givet os alle via indfødsret allerede før, vi ankom til dette sted.

Når en elite har udstyret sig med deres egen bekvemmelighedslov, der siger, at kun DE har ret til den fælles arv, så begår de i den antikke græske terminologi hybris og vil derfor før eller senere rammes af nemesis. Eller de begår det, der med kristen terminologi – og lad os bare bruge den ideologi, eliten selv så flittigt har infiltreret med spin – en synd mod et højere princip (kaldet Gud), og påkalder sig straf. I østen ville man sige, at man skaber karma ved ikke at kende sin dharma. Ordet karma indeholder både hybris og nemesis i samme ord. Det kan oversættes til konsekvensskabende handling, der medfører en gentagelse af denne handling i en form, man ikke selv har kontrol over, hvilket ofte er en omvending af forholdet, så man selv bliver udsat for den konsekvensskabende handling. Universelt genskaber på denne måde sin balance samtidig med, at der sker en udfoldelse, og en større viden, en højere bevidsthed opnås. Denne viden er altså en vækst i bevidsthed, hvilket dermed hindrer, at man selv og andre udsættes for noget lignende. Man har betalt sin gæld/skyld via det lærestykke at bytte plads i spillet. I stedet for bøddel er man nu offer, hvorved man opdager, at vi som individer er forbundne, og at alt, hvad jeg gør mod dig, gøres mod mig selv. Problemet med denne lære er, at den ikke kan gives som facitliste. Man er nødt til at leve den.

Disse koncepter er – og har altid været – tveæggede sværd. Når vi stikker hovedet ind i det tankesæt, så befinder vi os i det farlige område, som omhandler absolutte størrelser. Når disse størrelser ankommer til den langt fra absolutte verden, er det som regel gået galt. Tag blot begrebet skyld/gæld. Det er et begreb, der meget betegnende går igen i både religion og bankvæsen. Men det er også nøglen til en forståelse af, hvordan eliten tænker.

Eliten udnævnte på et tidspunkt i verdenshistorien sig selv til at være universets omdrejningspunkt. De er selv blevet Gud. Eller også har de sendt Gud på pension og indsat en anden fætter i hans sted – der findes flere variationer i selv- og verdensforståelsen hos eliten. Pointen er, at efter denne selvudnævnelse fandt sted (som Napoleon, der kronede sig selv), så kunne eliten tillade sig selv at definere loven til evig tid. Næsten ligesom Moses – bortset fra, at de var for feje til at komme ned fra bjerget men i stedet valgte at sendte deres pressesekretær – ankom lovens tavler med de såkaldte Ti Bud, som folket havde at rette sig efter. Gud havde jo talt til dem og dem alene, og Gud havde sagt – og ingen kunne modsige dem, for ingen kunne sige, at de havde hørt andet, for de var der jo ikke – at sådan skulle det være. Og Gud, så at det var godt og hvilede på syvende dagen. Ifølge Gud ifølge dem selv, var retten til at definere retten herefter deres ejendom og privilegium. I evigheders evighed, saeculum saeculorum. Amen.

Også den nuværende elite opererer efter samme jahwistiske princip.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/er-gud-en-psykopat.html

Eliten henholdsvis transformerede og skabte religion og bankvæsen, som vi kender det i dag. Religion fandtes for så vidt, men ikke som vi kender det. Der fandtes en praksis og forståelse for, hvordan man kommunikerede med de absolutte begreber uden at fucke dem op. Eliten havde andre tanker med disse begreber. De kunne nu leve – mente de – i en konsekvensfri, skyld-og-gældsfri verden, mens de selv påførte andre skyld og gæld.

Et af deres ældste og mest effektive trick består i kryptisering og mystificering. Kirken brugte fx. latinisering. Det gør læger også i dag. Kirken brugte tågede indhyldninger, der motiverede, at kun DE kunne oversætte og fortolke, hvad der i virkeligheden kunne erfares af alle og udtrykkes i enkle vendinger. Finansfolk i dag bruger bruger sindsygt komplicerede forklaring på finansielle transaktioner, der kunne udtrykkes og forklares, så ethvert barn forstod det. Fx kunne man bare sige:  

Vi låner alle jer 100 søde børn en pinochiokugle, men vi vil gerne have 2 igen en anden gang. Og når alle skal betale det dobbelte tilbage, og der kun findes 100 pinochiokugler i hele børnehaven, så har de søde børn et problem.

Dårligt eksempel, for børnene æder selvfølgelig pinochiokuglen. Og fordi den er rimelig afhængighedsskabende, og én pinochiokugle ikke er nok til at give der små damp-typer sukkerchok, så vil de begynde at nakke hinanden og stjæle fra kammeraterne. Men måske netop derfor er det et godt eksempel. Pointe: fænoment gæld som kernen i vort pengesystem er ret enkelt at forklare.

Hvorfor er det lige, at der ikke undervises i det i skolen? Det gør der også, men når der introduceres til nationaløkonomi i 9. klasse eller 1. G, så sker det altid på bankmændenes facon, og gæld bliver beskrevet som en slags naturnødvendighed. Ikke som det, det i virkeligheden er: en helt overlagt indbygget fælde til at slavelænke hele befolkninger – i evigheders evighed. Og heller ikke, at gæld kunne afskaffes ved at gøre den ulovlig. Jamen, forklarer den venlige lærer den dumme elev, der har spurgt om det, du kan jo nok forstå, Magnus, så ville hjulene jo ikke køre rundt, så ville vi jo afskaffe bankvæsenet, og samfundet kunne ikke fungere på den måde, det gør i dag. Og så er det, at lille Magnus ikke spørger mere den dag, men alligevel sidder med en underlig fornemmelse af, at han ikke fik svar på sit spørgsmål. Han overvejer, hvor vidt det skyldes, at ikke er stor nok til at forstå det endnu, eller om læreren mon heller ikke er stor nok til det.

Hvad er det, der gror i panden på Moses?

Anyway: da eliten sendte deres pressesekretær, medbragte vedkommende et par stentavler, hvorpå der var indmejslet med kileskrift:

Elitens 17 bud

  • Vi er den herefter din højeste autoritet, der fører dig tilbage til trællehuset.
  • Du vil herefter ikke behøve at bebyrde dig med andre autoriteter end os.
  • Du kan herefter ikke være din egen autoritet eller søge andre forklaringer end dem, vi giver dig, hverken i himlen, nede på jorden, i vandet eller under jorden.
  • Du må herefter ikke opbygge og udvikle din egen autoritet. For vi er din autoriteter, og vi er lidenskabelige med håndhævelsen af den. Vi straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der kritiserer os.
  • De, der følger opskriften på succes, som vi har fremlagt dem, vil vi herefter sørge for. De vil få adgang til alt det, vi har raget til os.
  • Du må herefter ikke stikke din næse i, hvad vi foretager os og formidle det til andre. Du må heller ikke nævne ved navns nævnelse og handlings hændelse, hvad du ved.
  • Du må derimod gerne se sportsudsendelser og reality-TV i TV om lørdagen og søndagen.
  • Resten af ugen skal du knokle din røv i laser og betale skat af de håndører, du tjener.
  • I weekenden vil du herefter være så udkørt, at du ikke orker at bruge tid og kræfter på at finde ud af, hvad det hele går ud på. Da vil du være ude af stand til at gøre noget som helst mentalt arbejde, både du selv eller din søn eller datter, din au-pair pige, din rengøringskone og din hund.
  • For i arbejdstiden skabte vi industrisamfundet, der udnytter alt det, der findes i himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. Derfor opfandt vi TV’et, så du i weekenden kunne komme skaberværket i hu og holde det helligt.
  • Ær de af os indsatte og godkendte autoriteter, politikere, medier, videnskabelige ekspertudtalelser og historiebøger, der fortæller dig om de store krige og VORE forfædres bedrifter.
  • Det er i orden at bryde et ægteskab, blot du gør det i ligestillingens og frigørelsens navn. Og lad i øvrigt de små børn komme til os (lidt et stilbrud, for pædofilparagraffen forekommer først i Den Nye Finanspagt). Det er kun staten, som er os, der må udøve vold og sørge for at folk omkommer.
  • Det er kun staten, centralbankerne og de internationale korporationer, der ejes af os, der har lov til at stjæle. Vi kalder det ikke tyveri, og kan derfor ikke blive straffet for det.
  • Du må ikke forsøge at afdække sagernes rette sammenhæng, for så vil vi latterliggøre dig, nedgøre dig, dæmonisere dig eller kalde dig for en skide konspirationsteoretiker.
  • Vi må gerne begære vore klienters hus. Vi må gerne begære vore ansattes hustruer, deres trælle eller trælkvinder, deres okser eller æsler eller hvad som helst af deres ejendom. Du er i øvrigt velkommen til at forsøge det samme, så længe det ikke forstyrrer os.

Skulle du være interesseret i originalen, så findes den i 2. mosebog 20, 2-17. I 5. mosebog 5, 6-21 er der hele 21 bud. Så den med de 10 bud er under alle omstændigheder noget ævl.

Vi kunne også gå ud af en streng med historien om de babylonske jøder og bankvæsenets rødder. Herefter en tur omkring khazarerne, der af bekvemmelighedsgrunde massekonverterede og kaldte sig jøder (kun 15% af jøderne i dag er semitter). Senere kunne vi mellemlande hos venetianerne, der opgraderede systemet. Før eller senere ville vi så lande i The City of London og deres udløbere på Wall Street og i Zürich, centralbankerne, ECB, IMF, WTO, BIS og hele tjubanget.

Vi kunne skrive en analogi om Moses, der steg ned fra Sinaibjerget aka Babelstårnet aka EU-parlamentet i Strassbourg, hvor han til sin store fornøjelse – ikke helt efter bogen – så, at folket dansede om guldkalven, men alligevel besluttede sig til at sende 7 finans-, miljø- og kulturkriser efter dem, så de kunne lære at være ordentlige hunde. Alt sammen meget underholdende – og påfaldende lig originalen.

Men jeg vil gerne vende tilbage til den pointe, vi forlod i fordybelsen i analogien.

Fair deling af den fælles arv
I virkeligheden kan denne arv ikke fratages os. Det er en kæmpe illusion. Men det er jo netop elitens fremmeste evne – og uden hvilken det aldrig ville have kunnet gennemføres – skabelsen af en illusion. Bryd illusionen, og alt forandrer sig. Eller som du kan læse allerøverst: Når mønstret forandres, forandres alting.

Hvordan brydes illusionen?

Med fare for at overforsimple og fremstå som en naiv idiot – det gør jeg gerne – vil jeg svare: ganske simpelthen ved, at illusionen afslører sig selv. Den indeholder en forældelsesfrist, en indbygget sidste salgsdato, hvorefter der begynder at gro mug på den, og en noget videre fæl stank stiger frem. Alle, der har øjne og ører, som fungerer blot nogenlunde intakt, kan få øje på det i dag. Savner du tegn i sol og måne, så læs de foregående 129 blogindlæg.

Skæbnens ironi
Skæbnens ironi kunne faktisk være, at eliten ufrivilligt kommer til at fremsige en dybere form sandhed om deres egen undergang, når de konstant ævler om deres Nye Verdensorden og deres nye slogan ‘bæredygtighed’, som det er indeholdt i Agenda 21. Bæredygtighed er et skønt ny-sprogligt udtryk, der kan oversættes til ny-fattigdom, omkostnings-begrænsning eller væksthæmmede for potentielle konkurrenter. Det kan betyde rigtig meget i agendaen.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/agenda-21.html

Skæbnens ironi kunne faktisk også være, at deres eget hidtil gnidningsløse strategi ikke længere er bæredygtig. Sandheder er bæredygtige pr. definition og behøver ikke at vedligeholdes. Løgn er ikke-bæredygtig pr. definition og skal hele tiden vedligeholdes.

Skæbnens ironi kunne være, at al elitens apokalyptiske besættelse af katastrofen i virkeligheden omhandler undergangen for deres eget tusindårsrige – altså det tusindårsrige, der startede for 2000+ år siden, og som nu er kommet til en ende. Altså om det, de ved er ved at ske: DERES verdens undergang.

Skæbnens ironi kunne være, at det Internet, eliten selv skabte som en giftigt redskab i deres postnazistiske militære efterretningsvæsen, voksede dem ud af hænde og blev deres egen fjende. Folkene var deres fjende fra starten, og nu tilhører dette redskab minsandten folkene, der har taget det i besiddelse.

Skæbnens ironi kunne være, at det planlagte finanskollaps også er et kollaps for det system, eliten selv skabte – hvilket de selvfølgelig ved, for de har et endnu større og mere grotesk i støbeskeen – MEN at deres ellers ufejlbarlige timing for en gangs skyld går i fisk sammen med fiskens tidsalder, så deres hokus pokus (‘hoc-est-corpus-christi’) ikke lykkes, og kæden ryger af.

Skæbnens ironi kunne være, at elitens planlagte apokalyptiske storkrig går i vasken, fordi folk simpelthen er ved at vågne fra den det forgangne tusindårsriges tusindårssøvn og nu nægter at lade sig trække rundt ved mulen som æsler, malke som køer og slagte som svin.

Skæbnen, vores kollektive dharma, har sine egne veje.
Fuldbyrd den eller udsæt den. Det er vores valg i dag.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/menneskehedens-valg.html

Elitens 17 bud

Kusse-oprør

Man må håbe på, at denne tåbelige sag om kusser der gør oprør i Rusland (Pussy Riots), bliver droppet, så vi slipper på at høre på alt det selviscenesættende, politiserende offerrollespil og er-det-ikke-synd-for-de-stakkels-små-uskyldige-misskatte. Og i skrivende stund er det så en af dem, der er blevet lukket ud af buret.

Altså en stak punktøser starter en barnargtig prøven grænser på den russiske bjørn. Bjørnen svarer igen efter bogen og forventningerne, og nu sidder de i saksen og klynker i håb om, at nogen kommer og redder dem. De har skabt et martyrium, nu ønsker de helgenstatus. Men det kan jo være, at de selv er blevet forført. Med et vist minimalt kendskab til understrømmene i det russiske samfund – men dog kendskab – kan man have sine mistanker. Russerne selv synes faktisk ikke at de er cool, men ser dem mest som et udtryk for vestlig dekadence.

Der er et hårdt kulturelt klima i Rusland. Ikke et sted for mig. Men meget få kommentatorer har fattet, hvad der foregår bag tapeterne i det geopolitiske mediespin, når det drejer sig om Rusland. Vi er ikke endnu kommet ud af de klicheer, vi er blevet trænet som små papagøjer til at gentage-gentage-gentage gennem den Kolde Krig. Kommentatorer ser ikke sammenhængen i den slags mediestunts og den vestlige elites kampagne for at destabilisere Rusland som den torn i øjet, landet er og har været siden Napoleon for deres agenda.

Politiske kommentatorer ser verden gennem et sugerør. De ævler om det lillebitte felt af mening og sammenhæng, de kan få øje på. Og mens de tror, at de forfægter en politisk korrekt sag, så opdager de ikke, at de – når dagen er omme – har været villige propagandører for en endog særdeles skummel agenda.

Meget få har overhovedet en anelse om, hvem Putin er. De tror, han er kommunist. Det er han ikke, han er nationalist. Hvorfor er han det, og hvad vil det sige i den sammenhæng? Det er han, fordi hans land er det sted i verden, der har været udsat for det fleste angreb fra Vesten og dens elite. Han ved, at hans land konstant er i krig og bliver angrebet – selvom bomberne ikke falder (folk tror generelt også, at krig er det samme som at smide bomber…), og han ved, hvad der skal til for at forsvare det.
Han smed for det første disse klamme fætre ud:
http://vimeo.com/27140664
http://vimeo.com/27279844
http://vimeo.com/27489057

Vi taler om de parasitiske oligarker, der grådigt væltede op af hullerne efter murens og sovjetstatens fald, og siden har de indædt arbejdet på en tilbagevenden. De bruger alle midler – selv en tåbelig sag om en stak naive poptøser og deres åh-så-heltemodige kamp mod en ond-ond diktator. Mens de gnubber sig et vist sted, er der noget helt andet på færde. Kusse-oprøret er blot et af oligarkernes små mediestunts. De farvede pseudorevolutioner er et andet. Krigene mod og interventionerne af de tidligere sovjetprovinser, krigen mod Syrien, Libyen osv. er et tredje og fjerde.

Venstrefløjen – som ellers burde vide det – kender stort set intet til historien om den russiske revolution – andet end den, revolutionen har skrevet om sig selv, og som det er meningen at vi skal genfortælle (det gjorde vi så):

Men det gjorte oligarkerne på Wall Street og The City of London. DE skabte de store sociale eksperimenter i det tyvende århundrede og DE skabte to verdenskrige. Herefter bestilte DE den nedskrevne historie om hele baduljen, og den læser VI så om i skolen.
Jüri Lina har dokumenteret det i en af sine meget vigtige film: The Shadow of Hermes.
http://www.youtube.com/watch?v=oIuW-vNQsQI

Harward-professor Anthony Sutton havde allerede i 70’erne trevlet alle pengespor i samtlige involverede virksomheder igennem for at finde ud af, hvem der finansierede og skabte Sovjet, marxismen-leninismen og revolutionen.
https://www.youtube.com/watch?v=PCKLcEJ0zzg

Han gjorde et lignende grundigt studie som med bolsjevikkerne med at optrævle pengestrømmen til nazisterne. Det gav stort det samme resultat: den vestlige bankelite, oligarkiet i The City of London og Wall Street.

Når alt det er sagt, ville jeg nødig bo i Rusland. Putin er ikke en af mine personlige venner. Jeg er bare så fucking træt af at høre på mediesludder fra folk, der aldrig har studeret historien og aldrig lægger to og to brikker sammen!!
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/12/karaktermord-og-politik.html

Feminismen
Feminister aner ikke, hvem der skabte feminismen. De tror, det var kvinderne. De har ikke studeret forbindelsen mellem den engelske elite = industrialisterne, behavouristerne, Edward Bernays (‘the father of spinn’), krigen mellem kønnene (socialdarwinisme), splittelsen af familien den besynderlige fordobling af kapitalisternes indtjening via den dobbelte arbejdskraft til den samme pris. De tror, det handler om frihed, lighed og søsterskab, og har ikke opdaget, hvordan de medvirkede til et af de store ideologiske socialbedrag i verdenshistorien.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=0ReTAvNNBsQ#!

Forstyrrende mange af feminismens ledere fra dens opblomstringstid viser sig ved nærmere eftersyn af have en særdeles voldelig og betændt baggrund. Senere angives tonen af de betonlesbiske marxister, og det træder nu i stigende grad frem, hvor meget det handler om et selvhævdende, umodent, neurotisk og kønsracistisk had til mænd grundet i eget mangel på selvværd. Det har aldrig været meningen for de elitære skygge-iscenesættere af denne kollektivistiske ideologi, at der skulle være en vinder i denne krig mellem kønnene. Alle var udset til at være tabere – inklusive børnene. Og det kan nok være, at børnene i flere generationer har betalt prisen for, at mor pillede navle!

Feministerne i 60’ne og 70’erne tog hele tiden arbejderklassen til indtægt for deres ideologi og hyklede, at der var for deres skyld og i solidaritet med dem. Det tragikomiske var bare, at ingen kvinder fra arbejderklassen brød sig om deres omklamring. Det var de neurotiske over- og middelklassekvinders, og især akademikernes personlige vendetta. De dernede var blot gidsler og instrumenter for dem. De gik helt seriøst skrigende rundt med bannere, hvorpå der stod: ‘Alle mænd er voldtægtsforbrydere’. Deres had og selvhad var enormt. På det punkt passer feminismen perfekt ind i stilen med kollektivistiske eksperimenter i det 20 århundrede: nationalsocialisme, kommunisme, fascisme, maoisme. Interessant er det også, at alle disse former for socialisme har en særlig hellig plads for aggressiv feminisme.

Det er faktisk i den sammehæng, man skal se Pussy Riots lige nu. De gør i virkeligheden oprør med den statsforanstaltede og nærmest befalede totalitær-feminisme ved at gå helt vestligt-amok i promiskuøsitet. Det er Vesten, der har forelsket sig i dem, fordi de fører vest-propaganda mod det regime, vesten skal foragte og søge omstyrtelse af.

Feminismen blev skabt frem mod 2. Verdenskrig. Målet var, at få kvinderne ud af hjemmet, så de kunne deltage i krigsindustrien. Da krigen var forbi, og da de overlevende mænd kom hjem med eller uden arme og ben, gik kvinderne tilbage til hjemmene. Industrialisterne brød sig ikke om dette, og de iscenesatte en massiv propaganda for at få dem tilbage. At være en lykkelig husmor blev nedgjort og fremstillet som forældet og uattraktivt. Det, der før var et privilegium for såvel kvinder som deres børn, blev til noget foragteligt. Feminismen var født. Det samme var institutionsbarnet. Verden var vendt på hovedet. Den hårdtarbejdende lønslave, manden uden indflydelse på sin dagligdag blev fremstillet som den priviligerede. Den egentlig priviligerede hjemmearbejdende kvinde med fuld indflydelse over hjemmet og daglig kontakt med børnene blev fremstillet som den undertrykte. Hun blev skammet ud og gjort flov over det, hun førhen havde været stolt over og glad for.

Det er ret beset uforståeligt, at det lykkedes at forføre kvinderne til at overlade deres børn og påtage sig et røvsygt job – ligesom deres mænd. Det hemmelige våben var kvindernes selvoptagethed – og forførbarhed. Nogen vil endda sige stupiditet. Men vi må også forstå, at det sandsynligvis er et af de mest vellykkede PR-stunts, der nogensinde er udført. Mens de var optaget af deres drøm om selvrealiseret frihed, blev de guided over til en ny og mere radikal form for slaveri. Man bildte dem ind, at de blev uafhængige ved at blive afhængige af et lønarbejde. Efterfølgende oplevede vi boomet af skilsmisser og enlige mødre, der blev nødt til at henvende sig til staten for at blive forsørget. Hvor var friheden og selvstændigheden for kvinderne i den situation?

P-pillen bliv solgt som et kvindefrigørende medikament. Det var det så ikke. Det var derimod industrialisternes særlige branche: medicinalindustrien, der gav en hjælpende hånd. Pillens egentlige formål var at få kvinderne ud i fabrikkerne. Hånden på hjertet, kære kvinde: den findes stadig i dag, gør den ikke? Hvis du bliver gravid i dit job, bliver du lige en smule nervøs, ikke? Det ses jo ikke gerne, at du er væk fra din arbejdsplads.

Hvad er så feministernes bedste våben? Det mest ynkelige af alle våben: offerrollen. Ved at fremstille sig selv som det uskyldige og undertrykte offer, har man pr. definition ALTID ret. En fremragende bog – skrevet af to mænd, sorry to say – Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen kaldet Kritik af den negative opbyggelighed, spidder dette fænomen, der blev rendyrket i 2. halvdel af det 20 århundrede. Det er fælles-strategien i alle især venstreorienterede ideologier fra 60’erne og frem til i dag.

Stjernfeldt og Thomsen påviser også, hvordan man ved blot og bar påberåbelse af solidaritet med verdens undertrykte kunne få ret. Med denne påberåbelse kunne fx. enhver middelmådig kunstner hævde, at ‘det også bare var fordi, man ikke forstod hende/ham, så derfor måtte hendes kunst være en særlig dybsindig og stor kunst, der derfor krævede særlig bevågenhed’. Offerrollen var i høj kurs i 60’er-70’erne.

Et af buzz-ordene i feminisme er ligestilling. Det er jo interessant, for når det kommer til prøven med noget, der helt ind til benet må formodes at være feministernes gebet: børnene, så viser det sig, at de overhovedet og lige pludselig ikke ønsker ligestilling. Det ønsker særstilling. I feminismens kølvand opstod i sagens natur masser af skilsmisser. Efter en skilsmisse starter krigen om råderetten/ejendomsretten over børnene (som om de var en materiel forbrugsgode…). I årtier lykkedes det feminister/kvinder at argumentere for, at de ejede børnene, og at manden allernådigst skulle prøveløslades ved at tilkendes ‘samkvem’ med sine børn to dage hver anden uge. Thi kendes for ret!

Den socialdarwinistiske krig blev videreført udover ægteskabet/parforholdet ind i den særlige ondskab, som skilsmissen repræsenterer. Jeg kørte engang en biltur med en kvinde, som jeg vil betegne som en rapkæftet rappenskralde, der ikke stiller op til noget shit. Respekt for det. Hun indrømmede, at hun faktisk var flov på sit køns vegne, når hun blev vidne til den egoisme, hendes veninder og bekendte præsterede i deres ondsindede tovtrækkerier om børnene i forbindelse med en skilsmisse. De beskidte tricks, de indrømmet brugte mod deres tidligere kærester og mænd, gjorde hende dårlig tilpas. Og hun fremhævede, at det altid var kvinderne og ikke mændene, der kørte dette spil, hvilket gjorde hende særligt dårlig tilpas.

Vi har jo set dem, de har jo lært det. Det skete allerede, da de var små. De lærte sig intrigernes og manipulationernes uædle kunst. Hvor drengene tog en fysisk slåskamp med en anden dreng i skolegården og fik ondskaben og konflikten overstået, gik pigerne og pønsede og udtænkte et særlig perfidt psykisk anslag mod en veninde eller ikke-veninde, hvorefter ondskaben og konflikten blev permanent. Den blev så permanent, at de tog disse evner og vaner med sig i deres voksenliv. Læg dertil et evt. Elektra-kompleks og faderhad  = min far så mig aldrig og tænkte kun på min åndsvage, uduelige lillebror, og nu hader jeg ham for evigt og med ham alle mænd i mit liv i tilgift. Og den eneste grund, jeg trækker dem ind i mit liv er for at karaktermyrde dem som et gentagende ritual.

Elefanter glemmer aldrig. Skift ordet elefanter ud med kvinder, og så har du et billede på den moderne kvinde. Men hvorfor ADRIG? Et så absolut begreb gælder kun, når der er tale om en traumatisering. Kvinder er blevet traumatiserede. Det er her jeg – tro det eller ej – melder mig på banen som feminist. Ikke i den forstand, jeg har kritiseret ovenfor, men i den forstand, at det feminine kulturelt-menneskelige element er blevet udsat for et angreb og er bukket under. Vi lider som kultur af det.

For ikke her at rode mig ud i endnu en lang udredning vil jeg henvise til et tidligere blog-indlæg kaldet ‘Kvindelighedens genfødsel:
https://sites.google.com/site/paradigme2010/kvindelighedens-genfoedsel
Hvis du ikke er til det esoteriske, skal du ikke klikke på linket 🙂

Kort fortalt: det er kun kvinder, der kan tage kampen op mod det usle spin-trick, der selv er blevet udsat for og så villig har taget indenbords. Det er kun kvinder, der kan fuldbyrde den rolle, de er tiltænkt i et langt større og vigtigere spil, der handler om mennesket og dets skæbne.

Og må jeg ikke så, mens vi har hende fremme, anbefale den virkelige feminine heltinde. For 15 år siden troede jeg ikke, jeg ville komme til at anbefale hende, men efter at have gjort mit hjemmearbejde, gør jeg det:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mordet-pa-en-prinsesse.html

Edward Bernays
Og hvad er det, jeg hører – kender man ikke historien om Edward Bernays? Sigmund Freuds nevø! Han fik i 1929 en forspørgsel fra American Tobacco Company, om han mente, det var muligt at bryde det tabu, der var skabt om, at kvinder ikke måtte ryge offentligt. Han kontaktede en førende psykolog og -analytiker – han kunne have spurgt sin onkel, men han var i Wien, og han havde uden tvivl fået det samme svar – som sagde: cigaretten er et penis-symbol. Hvis man kunne gøre det socialt acceptabelt at ryge offentligt, vil kvinder begynde at ryge i stort tal, for så har de jo deres egen penis.

Da den offentlige påske-parade skulle finde sted i New York, overtalte Bernays en gruppe ‘debutanter’, unge suffragetter, overklassefeminister til at gemme cigaretter under kjolen. Samtidig havde han plantet det rygte hos fotograferne og journalisterne, at der ville være en happening, hvor kvinder ville frembære ‘frihedsfakler’. Han spillede helt bevidst på den amerikanske frihedssymbolik med frihedsgudinden (Isis) og the american dream. På én gang tog de deres smøger frem og pulsede løs med poserende koket attitude. Aviserne fangede den og tobaksfirmaerne oplevede en mangedobling af deres smøgsalg. Alle Hollywoodfilm viste scener med rygende stilsikre kvinder.

Påskeparaden i 1929 fandt i øvrigt sted et halvt år før det store Wall Street krak. En anden historie om manipulation og iscenesat kulturkrise.

Men påskehændelsen er et vigtigt nøglepunkt til forståelse af manipulation – og feminisme. Bernays indsigt i, hvordan man rammer ind i psyken og får mennesker til at gøre og købe hvad som helst, hvis man kæder budskabet og varen sammen med det emotionelle på den rigtige måde, dannede skole for hele den moderne reklamebranche. De propagandametoder, man havde udviklet i Nazityskland og Sovjetrusland, blev herefter sammenkørt med behavouristerne (Skinner og Pavlov og deres rotteforsøg) og dybdepsykologerne (erotisering af reklamer).

Som i tilfældet smøger og kvinder var det nu muligt med tekniske håndgreb af pådutte folk alt muligt, som de på ingen måde havde brug for blot ved at overbevise dem om, at de ville føle sig bedre tilpas som menneske. Salg af både varer og budskaber blev kædet til emotion og livsstil/identitet. Jeg er ligesom … derfor er jeg. Der var en god grund til, at kvinder ikke burde ryge: fosterskader og lunge- brystkræft blot som en del af grunden. Parallellen til ‘salget’ af feminisme i efterkrigen er slående. Og det apparat, som Bernays havde sat i gang blev endnu engang anvendt. Med stor succes for industrialisterne og manipulatorerne og kæmpeskade for forholdet mellem mænd og kvinder i vores samfund. De elitære socialdarwinister, der skabte kulturbevægelsen, skabte på denne måde en borgerkrig af imperialistisk del-og-hersk på mikroplanet. I dag findes denne gift i næsten enhver relation og i næsten ethvert møde mellem en mand og en kvinde.

Teknikkerne for crowd management, socialdarwinisme, masseforførelse, social ingeniørkunst, og gruppedynamik er studereret og systemsat via det engelske The Tavistock Institut. Behøver vi at sige, at CIA hele tiden var med på vognen?

Taktikken med at sende militant feminisme i hovedet på fjenden, er en kulturmarxistisk taktik. Det kaldes i Frankfurterskole-terminologi for ‘subversiv perversion’. Hele den streng går vi ikke ud af her, selvom vi burde. Se derfor:
Jantelov og politisk korrekthed

Skadeslisten på kønnene er umådelig lang. Et par enkelte eksempler: unge mænd i dag i Danmark er begyndt at fravælge pædagoguddannelsen. Det er en katastrofe i en i forvejen så kvindedomineret branche, og drengene bliver ladt i stikken i en meget ømtålelig periode, hvor de danner deres bevidsthed som mennesker. De har ingen rollemodeller i institutionen. Til gengæld bliver de kvalt i kvindeværdier til op over halsen, og det fortsætter gennem folkeskolen. Spørg skolelærerne. Hvorfor fravælger unge mænd denne uddannelse? De gør de lige nu på grund af de mange falske anklager for pædofili, der kører rundt i medierne og systemet. Det var starten af bevægelsen et feministist spintrick at fremstille mænd som afstumpede voldtægtsmænd. Og når en mand én gang i sit liv har den siddende på sig, forsvinder den ALDRIG! Heller ikke selvom han formelt bliver renset. Og den kvinde, der har sat rygtet i gang, bliver heller aldrig gjort ansvarlig for det. Kvinder ved også, at det som regel er gratis for dem at påstå en voldtægt som hævn over en mand, men at han aldrig slipper af med den mistanke, der dannes omkring ham.

Det gider de unge mænd ikke at udsætte sig selv for. Så samtidig med perverteringen af kvinden via feminisme, bliver vore børn også perverteret af den krig, der foregår omkring dem. Og mænd blev perverteret i 60’erne og 70’er til at udvikle sig til bløde vatnisser og eftersnakkere. Til sidst blev hele vores samtaleform og forståelse for, hvad en værdig mand og kvinde er for noget, perverteret. Kvinderne tog røven på sig selv. Fra nu af skulle de konkurrere på mændenes betingelser i konkurrencen og karrierelivet, gerne iført sorte bukser og jakkesæt. Mænd har deres helt særlige fysiologiske måde at håndtere adrenalin på så den forsvinder igen. Kvinder lagrer den i kroppen. De udvikler måske psykosomatisk brystkræft. Hvis man tænker psykosomatisk og erkender, at intention styrer eneri, så kan brystkræft oversættes til: fornægtelsen af de kvindelige attributter og hele femininiteten, selvkastraktion. Livmoderkræft er i samme kategori. Og hvis du ikke tror på psykisk påvirkning af det hormonelle system så tænk lige efter: kender du mon ikke historier fra det virkelige liv om kvinder, der prøvede og prøvede på at blive gravide, men som det ikke lykkedes for. Så en dag gav de slip for at give deres liv et andet fixpunkt. Og vupti, hvad skete der så?

Generelt er kvinders og mænds hormonsystem dårligt forstået og omgærdet af meget spin og en hel del decideret løgn. Hvor mange gange har du ikke hørt den verbale sammenkædning af ordene mand + testosteron + aggressiv. Endnu en feministisk ordsammenstilling. Når man hører den tilstrækkelig tit, så trænger den ind som en slags sandhed i sig selv. Når man siger en løgn tilstrækkelig mange gange, så bliver den til sandhed. Eller som nazisterne – det var vist Hitler selv, der skrev det: hvis man vil lyve, skal man gøre det så stort, at folk ikke kan få øje på det. Interessant!

Det forholder sig helt anderledes med testosteron, hormonet, der produceres i testiklerne, end det verbale mytemageri antyder. Det er mandens afstressningshormon! Når det øges i kroppen, sænkes adrenalinen. Permanent forhøjet adrenalinniveau kaldes stress. Men hvad værre er: det gør os syge, både mænd og kvinder. Når kroppen producerer adrenalin, skruer den ned for immunforsvar og lymfesystem. For hvem har brug for at tænke på sundhedsforebyggelse, når man skal flygte fra en tiger? Adrenalin er kroppens kamp- og flugt-hormon. Adrenalin er som et computerspil, der tager alle ressourcer på computeren i besiddelse, så den ikke kan udføre andet end at spille spillet.

For kvinder er det to hormoner, der udfører det samme: oxytocin + østrogen. Mænd har også oxytocin i kroppen, men det virker ikke på dem på den måde. Det er adrenalin, der gør os aggressive. Plus psykofarmaka, men det er en anden historie. Den kvindelige krop er en meget fin organisme, og det skal den være for at kunne frembringe et barn. Den kan ikke tåle de grove og høje former for stress, som mandens krop kan. Men det er det, som feminismen / industrialisterne har forført kvinden til at påtage sig. Hun bliver syg og traumatiseret. Det gør han i øvrigt også, og så bliver han derudover et skvat.

Læg dertil alle de kønsforstyrrende såkaldte affaldsstoffer som industrialisterne har sørget for, findes i vort ydre og indre miljø. Min påstand er, at de særdeles godt ved, hvad de gør. Det er som i medicinalindustriens drugs: der findes ikke bi-virkninger, kun virkninger. Mænd og drenge bliver efeminiseret, kvinder og piger bliver maskuliniseret, både kulturelt og kemisk. Den bøssoide modebranche yder deres særlige bidrag. Og vi gør det ved os selv. Kvinderes masochistiske natur gjorde, at de var nemme ofre, mænds overbærenhed og tolerance gjorde, at de fulgte med.
Og her er vi så.

Til sidst et citat af Edward Bernays til at gå hjem på. Det stammer fra hans bog fra 1928, ‘det gamle testamente’ for reklamemanden/kvinden og spindoktoren:

Den bevidste og intelligente manipulation af massernes indgroede vaner og meninger er et vigtigt element i det demokratiske samfund. De, som manipulerer denne usete samfundsmekanisme, repræsenterer en usynlig regering, som er den sande hersker i vort land. … Vi bliver styret, vores hjerner æltes, vores smag formes, vores ideer påvirkes, hovedsagelig af folk, vi aldrig har hørt om. Dette er et logisk resultat af den måde vort demokratiske samfund er organiseret. Store mængder af mennesker må samarbejde på denne måde, hvis de skal bo sammen som et godt fungerende samfund…..I næsten alle aspekter af vort daglige liv, det være sig i politik eller business, i vores social omgang eller i vores etiske tænkning, domineres vi af et relativt lille antal personer, … som forstår de mentale processer og sociale mønstre hos masserne. Det er de, som trækker i snorene, der kontrollerer den offentlige opinion.

Kusse-oprør

Agenda 21 og Tusindårsriget

af morton_h, the blogger

 
Agenda 21 er, som navnet siger, planen for det 21. århundrede, som FN har fremlagt den. Den er globalt udtænkt og lokalt implementeret. Da den omfatter ALT, er den i sin natur total. Og i en totalitær verden handler det mere om, hvad vi ikke får mulighed for, end hvad vi får mulighed for.

Følgende oplysninger har jeg fra en af de personer, der har viet sit liv til at gennemtrævle, hvad der er på færde under dette navn: Agenda 21. Hun hedder Rosa Koire. Et af hendes foredrag findes på nettet, og er meget anbefalelsesværdigt.

A book you may want to read

For at starte et sted: Agenda 21 er et re-design at byer, og en intensivering af det, der allerede har været tendensen i det 20. århundrede: affolkning af landdistrikter og opbygningen af storbyer, hvor vi bor tæt sammen i lejlighedskomplekser. Her er vi kontrollerbare som burhøns.

Det er et tabet af evnen til at producere og dyrke. Og det er tabet af selvbestemmelse og suverænitet. Det er et kæmpe socialt ingeniørprojekt, hvor alt det, som ligner det, og som vi har kunnet se komme i langt tid, nu intensiveres.

Et af trækkene ved agendaen er, at en ny form for fattigdom bliver solgt som ‘cool’. Hvis man trækker sig sammen, holder igen, begrænser sig selv, så er man en del af fremskridtet. Det hedder ikke fremtid længere.

NDAA – lovforslag 1867 – i USA er et eksempel på Agenda 21 – National Defense Authorisation Act. Obama og senatet har indført retten til at tilbageholde og myrde alle, der kan mistænkes som statens samfundsskadelige – uden andet end mistanke og uden retssag. Det horrible i dette tiltag får nu al misbrug af ordet ‘konspirationsteoretiker’ til at falde til jorden. Dette er fuldbyrdet og smack-in-the-face konspiration mod befolkningen.

I USA – og jeg beskæftiger mig konstant med USA, fordi vi gennem 100 år har arvet stort set ALT, hvad der er udviklet der – i USA optræder der nye skikkelser i gadebilledet: politi-soldater, der med korslagte arme glor bøst på en, når man bevæger sig ind i offentlige bygninger og ud på offentlige steder. De venter på det, der vil ske, når folk finder ud af, hvad der er ved at ske og der bryder en revolution løs. Det er det, de venter på, for så er agendaen nået sit point-of-no-return, og det totalitære samfund er et fuldbyrdet faktum. Så slår de med undtagelsestilstand, interneringer og fjernelse af de sidste civile rettigheder. Og i en borgerkrig med befolkningen mod staten, vil kurven på befolkningstilvæksten knække.

Men der er også tale om – i hvert fald i USA og sandsynligvis også i Europa – at regeringen/staten er særdeles bange for deres befolkning. I USA skyldes det i særdeleshed, at alle amerikanere har ret til at eje et skydevåben. Vi har som europæere ikke rigtig forstået, hvorfor det står indskrevet i deres forfatning, og hører kun om, hvor sindsyge de er, de amerikanere, og de skyder da også om sig til højre og venstre, og nu er der en ny skolemassakre, og det kunne også være undgået, hvis der havde været våbenforbud. Og så videre. Men virkeligheden er en anden. Amerikanerne har oprindelig ikke våben, for at skyde løs på hinanden. De har våben for at beskytte sig mod deres EGEN REGERING. Og det ved deres egen regering.

De Forenede Nationers Agenda 21 påvirker os alle i hele verden – lige nu. Men regeringerne er meget omhyggelige med ikke at kalde det Agenda 21. Og deres horder af globale ambassadører bekender aldrig kulør. En del af dem aner ikke engang, hvad de har gang i, for videns-differentieringen fra den elitære top, der har udtænkt agendaen til den menige ambassadør er meget finmasket. Ambassadøren i bunden har en virkelighed, der er 100% forskellig fra designeren og agendaen. Så vedkommende aner måske i virkeligheden intet om Agenda 21, selvom vedkommende er i fuld gang med at agitere for videre-implementeringen af den. Hvis man ikke kan navngive den, kan man ikke identificere den.

Der ligger en social og politisk filosofi bag Agenda 21. Denne skal retfærdiggøre agendaen overfor folk. Det hedder sig derfor som hoveddogme, at det er for det fælles bedste.

  • Hvor kan du tro, at du har lov til at tænke på dig selv? Du er jo egoistisk!
  • Hvor kan du tro, at du har ret til at eje noget og gøre med det, hvad du vil?
  • Hvem siger, at det vand, der findes på din grund tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du og andre har lov til at bestemme over deres eget liv?
  • Tror du, man sådan lige kan lave sit eget pengesystem? (dette er fx. forbudt i Danmark).
  • Hvem siger, at din krop og dine tanker og dine gener tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du har ret til at bestemme, hvad du fylder i din krop? 
  • Tror du, at du kan vide noget om, hvad der sundt for dig?
  • Hvem siger, at du har ret til at kalde dig et individ, et menneske?

Hvor er det lige, vi har hørt den slags formuleringer før? Er det ikke nærmest en opgradering af Janteloven?

Men du må forstå, at vi tænker for det fælles bedste. Og det kræver et offer fra alle.

Det kræver, at vi ofrer vore medfødte rettigheder som individer. Love skal ikke længere beskytte individet mod fællesskabet som i den republikanske tanke – res publika: folkets sag. Ejheller som i den demokratiske tanke – demos kratos: folket styrer. Og slet ikke disse to i fællesskab og balance, hvor vi har medbestemmelse med beskyttelse af individet. Dette er slut nu med Agenda 21. Love kan herefter betyde hvad som helst. De kan når som helst forandres, bøjes, tages væk eller indsættes under henvisning til det fælles bedste. Du har ikke længere ret til indsigt – derfor afsættet i foregående blog med fjernelse af – eller i første omgang begrænsning af – retten til aktindsigt. Aktindsigt strider direkte mod Agenda 21.

EU er for os i Europa det mest tydelige og mest omfattende eksempel på, hvordan man konstant henviser til det fælles bedste, samtidig med at vi forføres, trues, beskyldes og beskammes til afgive mere og mere suverænitet. Alle metoder tages i brug på én gang.

Vi tænker normalt på, at der er brug for en balance mellem individet og fællesskabet. Men i Agenda 21 vejer individet som en fjer mod fællesskabets betonblok. Balance er en by i Sovjetunionen. For Agenda 21 er en moderniseret og sofistikeret form for kommunisme og nazisme, der har sneget sig tilbage ad bagdøren. Nogle har kaldt det for ‘kommunitarisme’ (communitarianism).

Styringsredskabet – eller et af dem – for implementeringen af Agenda 21 er, at vi udsættes for en række kriser. Kriser opfattes sjældent som bevidste styringsredskaber, men næsten altid som tilfældigheder, uduelighed, inkompetence, at det blæser helt hen i vejret, uforudsigeligheder, en kæde af begivenheder, der fører til andre begivenheder. Vi kunne ikke vide det, vi kunne ikke forudsige det. Men NU er nogen minsandten kommet op med en LØSNING! Altså de samme mennesker, der før ikke anede deres levende råd og er helt uden ansvar for udviklingen, har nu SET LYSET og er af deres gode hjerte villig til at betale for alle deres og især vores synder og fikse hele maskineriet. Det kræver blot – læs hvad der står med småt – at du stoler fuldt og fast på dem, og at du er villig til at foretage dette leap of faith / troens spring ved at opgive din egen agenda til fordel den store agenda i det nye årtusind.

Der hæfter sig et helt særligt sprogbrug i den store salgskampagne, der er indbygget i udrulningen af Agenda 21. Ord som vision, initiativ, fremskridt, bæredygtigt, grønt er tilsætningsord. De kan – og det er det smarte ved dem – betyde hvad som helst. De er containere for muligheder, de er åbne for manipulation. De er nysprog i den Orwellske betydning. De kræver en oversættelse og en læsen mellem og bag linierne. Det hedder også ‘den tredje vej’. Det er den gradvise forrykkelse af normalitet, så vi med tid befinder os i en helt ny tilstand, som vi – hvis vi var blevet spurgt dengang – ville have afvist kategorisk. Dette er forførelsesteknik på allerhøjeste niveau.

Begrebet bæredygtighed finder vi indført for over 20 år siden. Det skete med Brundtland-kommissionen i FN-regi i 1987. Det blev formuleret som: ‘Udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generations muligheder for at opfylde deres behov.’ Hvem kan være uenig i det? Det lyder jo som højeste visdom for menneskeheden. Men som det giftige og tveæggede sværd, det var, så ramte det os lige i vores skyld-skam-og-pligtcenter dengang i slut-80’erne, for vi var jo NETOP i fuld gang med at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ved at sende en ubetalelig gæld, et forgiftet globalt miljø og et udpint ressourcefelt videre til dem.

Kommissionen fik fem år til at komme op med en handlingsplan for bæredygtig udvikling. Denne handlingsplan hedder Agenda 21, agendaen for det 21. århundrede. Altså 20 år senere smides den på bordet i bogform. Du kan rent faktisk bestille den eller downloade den fra nettet. Og læse de 100-vis af sider.

Det skete ved FN’s første Rio-topmøde i 1992. Maurice Strong, en af designerne af agendaen, udtalte dengang, at middelklassens livsstil er ikke-bæredygtig. Det skal nævnes at manden selv er stinkende rig. Men altså den måde, middelklassen, enhver nations største trussel for eliten, lever på med små huse, en lille have, et vist indtægtsniveau, måske en bil, kødspisning (Hitler var som bekendt vegetar), airconditionering og eksistens ikke på fattigdomsgrænsen er: ikke-bæredygtig. Ikke noget om, at de ganske, ganske fås gigantiske overforbrug, uforbrugelige rigdomme og konstante udplyndring af de virkelig, virkelig mange og virkelig, virkelig fattige ikke var bæredygtig. Middelklassen var en trussel for planeten, iflg. Maurice Strong.

Det er værd at bemærke, at den form for ‘attack’ på middelklassen har fundet sted i alle de fascistiske regimer. Middelklassen truede overklassen, som betalte for generalernes statskup. Det skete bla. i alle de lande i Sydeuropa – alle tidligere fascistiske regimer – der lige nu oplever Agenda 21 via EU, ECB og IMF og er ved at bukke under for den iscenesatte finanskrise. Og det skete i de lande i Sydamerika, der i den første bølge af totalitarisme havde militærdiktaturer i den amerikanske indflydelseszone, altid hjulpet på vej af CIA og afhoppere fra naziregimet efter 2. verdenskrig.

Her er jeg nødt til at indskyde en kommentar: at den gruppe af interessespecifikke kleptoparasitter (ct. Richard Grove) – folk gjort af samme stof med den livsvane at udnytte og stjæle de produkter, som andre frembringer – tillader sig at hi-jacke og misbruge ordet bæredygtig, burde gøre folk temmelig lorne ved projektet. For det er den selvsamme klan af mennesker, der et par generationer senere end  industrialisterne, der før og efter forrige århundredeskifte lokkede folk væk fra landområderne, hvor livsførelsen var 100% bæredygtig og ind i byerne, hvor livstilen konstant kræver overforbrug og udpining – de selvsamme folk prædiker nu hyklerisk bæredygtighed! Og hvor ordet så samtidig er vredet rundt på en perverteret måde, så vi nu er nødt til at undskylde og forklare, at vi tager det i munden. Og det er den selvsamme klan, der senere har lobbyet sig ind i FN og andre organer, der fortsætter og forstærker affolkningsagendaen version 2.0. Alt imens de ævler om bæredygtighed – og vi kommer til at høre rigtig meget af det fremover – så er bæredygtighed det sidste, de er interesseret i. For så ville de have for længst have promoveret bæredygtig energiforsyning, hvilket det er lykkedes dem at udsætte i 100 år så vi nu har svinet hele verden til i olie. Miljømæssigt, økonomisk, kropsligt og mentalt.

Vi bliver helt religiøse nu. Men Agenda 21 har mange ligheder med en religion. De taler om de tre søjler. Det er økonomi, økologi og social lighed. Enhver religion kræver en hellig treenighed. Når de balancerer, findes der bæredygtighed. Social lighed betyder fx. at ingen har mere end andre. Den totale jantelov, gammel kommunisme på nye flasker, individets udslettelse 3.0. Det 20. århundredes sociale eksperimenter var kun brutale og primitive forstudier i kollektivisering.

Agenda 21 dækker som sagt ALT: økonomi, boligformer, brug af jord, sundhed, uddannelse, vand, energiforsyning, transport, handel og fødevarer (Codex Alimentarius) og befolkningskontrol, også kaldet eugenik. Surprise-surprise! Kineserne har også en Agenda 21, hvor man via vacciner har tænkt sig at masse-sterilisere befolkningen. Og da vacciner har vældige potentialer, slår man mange fluer med et smæk: ‘Vacciner er kemisk lobotomi’, citat: filosoffen Bertrand Russell. Russell taler her som en af de virkelige insidere fra den engelske elite og som sådan en af de filosofiske bagmænd bag Agenda 21. I den gruppe, der kaldte sig ‘The Fabian Society’ findes hele oplægget. Fok, der kun hæfter Russell til Russell-tribunalet, og tror, at han er stor humanist og fredselsker, kender ikke til hans meget dystre side. Deres hovedtese er, at menneskeheden skal opdrages til at elske det totalitære samfund, så det ikke finder på at gøre oprør. Hans form for fred er Pax Romanorum, hvor slaverne ikke gør oprør, og alle folkeslag har lagt deres kultur på hylden for at dyrke kejseren og romerstaten. Staten er gud hos romerne. Studer EU og dets neo-romerske symbolik, en ‘blød’ udgave af den nazistiske og stalinistiske og korrupt som den romerske. Men Agenda 21 er en opgradering, og kontrollen skal finde sted via hi-tech og hjernevask. Og via internalisering.

Et eksempel på, hvordan tankesættet bag Agenda 21 er skruet sammen, finder vi i hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Tesen hedder ‘det forebyggende princip, artikel 15: hvis man kan fremføre formodet mistanke om at noget kan være skadeligt for miljøet, en af de tre søjler, så vil det være op til dem, der fremfører det synspunkt, at det ikke passer at bevise det, og ikke dem, der uden videnskabelig underbyggelse påstår, at det er sådan. Videnskab er blevet til religion, hvor trossætninger og dogmer er blevet ubrydelige. Mangel på konsensus favoriserer de påståelige. I tilfældet svindelnummeret menneskeskabt global opvarmning betyder det derfor, at fordi nogen højt på strå påstår, at det forholder sig sådan, og du ikke kan fremvise konsensus i videnskaben (videnskab er bestikkelig), så skal DU betale en masse grønne afgifter og CO2-skatter til dem, skrue ned for din produktion og livsførelse, lukke for dit bageri og dit gartneri og stoppe en prop op i røven på din ko, der står der og prutter. Alt imens du afsynger en lovsang.

I normal lov eller bevisførelse gælder det, at alt er tilladt, indtil det forbydes med vægtig begrundelse. Her er alt, der ikke er tilladt, forbudt. Det hedder positivlister, og det hedder napoleansk lovgivning. Alt, hvad der ikke står på listen, er hermed forbudt. Alt, hvad du foretager der, erklærer dig skyldig, indtil du bliver fundet uskyldig. Ifølge Agenda 21. I EU er dette allerede obligatorisk og indbygget i form af lovgivning. I USA kaldes det en tilnærmelse, men det skaber politik og dermed også lovgivning.

Under Rio-topmødet i 1992 blev agendaen ratificeret af 198 statsoverhoder. Det er det, man kalder ‘blød lovgivning’ og ligesom med Codex Alimentarius, der er et parallelt lovkompleks, er det ikke obligatorisk for landene at indføre det. Det er en hensigtserklæring. Hvad er så problemet? Problemet er, at senater, parlamenter og folketing aldrig behøver at behandle det som lovforslag. Det kan stille og rolig snige sig ind, uden at politikere eller befolkning har hørt om det. Det er en handlingsplan, der handles, uden at der forhandles. Det er allerede virkelighed, når du hører om det.

Glemte vi at sige, at ordet ‘forandring’ er et af de dyre ord, man hører hele tiden i Agenda 21. Det samme ord var jo det enstavelsesord, som brandede Barack Obama (change). Som i en af agendaens hellige skrifter: Growing Smart, Legislated Guidebook for the Planning and Management of Change. i 2002 var denne bog standardlæsning ved alle Universiteter i USA. Alle folk, der havde studeret planlægning og management kunne den udenad. Den skabte bla. baggrunden for en masse byggeri udført for skatteyderpenge, meget af det urentabelt, mange tomme bygninger, en grundlæggende fiasko.

Herefter kom der en anden bog: Sustainable America, a New Consensus. Her har vi endnu et af ordene: konsensus. Et herligt ord. Det betyder jo: noget alle er enige om. Jeg har et tvindskole-øjeblik, et maoisme-øjeblik her. Selvfølgelig kan man ikke allesammen blive enige, tanken er absurd. If you don’t aggree (with us) zen vee have our vayz to MAKE you aggree (udtales med amerikansk film-nazist-accent). Det er falsk konsensus, fordi det er indbærer neutralisering af opposionnen. Det er derfor, det hedder ‘New Consensus’.. Ægte gammeldags konsensus inkluderer forskelligheder og respekt for anderledes tænkende, og det kræver lang tid, lydhørhed og utvungen samtale.

Det er den teknik, der hedder delphi-møder, en teknik til hjernevask udviklet af The Rand Corporation i 1960’erne. I England florerer en bevægelse kaldet ‘Common Purpose’, der flittigt bruger den slags mødeteknikker. Man inviteres til give sit besyv med i en eller anden spændende høring/workshop i fx. en lokalplan, hvor man gerne vil have borgerne med på råd … siger man. Så placeres man ved små runde borde med legoklodser og farveblyanter. Spørg enhver coachuddannet, og vedkommende har noget lignende i sin ‘værktøjskasse’, måske uden den manipulerende intention. Men i delphi-teknikken behandler man folk som børn, og skulle der være nogen, der føler sig lidt underlig tilpas, falder vedkommende nok på plads, når resten af gruppens øjne på mødeledernes foranledning falder på vedkommende. Som i børnehaven og i folkeskolen er der bevidst indbygget et opdragelses og afretningselement. Og målet er manipuleret, prædefineret konsensus via gruppepres og den illusion, at mødedeltager selv kom op med ideerne.

Et andet navn for teknikken er NLP – Neo Lingvistisk Programmering. Man spejler sin modspiller, og vender vedkommendes udsagt mod sig selv. Neo-lingvistik hedder på dansk ny-sprog. Ny-sprog er det omvendte sprog, magthaverne betjener sig af i George Orwell’s 1984, hvor ord betyder det modsatte af deres oprindelige mening. NLP er en behavouristisk teknik til at invadere sindet. Ligesom al anden teknologi har det en potentiel gavnlig side – i hænderne på den rigtige – og en potentiel destruktiv side – i hænderne på den forkerte.

Et halvt år efter mødet, hvor borgerne blev taget med på råd om lokalplanen, finder nogle af borgerne ud af, at der med deres konsensus er truffet beslutninger om udradering af boligområder med lav-tæt bebyggelse, gennemføring af motorveje, opførelsen af et nyt butikscenter, der smadrer al lokalhandel og opførelsen af en kemisk fabrik og en ny svinefarm i nærområdet. Til gengæld kan man læse om, at der også var konsensus om at hæve regionsskatten, nedlægge 11 børneinstitutioner og fjerne støtten til et kulturcenter med en lokal biograf og et teater.

Nu er man minsandten også begyndt med børneudgaven af Agenda 21. I USA hedder det: Resque Mission, Planet Earth. Den er skrevet – eller har i hvert fald han navn som forfatter: Boutros Boutros-Ghali, tidligere generalsekretær for FN. Med den følger en manual til børnenes opdragere om, hvordan børnene nu kan starte med at være en del af den tapre nye verden, der skabes. Vi har oplevet i Danmark, hvordan man i skolerne er begyndt at indoktrinere børn til, hvad de skal synes om global opvarmning = vores skyld. Små børn børn skal føle skyld over de svin af nogle voksne i en global overklasse, der har ødelagt deres fremtid, og føle sig dårlig tilpas over, at de allerede i en alder af 7 år er en trussel for planeten !

Dengang i 70’erne hed det indoktrinering, og dengang var det marxister og socialister, der var aktive. Og det er det sørme også i dag! Bortset fra, at de meget sjældent bekender kulør. Fællesnævneren er ‘kollektivisering’. Individet er synd og skam, gruppemennesket er velsignet. Det fortæller en meget gammel historie om det kristent-romerske ophav til 1700-tallets revolutionære bevægelser og de følgende århundreders social-kollektivistiske samfunds-eksperimenter. Den industrielle revolution havde brug for denne mennesketype. Calvinismen og det preussiske skolesystem dannede baggrunden. Jesuitternes teknikker for dannelsen af små individer til voksne non-individer indgik i værktøjskassen. Senere kom behavouristerne til med deres avancerede tekno-psyko-teknikker.

Målet er total udjævning af menneskers performance. Ingen mulighed for excellence, heller ingen mulighed for fejl. Alt er middelmådighed. Dette er Agenda 21’s 3. søjle: social lighed. I Danmark ville vi kalde det for socialdemokratisk jantelovs-middelmådighed.

Agenda 21 figurerer overalt. Køb National Geographic, se glittede glamourbilleder fra hele verden og få agendaen ind i øjet. En lækker artikel fremlægger byen som svaret på alt. Landet er kun for bonderøve. Væk med det spraglede, ind med det ensfarvede. Alt skal kunne kontrolleres af kontrollørerne, og det er alt for svært ude på markerne, i skovene og oppe i bjergene. Det er ‘smart vækst’, byfængsler. Regeringer er hunderædde for skovdistrikter, især den amerikanske. Den husker alt for godt, hvordan de fik lammetæv af en flok ‘skævøjede skovaber’ ude i den vietnamesiske jungle. Officielt ifølge amerikanerne vandt USA Vietnamkrigen, resten af verden ved, at det er løgn.

Det er meget symbolsk med hele den kampagne mod drivhusgasser. Drivhusgasser er, som navnet siger, de luftarter – ilt for eksempel – der skaber livet her på planeten. CO2 er en livsfremmende drivhusgas. Jo mere CO2, jo mere plantevækst. Alle gartnere ved det. Hvis indholdet i luften var 4 gange så højt, så ville plantevæksten fordobles. Det ville betyde, at de uduelige, dumme, grovædende halenegre (håber du fatter ironien) i Afrika ville kunne brødføde sig selv. God damn it! Men noget kunne tyde på, at alle etniggerne derude i den 3. verden ikke er så dumme endda, for det har vist sig meget svært at sælge svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og CO2-beskatning til dem. De synes at have fattet mere end os, nemlig at det vil ødelægge deres mulighed for at udvikle sig og dermed bringe al initiativ tilbage til Vesten, hvor Agenda 21 kommer fra. Agenda 21 og klimasvindlen er et angreb på selve LIVET på jorden. Og det er hele verden på hovedet, for mens de er i fuld gang med ødelægge livet på jorden, så har de travlt med at beskylde DIG og dine børn for det.

Der er dannet en international netværksorganisation kaldet ICLEI – Local Councils of Local Environmental Initiatives, der render rundt og holder øje med drivhusgasser. De får at vide, at de aldrig skal fortælle, at de er medlem af en international gruppe og at de har meldt sig under fanerne i kadrene, hos stormtropperne. De repræsenterer lige nu omkring 600 millioner mennesker i verden, og de har beføjelser, for de kan henvise til Agenda 21, som regeringer og lande jo har ratificeret.

Global tænkning kræver regional handling. Regional er endnu et Agenda 21-ord. Regionerne er det nye koncept, der skærer som en kniv gennem den firdelte gamle struktur: byer, kommuner, amter og stat. Nu overtager regionerne. Hvis du tror, det er et dansk fænomen, så tager du fejl. Det er et globalistisk koncept. Det svarer til de romerske provinser, eller rettere underdelingen af provinserne. Det romerske element består i, at alt er udtænkt og dirigeret af Superstaten, her EU, der De Forenede Stater eller den nye superstat, som man planlægger, sammenlægningen af USA, Canada og Mexico med en fælles valuta og en fælles centralt styret føderation.

Regionerne fjerner kontrol fra nærområdet. Man kan ikke længere gå hen og banke i bordet hos sin lokale borgmester, for der er lang vej til det sted, hvor beslutningerne træffes. Jeg synes lidt, jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg er ansat i Region Hovedstaden og ser til daglig de problemer, der opstår, når enheder sammenlægges til mastodontvirksomheder, og det, der før var lokale initiativer, centraliseres. Strukturproblemerne er formidable. Der argumenteres hele tiden for fordelene ved stordrift. Og rigtigt er det, at der kan spares på det administrative. Men når systemer vokser for store, opstår der nogle strukturelle ‘sygdomme’, der kræver en masse opmærksomhed for at kompensere for, at de selvsamme systemer har det med at blive dysfunktionelle.

En undersøgelse viste, at kreative celler dør ved en størrelse på over syv mennesker. Når en virksomhed bliver større, genererer den træghed. Og så nytter det ikke længere at have smarte businessplaner, der snakker om innovation og jeg-ska-gi-dig. Et hobetal af små super-kreative celler er på denne måde blevet opkøbt af koporationerne. Microsoft er et godt eksempel. De tidligere ejere får en to-tre-cifret millionbeløb for at sælge biksen, så de kan vælge at leve som playboys resten af deres liv eller starte forfra. Herefter udsuges virksomheden for viden og erfaring og spyttes ud som et uglegylp i skovbunden. Korporationen har et produkt mere på lager og ikke mindst: en konkurrent mindre. Mange geniale opfindelser har aldrig set dagens lys derudover, fordi de er endt i kældre og skraldespande.

Men det er regulær korporatisme. De globale regioner er et nyere super-korporatisktisk-elitært koncept, som smadrer de gamle strukturer, der i det mindste havde den fordel set fra borgernes synspunkt, at de havde vænnet sig til at manøvrere i dem og få noget igennem systemet. Suverænitet bliver udvasket gennem disse konstante og forcerede pseudo-fornyelser og strukturændringer. Initiativer ankommer hurtigere ovenfra, end man kan følge med. I USA er der 50 stater. Nu har man med Agenda 21 reduceret det til 11 mega-regioner. På denne måde fjerner man staternes, distrikternes (counties), bystyrernes og dermed borgernes mulighed for at modvirke agendens føderale overgreb. En af agendaens teknikker er at splitte folk lige fra mikroniveauet (delphi-teknikken ved møder) til makroniveauet (regionalisering). I USA går de endog så vidt fra den føderale regerings side at true de folk, der har tænkt sig at prøve at modstå agendaen ad lovlig og demokratisk vej – ved fx. at fremføre lovforslag – med repressalier.

Herefter er der ikke en sjæl, der aner, hvor det møde foregår og hvor de egentlige beslutninger træffes. Hverken indenfor rammerne af DK eller i EU. I stedet får vi serveret en lind strøm af events og møder vha brochurer, hvor man kan gå hen for at deltage i konsensus-møder, hvor man får stukket blår i øjnene. Lokalplaner, høringer, brugerundersøgelser, m.m. Og ingen af dem bliver brugt til noget, for det er ren ‘smoke screen’, demokrati-afledning. En anden overskrift på Agenda 21 kunne være: demokratiets afmontering.

Vi kender det i Europa. Regionstanken er en af EU’s kerneideer. En bestemt region fratages muligheden for at producere, fordi de er tiltænkt en anden funktion: fx turisme og finansproduktion (England). Konflikten kendes på alle niveauer. I Danmark har vi den mellem stat og kommuner. I kommunerne har man kunnet få det hele til at fungere, hvis man havde ordentlige ledere. Jeg har lige været i Herning, hvor det kører fremragende. Men staten saboterer konstant de kommunale initiativer, og andre steder kører det mindre fremragende. Amterne er nu afskaffet, men i stedet har vi fået regioner. Og at de til stadigvæk fungerer, skyldes kun, at Danmark er et miniput-land, hvor afstanden aldrig bliver støre end de fem millioner. Til gengæld rykker eurokratiet, og så kan alt lokale bestræbelser være lige meget.

Er der nogen, der tænker: hvem betaler for alt det her? Det må da være enormt dyrt og krævende. Svaret er meget simpelt: det gør DU! Alle de skattepenge, der inddrives – og det gælder også de famøse grønne CO2-skatter – er dine penge. Og de forsvinder som koprutter i den blå luft.

Med Agenda 21 tegner sig for alvor billedet af, hvad der menes med Den Nye Verdensorden. Husker du, da globalisterne og krigsforbryderne lige pludselig blev grønne? Altså dengang George W. Bush, Toni Blair og Anders Fogh Rasmussen pludselig blev miljøaktivister. Var det ikke underligt og påfaldende? Altså som om de lige havde aftalt ude i baglokalet, at det, der førhen var ugleset hos liberale og konservative nu pludselig var supersmart liberalisme. Det var dengang, Agenda 21 kørte af stablen sammen med klimasvindlen. Det var også dengang, Bjørn Lomborg kom lidt på kant med Fogh Rasmussen, der ellers havde ansat ham. Og Lomborg er bestemt ikke Agenda 21-mand, hvilket også betyder, at venstrefløjen ikke bryder sig om at tale med ham. Han klæder deres religiøsitet af med hårde facts og beregninger.

Rosa Koire har skrevet en bog med titlen: Behind the Green Mask. Der hænger et besnærende og politisk korrekt grønt gardin foran hele Agenda 21. Det blev hængt op for et årti siden samtidig med, at miljøbevægelser blev hi-jacked til agendaen. Fra Greenpeace til Grøn Fascisme – det kunne også have været en bogtitel.

I USA antager alt vanen tro en særlig grotesk karakter. Et nyt Agenda 21 ord – der er rigtig mange smarte ord her – hedder PPP, Private-Public Partnership. I USA er fængselsvæsenet privatiseret, men modtager tilskud fra det offentlige pr. fange, de burer inde. I fængsler findes fanger. At blive fanger kræver, at man har begået en forbrydelse. For at kunne køre en lukrativ privat business med offentlig støtte, kræves det derfor, at der er nødt til at være flere og flere ting, der er strafbare.

Inden vi lukker den for i dag, er vi nødt til at spørge os selv: sker det bare i USA? Jeg mener selvfølgelig, at jeg har gjort et vist nummer ud af at sige, at det sker overalt, men jeg må også indrømme, at alt i USA er mere grotesk. Men EU er endnu længere fremme end i USA! Og Danmark var et af de første lande i Europa, der bakkede op om Codex Alimentarius, der falder som fod i hose ind i Agenda 21. Hvis du ikke har hørt om det, er det ultrakort eksemplificeret med, at hylderne i helsekostforretningerne nu bliver tømt for naturprodukter, der er blevet forbudt. Plus en kæmpemasse andet, det er et uhyre lovkompleks, der omfatter total kontrol med al handel, al transport, alle fødevarer og sundhedsprodukter. Det er det store WTO-WHO-helvede for menneskeheden.

Selvfølgelig sker det i Europa, i Skandinavien, i Danmark, i din kommune, i din opgang. Lige nu. Den skandinaviske model er perfekt til den slags. Den er en sleeping beauty med enorme totalitære potentialer. De er slet ikke udnyttet endnu. Vi har så meget stat i Skandinavien, at det er lige før den holder dig i hånden med regulativer, når du skal ud og skide. Det er som en virus, der ligger sovende i organismen og blot venter på et signal til at bryde ud. Og dette signal er givet.

Og lad endelig være med at tro, at jeg så er blevet liberalist på mine gamle dage. Nyliberalisterne elsker Agenda 21. Muligvis får de problemer med nogle af de konservative. Men så sender de bare Connie efter dem, og så ka det nok være …

Danske eksempler på Agenda 21? Det ka du tro! I stedet for at rode mig ud i en lang liste, vil jeg bare nævne journalisten Henrik Steen Nielsens bog: ‘Den store omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi’.  Han er en af de sande troende i hele kulten. Agenda 21 er en kult, en kæmpe kult, der vokser frem for tiden. Han har som en tapper ridder i et korstog igennem et årti med visir og skyklapper på forfægtet svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Han er nærmest indbegrebet af Agenda 21. Men hvis man skal nævne personer, der går ind for sagen: miljøministeren fx.

Men i øvrigt er det lidt farligt – jeg griber strax mig selv i det – at køre på personer. For dette drejer sig om noget ganske upersonligt, der blot trænger ind i personer. Men det er alligevel skræmmende at være vidne til disse ambassadører, facilitatorer, eller som det hedder i den digitale mediebranche, som jeg arbejder i: ‘evangelister’. Det kalder de sig sgu, guruerne, der rejser rundt og præsenterer alt fra Adobe Creative Suite til Apple-computere! Apples succes skyldes, at de har skabt en kult omkring deres labre maskiner (jeg bruger dem selv). Jeg troede ikke mine øjne og ører, da jeg så det første gang. Udover det ræbende selvhøjtidelige i en sådan titel – meget amerikansk i øvrigt, klamt! – så fortæller det, hvad der sælger for alvor. Og det er også sådan, man sælger Agenda 21.

Det er det 21 århundredes religion, hvor superstaten er blevet til Gud. Og du kan møde Guds Søn på hvert gadehjørne for tiden, for Tusindårsriget er ankommet. Eller hvordan var det nu, der stod i globalisternes foretrukne hellige bog: Johannes Åbenbaring? Var det Apokalypsen, der først skulle overstås?

Agenda 21 og deres evangelister rasler med Apokalypsen og lover os Tusindårsriget, mens de skiller fårene fra bukkene. Mæh sagde fåret, og blev til uldsokker og kebab.

Hvorhen herfra? Er løbet kørt?
Svaret er nej – efter min mening:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mikrolsninger.html

Agenda 21 for dummies:
http://www.youtube.com/watch?v=TzEEgtOFFlM

Agenda 21 og Tusindårsriget

Aktindsigt – mister vi retten?

af morton_h, the blogger

Der ligger et lovforslag klart om at begrænse aktindsigt. Staten vil ikke have, at man stikker næsen i dens rævekager og finder dens skeletter i skabet. Men er det nu også staten og regeringen som sådan, der går hen og udtænker den slags? Eller padler der globale og elitære ‘initiativer’ ind fra højre og venstre for tiden? Skriv under her.

Det jeg siger er, at den slags tiltag kun skal og kan forstås globalt.
Det har et ovenikøbet et navn: Agenda 21.

Det defineres globalt og implementeres – og navngives – lokalt.
Det kommer snigende natten over forklædt med fine paroler, vi alle kan skrive under. Det begrundes med skyld, frygt, skam, falsk godgørenhed eller forloren empati.

Det kan være:
Vi skylder at gøre dette for at redde planeten, klimaet, sikkerheden, retfærdigheden, velfærdet, beskæftigelsen eller de fredede dyrearter.
eller:
Hvis du ikke godkender det, kommer Al Qaeda, kineserne, russerne, mullaherne, svineinfuenzaen eller noget endnu værre, din og dine børns totale fattiigdom, oversvømmelse, vandmangel, grækere, røde knopper, you name it.
eller:
Du vil da ikke ha siddende på dig, at du sender regningen videre til dine børn? at vi andre ikke kan opnå ‘konsensus’, at du er en paranoid konspirationsteoretiker når du stiller alle de spørgsmål, vi ikke gider svare på, at du er en samfundsnasser, at du og din ko prutter og ødelægger universet, at din røv er for stor, at …
eller:
Vi har pligt til at sende vore unge mænd afsted til at myrde dem, der er grimme, langskæggede og onde, for at de ikke skal stjæle vores olie, voldtage vore kvinder, oversvømme vore socialkontorer, vi er nødt til at bakke op om vore venner, der har rigtig mange kanonbåde, tanks og droner, for de er vore sande velgørere, vi er nødt til at redde verdens ressourcer ved at transportere dem væk fra der, hvor de findes, for dem derude er bare ud på at bruge dem selv. Se nu bare kineserne, nu vil de saftsuseme ha en folkevogn, alle sammen!

Så derfor, kære borger, kan du jo nok forstå, at vi i dette for vor land så svære tider er nødt til at bebyrde dig med tabet af dine civile rettigheder og mulighed for at vide, hvad pokker der foregår.

Teknisk set hedder det ‘indre kolonisering’. Agenda 21 omfatter …ALT. Og grunden til at vi nu, efter at det er blevet virkelighed i både England og USA, hvor aktindsigt og andre essentielle forudsætninger for et skrøbeligt demokrati er blevet effektivt saboteret, er, at vi trods alt stadig har en vis ytringsmuligheder, hvor emner i det mindste bringes op. Godt ser det ikke ud med medier, mulighed for at ytre sig og demokrati, men helt død er silden ikke. Endnu.

Jeg siger ikke, at ytringsfriheden er død. Jeg siger, at det bliver sværere og sværere at have noget at ytre sig med. For at ytre sig, skal man vide, skal man have adgang til viden, skal nogen vejlede de uvidende om, at de er uvidende og at viden findes og at de ikke er afskrevet som mulige vidende. Man kan slæbe en hest til truget, man kan servere en spand vand for næsen af hesten, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Folk er nødt til at gøre hjemmearbejdet selv og hive nummeret op af sofastykket, sætte forbruget af øldåser, hashpiber, TV, Facebook-intetheder ned og bringe sig på højde med situationen. Men de er nødt til selv at vælge det.

Det kan godt være, at den fulde sammenhæng sjældent fattes og kommenteres. Den er også kompleks. Men i forhold til USA og England, hvor samtlige medier ejes af henholdsvis 5 og 3 mænd, der alle tilhører den samme klub, og hvor folk aner meget lidt om agenda ditten-og-datten, så har vi  – en stund endnu – mulighed for at trække vejret.

Men det varer ikke længe.
En kvinde ved navn Rosa Koire har gjort et stykke hjemmearbejde for dig og mig:
http://www.youtube.com/watch?v=UDtCb45Lqt0

Det er en gennemgang af det labyrintiske og besynderlige/skræmmende fænomen, der hedder Agenda 21:Agenda 21
Det blev simpelthen for omfattende til at beskrive i ét blogindlæg.

PS!
Efter at blogposten er skrevet, er lovforslaget blevet vedtaget. Svaret på spørgsmålet stillet i overskriften er derfor: JA, vi har mistet retten til aktindsigt i det omfang, politikere nu kan nægte folk retten til aktindigt, hvis de passer dem.

Aktindsigt – mister vi retten?

Mordet på en prinsesse

af morton_h, the blogger

Husker du noget om, hvad der skete søndag 1. sept 1997 ?

Sikkert ikke. Men jeg, ligesom måske du, husker alt det ståhej og medielir, der opstod i kølvandet på Lady Diana og hendes – om man så må sige – pludselige død. Jeg ved i hvert fald, at jeg stod fuldstændig af, for sladderpressen kørte den samme stil efter hendes død, som de havde kørt, mens hun var i live. Jeg snakker om hele kulten omkrig det engelske kongehus, inklusive alle de skandaler, som folk elsker at sovse rundt i. Vi kender den fra det danske ditto om prins Joachim og prinsesse Alexandra, men i England antager det anderledes groteske dimensioner.

Altså: jeg tænder som regel af, når medier skaber gudinder. Det er ulækkert, det er latterligt, det er barnagtigt og det er dybt skadeligt i bund og grund for vores mentale sundhed. For mens vi labber glamourskandaler, glamourbryllupper og glamourbegravelser i os, opdager vi ikke, at alt denne glamour er iscenesat og forløjet OG ikke mindst: hvad der foregår af ting og sager i den politiske, sociale, økonomiske verden, vi burde være særdeles bevidste om.

På samme måde er det med sport. Sportsbegivenheder har samme sendetid eller spalteplads og stort set samme vægtning som uden- og indenrigspolitik i medierne. Det overhaler kulturpolitik. Det er er hestehoveder foran sundhedsstof. Altsammen ting, vi burde vide meget mere om. Men det siger måske lige så meget om kvaliteten af alt det vigtige stof i medierne. Vi får kun overskrifterne, næsten aldrig den fulde historie. Alt er overflade og facade, ingen dyberegående analyser, intet der støder etablissementet. Hurtigt videre til reality-TV, Big-Brother, X-Faktor, dårlige TV-serier fra USA. Eller som mange af de unge: fuck det hele og spild tiden med latterlige intetheder på smartphone’n og Facebook.

Og sådan var det også med historien om den engelske prinsesse, der var højt elsket og forgudet af englænderne og andre i hele verden. Min oprindelige fornemmelse var – udover at hun var bedårende efter manges mening (ikke lige min type, men …) – at det skyldtes, at prins Charles var så upopulær. Udover at han ligner Fedtmule og fuldstændig mangler charme, så er der noget ved hans fremtræden, der får en til at tænke: han er ikke den, han giver sig ud for at være, eller: hans hjerne kører på overdrev med at finde på, hvordan han skal gebærde sig lige nu. Der er noget forceret og uautentisk over ham, og guderne må vide, hvad der fik en ung blondine til at gifte sig med ham. Men måske vi ikke kender nok til tvangs- eller bekvemmelighedsægteskaber hos den engelske adel. Sagt helt enkelt: Prins Charles virker lige så forloren som resten af det engelske kongehus, der ikke engang tør kalde deres slægt ved det rette navn, fordi de er tyskere. De er uautentiske. Se bare på det monster af en stonefjæs-dronning de har. Jeg ville nødig møde hende på en mørk korridor i Buckingham Palace – hvilket jeg nok heller ikke kommer til …

Et videoklip, man kan finde på nettet fortæller næsten historien. En journalist spørger Diana og Charles, da de annoncerer deres bryllup: ‘Are you in love!’. Diana svarer rødmende og genert: ‘Yes!’. Charles ser først ned i jorden, hvorefter han siger: ‘Of course … whatever being in love means’. Herefter holder Diana op med at smile og hendes øjne drejer sig lidt bort fra Charles. Der er noget galt her fra starten.

Men lad os lægge hele royalist-kulten til side og gå til sagen. For historien om Lady Di har langt større seriøsitet, end formiddagspressen lod os fatte. Og man skal ikke altid underkende folks intuition om, at der var noget råddent på færde. En engelsk avis lavede en undersøgelse hos sine læsere, og hele 95% af dem mente, at Diana var blevet myrdet. Jeg hører ikke til dem, der fulgte med i sladderen op til hendes død, men øjensynlig gav hun selv en del hints om, at hun ville komme af dage. Hun udtalte endog, at det ville blive i en bil, og ikke mindst antydede hun, at hendes mand – for hun var jo stadig gift med Charles, da hun døde – forsøgte at myrde hende.

1. testspørgsmål:
Vidste du fx. at Diana Spencer førte en intens kampagne mod landminer, og at hun gik lige i kødet på Bill Clinton, så han blev presset til at foreslå et totalforbud mod landminer i verden? Hvis du ikke helt er klar over, hvor omfattende og grusomt et problem, landminer udgør, så tjek det ud. Emnet er så ucharmerende, at næsten alle, der bliver præsenteret direkte for fænomenet, vender sig i afsky mod det. Og det bliver vi så aldrig i lande, der som Danmark er deltagende i angrebskrige sammen med USA og England derude. Vi er medlem af NATO, der bruger den slags – sammen med kemiske, bakteriologiske, nukleare våben af samme kaliber: Totalt invaliderende for mænd, kvinder og børn, unge og gamle – i generationer. Og medierne er tavse om det.

2. testspørgsmål:
Vidste du, at prins Charles elskerinde, Camilla Parker Bowles seks uger forinden Dianas død var udsat for et ‘biluheld’, fuldstændig identisk med det, der dræbte Diana Spencer? Altså en bil, hvor føreren mister kontrollen over styring, speeder og bremser. I sammenligning med den kampagne, som Diana førte og det emne, den omhandlede, kan det synes som et mere ubetydeligt emne. Men når man tænker over det, er det højst besynderligt.

Jeg kunne have stillet mig selv disse spørgsmål for et stykke tid siden, og jeg ville have anet, hvad jeg skulle sige andet end: ingen anelse. Og hvis du havde spurgt mig, hvad The Boston Brakes er for noget, ville svaret være det samme. Teknikken bag det er tilsyneladende velkendt i de engelske efterretnigsvæsener. Det består i at plante en chip i en bil, der ved fjernstyring overtager elektronikken, som i moderne biler styrer disse aggregater. Det duer selvsagt ikke i en folkevogn, årgang 1956, men var absolut muligt i den Mercedes, der kørte galt i en tunnel under Seinen i Paris d. 1. sept. 1997.

England har to større efterretningsvæsener: MI5, der er det ‘normale’ efterretningsvæsen, og MI6, der er agent for adelen, storfinansen, kongehuset og i det hele taget ‘The Establishment’. De kan sammenlignes lidt med politiets og militærets efterretningsvæsen i DK. Og alligevel ikke, for England er enormt klasseopdelt. Et helt efterretningsvæsen til at lave numre for kongehuset og the stinking rich ville være utænkeligt i Danmark. Dernæst må man vide, at et efterretningsvæsen af den kaliber ikke bare skal levere efterretninger. Det skal også være aktivt, det skal udføre militære operationer og likvidere, når det får besked på det. Eller giver sig selv besked på det. Det er fx. helt officielt, at det sammen med CIA var medvirkende til militærkuppet i 1956, der afdemokratiskerede Iran og bragte en vestlig nikkedukke, Shah’en, til magten. Det samme er tilfældet i stort set alle millitærkup, vi har været vidner til i nyere tid. Engelske Prince Phillip er MI6-agent, Prins Bernhardt af Nederlandene var MI6-agent – udover at være SS-agent og stifter af Bilderberg-gruppen. Men nazi-MI6-forbindelsen er et sidespor her.

Dianas mulige skilsmisse, og især den mulighed, at hun når som helst kunne blive gravid med hendes elsker Dodi al Fayet, var en så seriøs forfatningsmæssig sag for kongehuset og dermed også for den engelske regering, at det blev regnet for dybt problematisk. Læg dertil det dybt foruroligende også set ud fra amerikanernes, altså CIA’s, synspunkt, at Dianas kampagne truede det militær-industrielle kompleks på afgørende vis. Landminer er om noget det sande billede af krigens modbydelighed, og dødens købmænd tjener trilliarder på at sælge våben. Der ligger for tiden ca. 200 millioner landminer i verden med over en milliard indbyggede sprængenheder, og de lemlæster og dræber dagligt hundredevis af mennesker. Det er sammen droner et af de mest kujonagtige våben, der findes. Læg dertil luftbårne sidestykker til landminer, fragmentationsbomber, der også raserer jordoverfladen, så afrevne lemmer og kødstykker hænger og slasker overalt. Eller bomber, der bare lægger sig i buskadset og venter på, at nogen skal komme forbi, så de går af. Måske indeholder de hvid fosfor (NATO brugte dem i Libyen), måske indeholder de afberiget uran. Klyngebomber brugtes i Irak og Afghanistan.

Krig er business og derfor sat i system som industri. En trilliard-industri. Jo mere krig, jo flere våben, jo flere penge, jo flere job.  På et tidspunkt – og det skete, som de fleste er bekendt med, allerede efter 2. Verdenskrig – bliver apparatet så stort og selvsvingende, at krig er nødvendig for at holde det monstrøse apperat i gang. Med til historien om Bill Clinton hører i øvrigt, at han lavede en kovending blot tre uger efter Dianas død, og meddelte, at han alligevel syntes, det var en dårlig ide at forbyde landminer. Ganske interessant!

Diana Spencer fremstår derimod, i hvert fald i mine øjne set i bakspejlet mere og mere som en ægte heltinde, en person med stort personligt mod. Hun gik ene blondine i krig med en af verdens mest magtfulde familier, regeringer, millitær, efterretningsvæsener, dødskøbmænd, you-name-them. Det er lige før – men også kun lige før – at jeg er villig til at skrive under på en regulær helgenkårelse.

Den engelske journalist Jon King udgav sammen med John Beverage i 2005 en moppedreng af en bog: Princess Diana Evidence, hvor alle disse forhold opridses. Hans baggrund gav ham mulighed for allerede for mange år siden at have insigter i, hvordan folk fra efterretningsvæsenerne og det britiske militær tænker og agerer. Han voksede op i Sandhurst, der er den lokalitet syd for London, hvor der stort set ikke bor andre end militær- og efterretnngsfolk i en omkreds af 30-40 miles. Militærakademierne ligger her, forskning- og udviklingsfaciliterne befinder sig her, og et særligt sikkerhedsfirma virker her. MI6 hyrede folk fra dette område til fx. at tage til Angola.

3. testspørgsmål:
Hvad er der særligt ved Angola i forhold til englænderne?
Ok, nu skal jeg nok lade være, men husk: jeg stiller mig selv de samme spørgsmål, jeg er ligeså ‘dum’ som du. Altså selvfølgelig ikke du dér, der allerede har gjort dit hjemmearbejde, og hvis intelligens og viden, jeg sikkert fornærmer hele tiden 🙂 Men Angola er faktisk et af de mest olierige lande i verden. Og de grådige og ryggesløse engelske og amerikanske imperialister ankom allerede for mange år siden. Måske husker vi de krige og frihedsbevægelser – eller hedder de nu terrorister, det er svært at vide for tiden? – der sloges dernede. 

Kampagne mod landminer, Angola

Dianas landmine-kampagne var særligt fokuseret om dette land, og dermed var hun storirriterende for regeringen, kongehuset og militæret i Storbritanien og USA. Hun brugte helt bevidst sin folkelige appeal og kæledægge-status som middel i en ømtålelig politisk kamp. Og medier i hele verden fulgte hendes besøg der. Måske kan nogen komme i tanker om billeder af Diana med maske og eksplosionssikker kropsvest, og i baggrunden anes Bush-Cheney’s oliesyndikat og lejetropperne fra MI6 og CIA, der støttede MPLA, den bestukne befrielsesbevægelse i landet, der bekæmpede dem, der ønskede imperialisterne ud af landet. Countergang-pseudogang. Endnu et eksempel på USA’s og Englands del-og-hersk-politik i Verden, her Afrika, hvor man analyserer, hvilke gamle stammemodsætninger, der findes, og så udnytter splittelsen til eget favør. Angola er paradoksalt nok totalt rigt på ressourcer, samtidig med at dets befolkning lever på fattigdomsgrænsen, og børnedødeligheden er en af verdens højeste. Officiel britisk forklaring: afrikanerne er for dumme til at styre sig selv.

Sandhurst, Berkshire, 55 kilometer sydvest for London, er et minisamfund. Jon King voksede op, gik i skole med og tog på pub med de militærfolk, der bla. havde været i Angola og udført ting og sager. Disse ting og sager var i princippet hemmelige, men når man nu sidder på pub’en blandt venner og indforståede og gerne vil prale lidt, og når det nu er det eneste, man kender til, fordi man laver det hele tiden, fortæller Jon King, ja så tales der. Forbløffende åbent endda. Det drejer sig om tidligere SAS-folk (Special Air Service), tidligere specialstyrker, der ikke kunne holde deres kæft efter 3 pints. Det kunne udover praleriet også have karakter af skriftemål. Når man har udført regeringens beskidte arbejde og likvideret et par hundrede mennesker gennem årene, deriblandt civile, har man brug for at tale om det med andre mennesker, og da man ikke kan tale med hvem som helst om det, så er yngre kolleger et godt bud. Og så giver det derudover status i en hierarkisk organisation at have været med til det værste.

I 1997 arbejdede Jon King med undersøgelser og publicering om diverse emner, der var relateret til Diana-sagen, uden at Diana, som han beretter, overhovedet var på hans radarsystem. Og en uge før hendes død, var der i hans netværk af ovennævnte insidere et rygte i gang om, at der var en hi-level-likvidering på trapperne. Navnet blev ikke nævnt, men Jon Kings kilde sagde, at det ville blive større end mordet på Kennedy. Jon King tog formuleringen som pub-pral. En uge senere indså han, at hans kilde havde talt sandt.

Diana udtalte i 1995 i et interview i magasinet Panorama – believe it or not!

‘Dette er den vanskeligste periode i mit liv. Min mand planlægger et attentat på mig i min bil, hvor en bremsefejl skal give mig en seriøs hjerneskade med den hensigt at bane vejen for, at han kan gifte sig.’

Hun og Charles var separerede, men kunne ikke blive egentlig skilt pga. af forfatningen.

En lignende udtalelse efterlader hun hos sin advokat. Dette materiale, der kunne have peget på mange spor i sagen og ført til en opklaring, blev deponeret her. Vi har hans mundtlige udsagn for det, men materialet er senere blevet stjålet, for straks efter hendes død starter hele cover-up’et. Dette er et andet af efterretningsvæsenernes specialer: bortkomst af spor. Tilretningsvæsen, afretningsvæsen, henretningsvæsen.

Tony Wright, der på det tidspunkt var assistent for Lord Irvine, daværende Lord Chancelor i det britiske Parlament – svarende i DK til folketingets formand, men med meget større betydning – udtalte offentligt før hendes død, at den forfatningsmæssige betydning af en prinsesse, der fik en mulig tronarving og alle de finurligheder, der ville medføre (som du kan høre, har jeg ikke helt selv forstået de særlige engelske teknikaliter, da jeg er antiroyalist), ville betyde, at kirken ville blive udskilt fra staten, disetableret og miste sin repræsentation i Parlamentets Overhus. Altså set med engelske øjne enorme grundlæggende konsekvenser.

MI5 anså Camilla Parker Bowles for problemet iflg. Jon Kings kilder, og de ønskede at skaffe sig af med hende. Kongehusets efterretningsvæsen, MI6 ønskede at skaffe sig af med Diana, og det havde længe ligget i skuffen som en plan. Man udfører ikke så kompliceret en handling uden meget grundige forberedelser. Og hvorfor en attentat i en bil? Indlysende: fordi det kan benægtes.

Diana udtalte også, at hendes tidligere elsker – de er ikke kede af det i den engelske kongehus! – og bodyguard, sergant Barry Manneke, blev myrdet i 1987 på den måde. Sir Ranulf Fiennes, eventyrer, tidligere SAS-officer, rekordholder, Mount Everest-bestiger, personlig ven af Prince Charles – altså en mand med høj troværdighed og tæthed til førstehåndskilder – har i en bog beskrevet teknikken The Boston Brakes i detaljer. Den første hændelse skete i 1986, et år før Barry Manneke. En anden SAS-officier, Sir Peter Horseley, var selv udsat for et attentat med denne chip, og det foregik på nøjagtig samme måde som i Diana’s tilfælde: en bil overhalede og pludselig mistede han styringen over bilen. Camilla Parker Bowles beskrev sit uheld på samme måde. Begge overlevede som bekendt, så de kunne fortælle historien.

I den officielle (bort)forklaring var, at chaufføren i bilen var fuld. Det er den forklaring, der er oplagt, når man bruger denne teknik. Det er muligt at benægte den, ingen kender den, biler kører galt hele tiden, folk bliver slået ihjel hele tiden, det er deres egen skyld eller andres. De er enten berusede eller uopmærksomme eller dårlige bilister. Eller også er det bilens, men i så fald er det også deres egen, da de jo skulle have vedligheholdt den. En elektronisk implanteret chip er det sidste, der kommer op som forklaring.

Dianas chauffør, der heller ikke overlevede, var i øvrigt ikke fuld. Den blodprøve, der skulle bevise det, var ikke hans men havde en label: ‘ukendt mandsperson’, og den indeholdt i øvrigt tegn på 20% kulilteforgiftning. En video fra Ritz hotel viser Henry Paul kort før turen binde sine snørrebånd stående på et ben. Ingen fuld mand kan gøre det. Han taler helt normalt og afslappet til gæster på hotellet. To tidligere special-bodyguards var sammen med ham i to timer før og kan bekræfte, at han ikke var fuld. Han havde simpelthen ikke fået lov til at køre, hvis han havde været fuld. Men han mister styringen af bilen. Der er ingen bremsespor, så der finder ingen bremsning sted. Han ryger ind i en pille i tunnelen efter at have slingret og crashet frem og tilbage over vejen i fuld fart.

Der var 10 CCTV-kameraer – overvågningskameraer – ved tunnelen, hvor ‘uheldet’ fandt sted. Alle 10 fjernstyrede kameraer vendte ind mod betonvæggen i stedet for at filme vejen og tunnelen. Det var i øvrigt næsten det samme, der var tilfældet i 7/7-bombningerne i Londons undergrund – du ved, Englands 9/11, som Tony Blair brugte til at trække England ind i Irakkrigen . I London var de blot ud af drift. Også her officielt ved et rent tilfælde.

Der var ingen tvivl om, at der var mindst fire køretøjer involveret i ulykken i tunnelen: Dianas bil, en hvid Fiat Uno (rester af maling på Dianas bil), en anden Mercedes og en motorcykel. Altså, en prinsesse, medlem af den engelske kongefamilie, omkommer i en tunnel i Paris – og alle biler forsvinder! Dianas bil dukker op igen med ny maling og andre reparationer, og de tre andre køretøjer og deres ejere/førere er sporløst forsvundet! Det formodet mest avancerede efterretningsvæsen i Verden kan ikke finde skaldede tre fucking køretøjer !! Hvis dette ene forhold i sig selv ikke er mistænksomt, hvad er så?

Selvom den hvide Fiat Uno ramte Diana’s Mercedes, var der ingen bremsespor efter den. Føreren var altså en særdeles professionel person, der ikke behøvede at bremse, inden han styrede bilen op af en frakørsel og forsvandt. Dette forhold er dokumenteret af Englands fremmeste sammenstøds-ekspert ved Birmingham Universitet, Murray MacKay. Fiat’en tilhørte i øvrigt en James Andanson, der både var paparazzo og MI6-agent. Men han kørte ikke bilen. Dette er det, man kalder en ‘rød sild’. Logikken er: Andanson var ikke direkte involveret, ergo er MI6 ikke involveret. Til gengæld blev han fundet med en kugle i tindingen tæt ved sit arbejde, hvor han, iflg. den officielle historie, havde begået selvmord. Der var endvidere sat ild til bilen, og nøglerne var der ikke (ret svært at komme ind i en bil uden nøgler). Han havde forinden pralet af at have taget kompromitterende fotos i tunnelen, hvilke han havde tænkt sig at udgive i en bog, for han var der – bare ikke i sin egen bil. Senere var der indbrud i hans kontor, hvor hele hans fotoarkiv blev stjålet. I parantes bemærket, er det kun 0.1% af selvmordere, der sætter ild til sig selv, og da som regel buddhistmunke, tunesiske politiske protestanter el. lign. 

Den læge, der undersøgte chaufføren Henry Paul’s lig og taget blodprøver, hvorefter konklusionen var, at han var fuld, var en kvindelig læge, professor LaComte. Undersøgelsen var totalt inkompetent, og der var et syndigt rod i prøverne. Ved afhøringen kunne hun ikke huske noget som helst eller blandede alt sammen. Sjovt nok havde hun forinden undersøgt en af de andre uhyre sjældne og påståede selvmordsbrande, en advokat, der var i gang med at undersøge en korrupt afrikansk leder, der var bestukket af: MI6! Her var hendes konklusion minsandten også: manden har begået selvmord ved at destruere sit legeme som bevis på andet.

Da den officielle undersøgelses-rapport om hændelsen kom frem 3 år senere og 4 millioner engelske skatte-pund fattigere, var det eneste, man havde beskæftiget sig med, Mohammed al Fayed, Dodi al Fayet’s far, og hans bitre påstand om, at der var tale om et mord. Hvilket blev afvist, da hans koleriske og ubetænksomme optræden til alt held for hans modstandere og forfatterne til rapporten var med til at spændte ben for hans sag. Han udviste for stor mangel på selvkontrol, men han havde jo rent faktisk mistet en søn. Alle andre forhold – alt det ovenstående – var udeladt i undersøgelsen og rapporten. Tunnelsyn og hvidvask?

Da ulykken var sket, tog det omkring to timer for ambulancen at tilbagelægge 3.2 miles, og det var ikke engang det nærmeste hospital med intensiv-kapacitet. Man skal muligvis tage i betragtnng, at franske ambulancer er rullende hospitaler, men i Dianas tilfælde ville det havde været foreskrevet at bringe hende hurtigst muligt til et hospital. Den læge, der var ansvarlig for hele redningsoperationen gav ambulanceføreren ordre til at køre meget langsomt, hvilket var 8 miles i timen. Hvorfor? Der er dog ingen grund til at tro, at de franske paramedicinere ikke var rigtige folk. Diana var sandsynligvis næsten død, før de ankom.

Diana var meget nervøs over, at hun måske ville blive myrdet i en bil, så hun havde altid sikkerhedssele på. Det var et helt fast ritual for hende. Men den morgen var netop hendes sikkerhedssele i stykker. Tilfældigt? Hendes slægtninge var meget bestyrtede og forundrede over det, da hun normalt aldrig ville have gået på kompromis.

Den Mercedes, som parret kørte i, blev stjålet en måned før ulykken. Den var endvidere ubevogtet 3 timer før, de forlod Ritz, ingen overvågningskameraet i parkeringskælderen. Og det var den eneste tilgængelige bil den nat.

Der var beretninger om en såkaldt ‘strobe-gun’ i tunnelen. Bilen var jo forfulgt af paparazzier. Mange af dem nægtede i øvrigt at lade sig forhøre af engelsk politi, for det kan man åbenbart tillade sig, når man arbejder i udlandet. En strobe-gun laver et vanvittigt blinkende retningsbestemt lys, så offeret bliver ude af stand til at se i op til 3 minutter. Hvis føreren af bilen er blevet ramt af manden på motorcyklen, samtidig med at han mistede styringen af bilen, ville det blot være en medvirkende faktor til ulykken. Altså en dobbeltsikring af resultatet ihukommende, at Camilla Parker Bowles og Peter Horseley overlevede lignende attentater. En SAS-officier berettede om dette under afhøringen i Paris, men det var som meget andet udeladt i rapporterne. Han blev oven i købet overfaldet bagefter, bestjålet, terroriseret – hvorefter han skiftede forklaring. Et vidne i en bil så manden på motorcyklen lave et halsen-skåret-over-tegn til manden i Fiat Uno’en, inden han forsvandt med høj hastighed.

Herefter er der et helt pinligt kapitel med bilvraget af Mercedes’en. Det franske politi og de relevante engelske fik ikke lov til at undersøge den.Endnu et stykke ødelagt bevismateriale.

Så bliver Princesse Diana balsameret – over hals og hoved. Dette forhindrer som bekendt undersøgelser af et lig, da fjernelsen af alt blod i kroppen under balsameringen + tilsætningen af formaldehyd ødelægger bevismaterialet = kroppen. Man skyller simpelthen kroppen igennem med kemi. Balsamering er ulovligt i Frankrig, og man skal indhente tilladelse fra byens borgmester eller politimesteren. Heller ingen af Diana’s familiemedlemmer gav tilladelse. Ordren kom fra en mand ved navn Keith Moss. Han var generalkonsul ved det engelske ambassade i Paris.

Endelig forsvinder alt hendes tøj. Bevismateriale bliver bevidst destrueret, yderst kriminelt! En attachémappe bliver konfiskeret af Prince Charles – som i øvrigt ankom senere end franskmændende med et hold af balsamører! Det hele var åbenbart koordineret og dobbeltchecket, og det bliver svært at bortforklare Prince Charles medviden og dermed medvirken. Mappen bliver taget med til Balmoral, kongefamiliens skotske sommerresidens. Men Jon King kommer ikke med direkte beskyldninger mod Prins Charles i sin bog, han nøjes med at fremlægge evidence, som titlen siger.

Hvis du vil have flere detaljer, men ikke har tid til at læse en bog, er der mulighed for at høre et 1:38 timers interview med Jon King og Theo Chalmers i Edge Media TV
http://www.youtube.com/watch?v=5I5MLFwS6fQ

PS! Her er udeladt en hel sideløbende historie om et dybt ritualiseret mord, et esoterisk stykke menneskeofring udtænkt og udført af håndlangerne for en elite, der er dybt forgabt i okkultisme. Hvis man er til den slags, så er der masser af analyser at finde på nettet. Og de kan på ingen måde afvises blankt, når man ved, hvordan disse typer er skruet sammen.

Mordet på en prinsesse

Menneskehedens valg

af morton_h, the blogger


Richard C. Cook:
Menneskehedens valg som forudset af Rudolf Steiner.

Følgende er en oversættelse af en artikel af Richard C. Cook, som er en tidligere amerikansk regereringsanalytiker med politiske emner som hovedområde. Hans seneste bog hedder ‘We Hold These Truths: The Hope of Monetary Reform’. Som udgangspunkt i artiklen tager han en af Vestens store, men generelt marginaliserede tænkere, Rudolf Steiner.

Med overset menes ikke blandt dem, der allerede betragter ham som en stor tænker, vejleder og endog åndelig vejleder, men mainstream-wise. Den særlige form for esoterisk kristendom, han var og posthumt er eksponent for, har ikke været anset for stueren hos akademia. Nazisterne anså ham endog for ‘entartet’ og landsforræderisk. Et underligt sammenfald: mainstream og nazisme har simpelthen ikke anet, hvordan de skulle forholde sig til ham. Af forskellige årsager. Mainstream fordi de ikke fattede en brik. Nazisterne fordi de udmærket vidste, hvad han talte om, og selv ønskede monopol på det esoteriske aka dominans af folket via dets fortrængte underbevidsthed – samtidigt med at både de og eftertiden benægtede denne sammenhæng. Det lærte de af jesuitterne. Derfor har ingen forstået, hvad nazisme egentlig var.

Personligt har jeg undgået Steiner indtil videre, ikke af afstandstagen men af forsigtighed. Jeg har på det seneste måttet erkende, at det har beroet på en fejlvurdering. Hans indsigter og analyser af europæisk politik, samfundsforhold og krigens psykologi er vidtrækkende og hyperaktuelle. Han er vidt forud for sin tid, og mange af hans analytiske forudsigelser har vist sig at holde stik. Der synes mere end nogensinde at være behov for den særlige sammentænkning af verdenshistorie, politik, psykologi, filosofi og esoterisk viden, som man finder i hans output. Man kan sige, at de særlige sider af hans værk, som har virket grænseoverskridende for mainstream og akademia, netop er de dele af den europæiske tænkning og menneskeforståelse, der blev skubbet ned i underbevidsthedens kælder i Oplysningstiden – og derfor netop de dele, der nu bør gives langt større opmærksomhed.

Rudolf Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof og esotericist og stifter af en af de centrale moderne spirituelle bevægelser i Vesten. Han er bedst kendt for sine bøger og forelæsninger før og efter 1. Verdenskrig, da han stiftede det Antroposofiske Selskab med det nuværende hovedkvarter i Dornach, Schweiz. Efter 1. Verdenskrig blev han indædt kritiseret af højreorienterede nationalister i Tyskland, hvilket fik ham til at opgive sin residens i Berlin. Mellem kritikerne var Adolf Hitler, som på tryk beskyldte ham for at være en forrædder mod Tyskland pga af hans anstrengelser for at promovere fred.

Forudsigende tænkeres arbejde som Rudolf Steiners gør det klart, at menneskehedens historie går igennem en bevidsthedsudvikling, hvor alle forandringer finder sted i menneskenes psyke såvel som i de ydre manifestationer. At forstå det, der sker for øjnene af os, er derfor aldrig simpelt, ej heller kan det tages direkte for pålydende. Skelneevne kræver et vidensniveau og kan kun opnås gennem studie og indsigt.

Og kun en tilnærmelse, der trænger dybt ind i den menneskelige natur tillader os at se den egentlige indre årsag til de ydre hændelser. Sådanne årsager kan være positive eller negative, konstruktive eller destruktive. Det er menneskets genius og dilemma, at vi kan vælge, hvilken indflydelse vi tjener. Som Steiner forudsagde næsten et århundrede siden, synes vi i dag at være ved et vendepunkt, hvor måden, vi træffer de nuværende valg på, kan afgøre Verdens skæbne.

Det står fuldstændig klart, at vi lever i en tid med teknologiske frembringelser, der historisk set blot startede for kort tid siden. Steiner sagde før andre, hvilket i dag accepteres som en selvfølgelighed: at vor tid opstod ud fra opdagelser gjort i 15. århundrede ved begyndelsen af rennaissancen, da menneskets intellekt blev i stand til systematisk at bruge den videnskabelige metode til analyser og afdækning af bevægelse og fysisk materie.

Den opfindelse, der gjorde alt andet muligt, var virksom i 1450’erne: trykkepressen som den blev udviklet og taget i anvendelse af Johannes Gutenberg i Tyskland. Over de næste fire og et halvt århundrede indtil starten af det 20 århundrede udviklede teknologien sig på alle områder, men eksploderede især med den næsten simultane befæstning af elektricitet og vidtspredende udnyttelse af fossilt brændstof.

Den seneste fase fandt sted efter Steiners død: brugen af elektriske impulser til højhastigheds-data-bearbejdelse, så computere nu hurtigt overtager menneskelige arbejdsbyrder. Uden at overdrive i væsentlig grad kan det siges, at der er med tiden er mindre brug for mennesker undtagen til at programmere computerne og holde dem kørende eller til at klare det trivielle arbejde, som maskinerne endnu ikke kan udføre.

Et uløst problem ligger i det faktum, at ingen ved, hvordan vi med et faldende behov for at ansætte mennesker kan fortsætte med at levere den købekraft i forhold til de arbejdsløse masser, som virksomhederne har brug for til at afsætte de produkter, som maskinerne efterhånden kan producere selv. Hidtil er en såden købekraft blevet skabt ved et gældsbaseret pengemaskineri, forbrugerlån og gældsrenter overfor faldende huspriser, osv. Kollapset af dette system akkompagnerer den nuværende globale recession, hvilket har lagt grunden til de gennemgribende globale forstyrrelser, der nu er på vej.

Støbningen af den moderne verden
Ikke alle nationer har været lige medvirkende til støbningen af denne moderne verden, som nu har en grundlæggende krise. Hovedaktørerne har været briterne og amerikanerne, hvis overherredømme er etableret gennem flere århundreder via skrupuløs imperiebygning efterfulgt af to verdenskrige, gennem hvilke deres eurasiske rivaler – navnlig Tyskland, Japan og det Ottomanske Rige – blev smadret.

Den angloamerikanske kombination, nu med Amerika som garant for brutal muskelkraft, er sammenfiltret med et kraftigt zionistisk element centreret omkring staten Israel i samspil med særdeles dominerende indenlandske lobbyer. Hvad der ret præcist kan kaldes for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium stræber i dag for intet mindre end total global dominans.

De asiatiske nationer, Japan, Indien og til en vis grad det hvileløse Kina er blevet indkorporeret i den imperiale verdensorden. Latinamerika har længe været indenfor amerikansk indflydelsessfære, og Afrika er kommercielt kolonialiseret. Den islamiske verden har været under imperialt angreb, siden England og Frankrig sønderdelte det Ottomanske Rige i årene efter 1918.

Kun de uudgrundelige russere synes i dag at befinde sig udenfor, og denne nation er på mærkelig vis spil-levende og i stigende grad magtfuld selv efter et rasende finasielt angreb fra Vesten, der førte til Sovjetunionens kollaps i 1990’erne. Det fandt sted, da et fald i verdens oliepriser fandt sted med fuldt overlæg, hvilket førte til, at Sovjetunionen mistede adgang til hård valuta.

Hvordan gik det til?
Hvordan har anglo-amerikano-zionisterne bragt det så vidt i løbet af så kort en periode? To forhold falder i øjnene.

Det første er statslig vold: den absolutte mangel på tilbageholdenhed med brug af våbenmagt mod ikke-engelsktalende folk – det være sig ved hjælp af de skibe, der var naturlige fo søfarernationer og opfindsomhed med kanoner, bomber, fly og missiler. De var også pionerer med atomvåben, hvilket kun de har brugt mod en levende fjende.

Det andet er finasialisering: deres evne til at generere enorme mængder af penge gennem et banksystem, der stort set har været uhæmmet af lovgivning, sædvane og samvittighed, og som har evnet at kapitalisere fænomenal økonomisk vækst. Grundlaget for denne magt er et symbiotisk forhold mellem storbanker og stor-regering, hvor førstnævnte har kunnet skabe penge bogstaveligt talt ud af den blå luft og tage sig betalt for deres brug ved at låne til sidstnævnte, så de kunne føre krige og holde deres befolkning villig og afhængig via sociale velfærdsprogrammer.

Drivkraften for USA’s regering til at bruge enorme mængder fiat-penge til at subventionere det finansielle system (bailouts/bankpakker), økonomiske stimuli, etc., skød i vejret med raketfart efter kollapset af boligboblen i 2007-08. Kollapset førte til den fortfarende globale recession, der ikke kan overvindes gennem konventionelle midler som keynesiansk underskudsregulering.

Resten af Verden har ikke kunne hamle op med den anglo-amerikansk-zionistiske snedighed og blev væltet omkuld i de ovennævnte krige. De primære områder, der kunne have udfordret imperiet, var Kontinentaleuropa med dets stærke historiske investeringer i regler, procedurer og regeringsførelse og Asien med dets spirituelle traditioner, der var uegnede til uhæmmet finansiering, handel og krigsførelse. Kineserne fx. er handelsfolk, men de har gamle regler for rimelighed i handel.

Anglo-amerikano-zionisterne har ikke haft sådanne regler og hæmninger siden Henrik d. 8’s epokegørende brud med den katolske kirke i første halvdel af det 16. århundrede – hvilket i øvrigt havde at gøre med hans seks successive ægteskaber.

Dette eliminerede den største forhindring – et forenet katolsk Europa – ved at ophøje grådighed til et socialt accepteret imperativ for handling. Titlen på sociologen Max Webers berømte bog udgivet i 1904: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd dokumenterede forbindelsen mellem – eller snarere det identiske ophav til disse to ideologier.

Reformationen kom på et særligt punkt i historien, hvor den teknologiske tidsalder var ved at foretage sin endelige formgivning. Da reformationen havde sin geografiske base i Storbrittanien og Nordeuropa, var herskerne i disse regioner i stand til at danne vedvarende bånd til de magtfulde bankfamilier udgående fra Venedig og Holland, som nu var fuldstændig fri fra den traditionelle katolske modstand mod ågerrenter og forgældelse.

Mærkværdigvis var Martin Luther også stærkt imod ågerrenter og andre former for rovdyrsagtig handelspraksis, men kom ikke igennem med det. Det har med stor sandsynlighed at gøre med, at hans reformation blev finansieret og sponsoreret af venetianerne og tjente som en af de ideologiske kiler, de med så stor dygtighed drev ind hos deres fjender – hvilket på det tidspunkt vil sige ALLE europæiske stater. Med reformationen blev religionen som en faktor i dannelsen af økonomisk moralitet fejet til side. Et symbol på det, der nu voksede frem, var Bank of England, etableret i 1694 med hjælp fra bankmænd, der var kommet over fra Nederlandene med William af Orange under den ‘gloriøse revolution’. Nederlandene var venetianernes andet holdepunkt. Det britiske imperium var det tredje og blivende. The City of London er opbygget efter venetiansk model.

Herefter blev Verden overtaget af handel og finansvæsen bakket op af militærmagt med Storbrittanien ved roret. Den industrielle revolution gjorde ydermere denne nation til et industrielt kraftværk. Da Englands magt aftog, var USA i stand til at træde ind ved at redde ‘moderlandet’ fra destruktion under 1. og 2. verdenskrig.

Efter 2. verdenskrig, især med skabelsen af den Internationale Monetære Fond (IMF) og Verdensbanken og hermed dollarens erstatning af pundet som verdensvaluta, manøvrerede USA ind på førersædet. Men det var stadig det samme imperium med de samme mål og karakteregenskaber.

De tre elementer
Rudolf Steiner skrev indgående om de tre hovedelementer i menneskelivet, som gennem historien har bidraget til en afbalanceret og sund eksistens, når denne fandt sted. Hans hovedide var kendt som den Tredelte Sociale Orden.

Det første element er det økonomiske defineret som produktion og distribution af forbrugsgoder, hvilket i dag har overtaget styringen med næsten al social aktion.

Det andet element er lov og regering, hvor regler og love burde have førsteprioritet i beskyttelsen af menneskets rettigheder og sikringen af retfærdighed i produktion og handel. Burde …

Det tredje element er det spirituelle/intellektuelle/kulturelle, som skal tillade den frie udvikling af individuelle og menneskelige muligheder.

Desværre er denne model ikke blevet observeret og er ganske ignoreret af de investerede interesser, der profitterer af social lammelse og nedbrud. Med vilje?

Folk i dag er vidne til, at deres rettigheder forsvinder, ikke kun i de fremmede nationer, hvor den anglo-amerikanske-zionistiske elite styrer politisk eller kommercielt, men også indenlands. Alliancen mellem storbankerne og de regeringsledere, de kontrollerer, påvirker i afgørende grad lovgivningen og de institutioner, hvor menneskets rettigheder burde defineres og beskyttes. Dokumenter som Magna Carta, Den Amerikanske Uafhængigserklæring, de civile rettigheder (The Bill of Rights) er gennem årene og især på det senest blevet maltrakteret. De ansatte i retsinstancerne, dommere, advokater og jurister, som burde være vogterne over menneskenes rettigheder, sælger sig selv til højestbydende eller agerer som anklagere-forsvarere for den korporatisktisk ejede imperiale stat.

I det spirituelle/intellektuelle/kulturelle liv ser vi en stigende ensretning af regeringsdrevne skolesystemer og undertrykkelsen af alle ikke-kollektivistiske ideer. Dette kender vi udmærket i fx. Skandinavien. Den skandinaviske model er en ‘sleeping beauty’ med meget stor potentiale for totalitarisme Kollektivismen aka udslettelsen af individets fødselsrettigheder har fine kår her. Vi ser virksomhedssponsorerede fonde og tænketanke udøve dominans over højere uddannelser. Vi ser indlemmelse af kirker af politiske aktører, der støtter imperiets krige (mest et anglo-amerikansk fænomen) og fremstødet for zionistiske interesser i den politiske arena. Fordummelsen af befolkningen via medier ejet af finansverdenen har gjort folk til får – mæh sagde fåret, og det blev til uldsokker og kebab. Den slags halvt menneskelige, forskræmte og hårdt medicinerede kreatuerer er kun egnet til zombieagtig lydighed i forhold til forbrugerismens og militarismens påbud.

Vigtigheden af økonomisk udvikling i menneskers liv, specielt når verdens befolkning tages i betragtning, kan og bør ikke benægtes. Men problemet er ikke økonomisk udvikling i sig selv. Maskinen er kommet for at blive. Ejheller behøver vi at være alt for sentimentale overfor overforbrug, da økonomisk output er naturligt selvbegrænsende pga. ressourcernes tilgængelighed.

Spild og overforbrug har deres egne indbyggede konsekvenser, hvis folk er uvidende nok til at skubbe dem til side, og vi har alle valg i den henseende. Måske skal vi være mere bekymrede for ‘fabrikeret mangel’, hvor korporationer begrænser tilgængeligheden af forbrugsgoder og ydelser for at udrydde konkurrence og fastholde priser.

Og endnu mere bekymrede bør vi være for balancen mellem de tre afgørende elementer i menneskelige bestræbelser, der ubalanceret er skyld i destruktionen af menneskelig værdighed og retfærdighed overalt. Det er kun blevet værre efter Steiners tid.

Det er manglen på balance, der er patologisk. Det inviterer til kontrol af samfundet af folk, der er fuldstændig uegnede til at udøve den på grund af deres niveau af umodenhed og mangel på ægte menneskelige kvaliteter. Faktisk synes de, der er ansvarlige for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium, decideret inhumane i deres karakter og har været på denne måde i meget lang tid. Man kunne endog fremlægge en hypotese, hvilket Steiner gjorde, at mange af dem er socio-psykopater eller – som man sagde i et præ-psykologisk sprog: dæmonisk besat.

Steiner påpegede i forelæsninger i starten af 20’erne, at disse ‘besatte’ mennesker i England og Amerika håndterede affærer bag scenen igennem hemmelige samfund/loger. Via disse observationer kan vi genkende organisationer samtidige med Steiner såsom the Round Table and the Society of the Elect dannet i England af Cecil Rhodes og Lord Nathan Rothschild og the Council on Foreign Relations etableret i USA efter 1. verdenskrig af løjtnant Edward Mandell House vha. Morgans og Rockefellers penge. Mandell House var, som nogen er bekendt med, magten bag tronen under Woodrow Wilsons præsidentskab. Han sad nærmest lårene af præsidenten.

Katastrofen?

Imperiets slagne rute fra forrige århundrede har ikke forandret sig. I dag er slutspillet i gang. Situationen i dag kan, som Steiner forudså i sine skrifter, ende i en katastrofe, medmindre tilstrækkelig mange mennesker vågner op og erkender den måde, der må handles på for at sikre en afbalanceret social orden. Inklusive en del af kontrollanterne selv.

Der er være fire muligheder, en mulig katastrofe kan bringes i stand på – hver for sig eller i en kombination.

Den første mulighed er en 3. verdenskrig, hvor Rusland, Kina, Iran og/eller andre nationer sætter sig op imod ødelæggelsen af Verden, som den bringes i værk af Imperiet.

Den anden mulighed er en voldelig masserevolution fra verdens folk mod alle former for økonomisk og social uretfærdighed.

Den tredje mulighed er en omfattende slavegørelse via imperiale kontrollanter, der bruger avanceret teknologi til at undertrykke alle tiloversblevne rester af fri tænkning og uafhængig handling.

Den fjerde mulighed er et vidtspredt kollaps, der resulterer i et sammenbrud af økonomiske systemer, social anarki, disintegration af infrastrukturer og genkomsten af primitive neofeudale strukturer.

Imperiets elite foretrækker som de kontrol-freaks de er, klart den 3. mulighed, og arbejder i øjeblikket på overtid for at realisere den. Men de er også langt fremme i deres forberedelser af mulighed 1 og 2. Mulighed 4 er mere problematisk. Vi ser dem, der har mulighed for det, hamstre forsyninger, erhverve sig landejendomme, opbygge våbenarsenaler. Big Business og Big Governement har på deres side opbygget gigantiske nødplaner og har forberedt deres militær på undtagelsestilstand. I USA er der fx. bygget meget store kapaciteter af koncentrationslejre (FEMA-camps) og indkøbt et meget stort arsenal af ammunition til indenlandsk militær. I England er der gennem årtier sket en opgradering af forskellige grupper af sikkerhedsfolk og deres mulighed for at udøve vold i krisesituationer.

Mange mennesker, inklusive de såkaldt progressive, gør den fejltagelse at tro på en femte mulighed, som skulle være mere kontrol med økonomien, lovgivningen og kulturanliggender inklusive uddannelse og skolesystemer – altså udvidet kontrol med alting udført af regeringen. De begår den fejl at tro, at regeringen i den situation vil agere på deres vegne. Dette sidestiller dem med de såkaldte konservative og liberale, der fx. ønsker at reducere regeringsstøtte til programmer, der ønsker at hjælpe lav- eller middel-indkomst-sektorerne, mens de agiterer for øgede udgifter til politi og militær (det første kender vi i DK, det andet er mere amerikansk).

Steiner var modstander af socialisme, hvilket historien som økonomisk system også fuldstændig har miskrediteret. Det er ret beset utroligt, at der stadig findes folk, der ublufærdigt kalder sig for socialister eller kommunister ovenpå den demaskering, der har fundet sted. Det burde også stå klart, at stigende involvering af regeringer i økonomisk aktivitet betyder udvidet bureaukrati, ensretning, skatter, retslige handliger, overtræk på finanserne, formularer, papirarbejde, politimagt, forstenet initiativ og fornyelse.

Dette er komplicerede emner, men historien viser, at troen på regeringen som redningsmand er en blindgyde, og at det ofte er et påskud for øget kontrol – altså et totalitært tiltag. I USA er der mange, der mener, at dette er den skjulte mening med Barack Obama-fænomenet. Hvordan skulle man ellers forklare denne ukendte Chicago-politiker med en temmelig dunkel baggrund, der trådte ud af den blå luft og kom til magten via dette ene slogan: ‘Foranding’? De fleste af hans kampagnemidler kom fra finanssektoren, og han fortsatte uden tøven Bush-administrationens program med at forære finanssektoren rundhåndede og uforpligtende bankpakker efter oktoberkrisen, 2008.

… her vælger jeg at afbryde oversættelsen af Richard C. Cook’s indsigsfulde artikel, da han glider over i meget specifikke amerikanske forhold.
Menneskehedens valg