Hvorfor er folk så dumme i dag?
Først og fremmest kan det ikke siges ofte og stærkt nok: hvis en person blankt indrømmer sin uvidenhed og formulerer et spørgsmål ud fra denne erkendelse, er vedkommende allerede milevidt fra at placere sig som dum og har allerede taget et afgørende skridt bort fra dumheden.
Der findes konstruktiv dumhed. Den er akut og er dynamisk. Vi begår alle dumheder grundet i uvidenhed, for vi kan ikke erfare på forhånd. Akut dumhed er en potentiel velsignelse. Det springende punkt er, om vi tager ved lære eller bliver ved med at jokke rundt i den. Rædslen for at begå dumheder er for så vidt lige så malplaceret som angsten for at indrømme allerede begåede dumheder.
Denne form for dumhed findes man ofte hos veluddannede mennesker, der er intelligente nok til at tage en uddannelse, men som af forskellige årsager ikke er kommet på sporet af utilstrækkeligheden af deres reelle viden om verden, men som mener, at deres grad af uddannelse i sig selv er tilstrækkelig.
Der er en underlig religiøs aura omkring dumhed. Hvis man var ude af stand til at udføre egentlig tænkning, kunne man i førhen som regel slippe af sted med at henvise til en eller anden hellig bog. Man skulle blot copy-paste et par kerne-udsagn og lægge ansigtet i de rette folder. I dag kan man slippe af sted med at citere et fjernsynsprogram og en såkaldt ekspertudtalelse, som om disse besad en form for ophøjet hellighed – og i øvrigt bruge de samme ansigtsfolder. Dumhed er nu som dengang helt legitim, og man behøver aldrig at forholde sig til den, ligesom man aldrig behøver at forholde sig til det, der serveres i form af præfabrikeret plastikviden. Tro har erstattet viden igen, vi synes at være hastigt på vej ind i en ny mørk tid, en ny åndelig middelalder.
-
For sæt nu – og vores underbevidsthed er klar over, at det et netop sådan, der forholder sig – sæt nu, at den postulerede viden, der er hældt i hovedet på os, så længe vi husker, ikke holder vand?
- Sæt nu, at samme postulerede viden har haft et andet formål end at gøre os vidende?
- Sæt nu, at nogen har løjet for os i stor stil, systematisk, indædt, uafladeligt?
-
Sæt nu, at det, vi mener at vide, og som vi har valgt at tro på i så høj grad, at vi kalder det viden, ikke er sandt?
-
Sæt nu, at vi ikke længere kan stole på dem, der har sagt, at de passer på os og hævder, at de har den oprigtigste interesse i vores velbefindende?
-
Sæt nu, at vi og vore forældre og deres forældre har arbejdet hele deres liv, betalt halvdelen af alt, hvad de tjente og er gået i graven ud fra et formål, der nu viser sig aldrig at have været i deres interesse?
-
Sæt nu, at alle de store krige i det 20. århundrede viser sig at have været totalt formålsløse set ud fra nationernes og folkenes interesse med derimod i højeste interesse hos en udspekuleret elite, som løj, før de forførte folk til krigen, som løj, mens de dirigerede krigen, og som løj, da det skrev krigens historie bagefter?
-
Og sæt nu, at de er i fuld gang med det i dette øjeblik, fordi vi og vore forfædre aldrig så, hvad det var, der skete og aldrig identificerede denne … lad os bare bruge ordet: ondskab, og dermed uden at vide det har givet dem lov til det?
-
Sæt nu, at vi selv er medskyldige på grund af vores … dumhed?!
-
Og sæt nu, at denne dumhed er en del af regnestykket uden hvilken, verden aldrig havde kunnet tage kursen mod afgrunden?
Dumhedens værste egenskab er, at den bebor kollektivet. Vi er ALTID dummere i flok, end vi er som individer. Og når vi opfører os som dumme får i en flok, kan vi være sikre på aktivitet fra to sider: ulven udenfor flokken og hyrden og hans hund, der siger, at han passer på os. Gør han så det?
Ja, hvis det er i hans interesse at sørge for sin faste forsyning af lammesteg og uldsokker. Vi er i dag i den groteske og for mange mennesker ubegribelige situation, at hyrden har to flokke, som han fodrer og passer: fårene OG ulvene. Ulven er en del af styresystemet uden hvilken fårene ikke siger mæh på den rigtige måde og løber i den rigtige retning.
Viden bliver af hyrderne regnet for det farligste i hele verden. Viden kan true deres hele eksistens, og derfor er en udbredt og omfattende grad af dumhed et must for dem. Og derfor er en af de største industrier på planeten den, der massefabrikerer dumhed. Det er ikke blot én industri, det er et helt mega-kartel af industrier, der, mens de producerer alt muligt andet, som vi har gjort os afhængige af, producerer dumhed som sidegevinst. Der er et stort marked for dumhed, da den har så mange ansigter.
Lige nu arbejder dumhedsindustrien fx. på at skabe bagtæppe, grobund og snotforvirret folkeligt incitament for endnu en verdenskrig. Den kunne starte i Ukraine. Det ville i så fald være ‘the dumhed to end all dumheder…’. Her vil det så vise sig, at hyrderne, som mener sig selv beyond dumhed, selv er forgiftet med dette stads, og at den største dumhed, før krigen brød løs, var, at vi stolede på dem, der var sat til / havde sat sig til at lede os. Vi troede, dumme som vi jo var, at de vidste, hvad de gjorde. Men de anede ikke en hujende fis!
Dumhed på et højere plan
Det samme galt alle de hårdtarbejdende og ivrige videnskabsfolk, der har leveret teknologien. De vidste en masse om, hvordan den skulle udvikles, men intet, absolut INTET om, hvad deres arbejdsgivere havde tænkt sig at bruge den til. Niels Bohr opdagede det og skrev harmdirrende sit berømte brev til FN. Einstein vidste det. De nazistiske videnskabsmænd, der lod sig eksportere til USA og Argentina lige efter WW2 vidste det. Men hvad 99.9999% af menneskeheden ikke vidste var, at nazisterne og japanerne allerede havde atomvåben før krigen og brugte dem under krigen. En lige så stor %-del ved i dag heller ikke, at USA, Israel og NATO flittigt bruger atomvåben nærmest hver dag. Fellujah-provinsen i Irak flyder med afberiget uran fra såkaldte ‘strategiske’ atomvåben. Folk dør som fluer af kræft og føder sjove børn. Den libyske ørken ligeså. For nylig fyrede israelerne én af udenfor Damaskus.
Hele kapitlet om Syrien flød over med iscenesat dumhed i Vesten medier. Men midt i al den overvældende flodbølge af dumhed, eller skulle man sige fordummelse, lykkes det alligevel mange mennesker at få færden af, at noget meget dumt er på færde. Vi må ikke glemme, at de var de amerikanske og britiske borgere, der sagde nej til en åbenlys krig mod Syrien (den var allerede i gang ikke-åbenlyst). De så det, og de løftede røsten.
Men så var der allerede et nyt stunt klar til udrulning: Ukraine. Hvor det i Syrien var købte og betalte islamiske fascister, der skabte kaos, er det i Ukraine købte og betalte nazistiske fascister, der i dag skaber kaos.
Der foregår altid en krig på to fronter: hjemmefronten og udefronten. Hvis ikke hjemmefronten kan vindes, kan udefronten ikke finde sted. Og masseødelæggelsesvåbnet rettet 24/7 mod egne borgere er altid: DUMHED! Skulle dumhedens morfologi beskrives fyldestgørende ville de blive til DUMHEDENS ENCYKLOPÆDI.
Jamen, findes der ikke kloge mennesker i denne verden? Selvfølgelig gør der det. Vi er alle potentielt kloge. Det er bare sådan, at vort højere selv og de ægte kloge mennesker har den egenskab tilfælles, at de ikke skriger i megafoner. Deres stemme er nem at overdøve. Snedighed og smarthed er én ting, klogskab er en anden. Klogskab er utænkelig uden moralsk integritet. Snedighed har det ofte bedst uden.
- Virkelig kloge mennesker holder sig som regel ude af politik vel vidende, at de ville komme selskab med alle de dumme, skrighalsene og de magtliderlige. Magtens korridorer har den egenskab, at de tiltrækker folk, der enten allerede er korrupte eller som let lader sig korrumpere. Gandhi og Luther-King er de ekstremt sjældne undtagelser, som af samme grund stikker voldsomt ud. De blev begge myrdet for det.
- Virkelig kloge mennesker findes selvfølgelig i akademia, men ofte vælger de denne verden fra før eller senere, da de har set, hvordan dumheden på højeste niveau trives her og i sidste ende ville forhindre dem i at tænke en ærlig tanke.
- Virkelig kloge mennesker har fandtes i de religiøse samfund, men ofte har de sat sig udenfor i erkendelsen af det tveæggede sværd, som religion altid har været. Religionens potentiale til fordummelse er så uovertruffen, at modellen med succes er kopieret til de videnskabelige og politiske ideologier.
Visdom opererer på andre præmisser end dumhed. Visdom kan ikke gennemtrumfes. Den er, ligesom det er blevet sagt om kærligheden: Den er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind … Dumhed, grovhed, pral og indbildskhed er derimod uadskillelige.
Jeg konstaterer klogeligt, at jeg er dum.
———————————————
I en nylig dialog, bemærker vedkommende midt i samtalen at 'man' jo først må konstatere – før man kan erkende, acceptere, analysere osv.
Umiddelbart opfattede jeg hans tydning af 'konstatere' som 'at opdage' eller 'observere/notere'.
Men straks jeg gravede i det, viste det sig at han mente 'om' han er opmærksom. Chokeret opdagede jeg at 'databasen' var slukket – og at det forekom ham ubekvemt, at tænde for den. Der var slukket for dumheden.
Jeg var så dum, at jeg tog det som givet, at en levende person er 'on'. Men jeg ved, at der er mange 'off'. Så det er nok klogt ikke at acceptere den tilstand, ved at være så dum forsat at forvente det. Og det er så klogt – at forvente.
Det synes således at være en dyd, at være dum – hvis det bruges.
Det synes endda at alle genier netop anvender dumhedens vej og er fortrolig med denne egenskabs kvalitet.
LikeLike
Det kan være, at det er tilsigtet, at jeg ikke forstår en bønne af denne kommentar. I så fald tillykke.
LikeLike